Kommentar

Pas på med at bruge F-ordet!

Feminisme er en af de få ideologier, der hverken har mord eller vold på samvittigheden. Det er en grund-idé om, at mænd og kvinder skal have lige rettigheder og lige muligheder. Men at kalde sig feminist er ikke for sarte sjæle.

Louise Vinther Alis.
Louise Vinther Alis.

Der er et ord i det danske sprog, som er mere potent og farligt end alle de andre ord. Det er farligt at bruge i arbejdsmæssige sammenhænge og kan være skæbnesvangert at bruge socialt. Det kan ødelægge venskaber, og det kan piske sindene i kog som intet andet ord i sproget. Det ord, jeg taler om, er naturligvis ordet »feminist«.

Aldrig har så mange været så bange for et ord. Her taler jeg både om dem, der sidestiller feminister med satans yngel, og dem, der måske er ligestillingsforkæmpere, men ikke tør iklæde sig dette prædikat. For det er simpelthen for farligt. Feminister bliver i ét væk beskyldt for at kastrere mænd, slå fostre ihjel, for at tabe drengene på gulvet og for at svigte fædre/indvandrere/deres børn (fortsæt selv listen).

I den forgangne uge er bloggeren bag »En Feminists Bekendelser« blevet truet til at lukke sin blog. Hun blev truet med vold og voldtægt af en flok vrede mænd. Hendes synd var at være feminist.

Sidste 8. marts fejredes kvindernes internationale kampdag og samtidig 100-året for kvindernes valgret med et brag af en feministisk koncert i Vega. Her kom daværende statsminister Helle Thorning og holdt tale. I dette forum af feministiske kvinder proklamerede hun, at hun var feminist. Jeg har aldrig hørt hende vedkende sig det hverken før eller siden. Hun turde indrømme det i et lukket forum af ligesindede – og kun her. Det er tankevækkende – enormt tankevækkende – at et ord kan være så farligt.

Helvede har et navn: Feminisme

Lad os lige se på, hvad feminismen står for. For det første er det en af de få ideologier, der hverken har mord eller vold på samvittigheden. Der er ingen feministiske terrorceller, og det værste, feminister kan true med, er opvasken. Det er en grund-idé om at mænd og kvinder skal have lige rettigheder og lige muligheder. Feminismen anerkender, at mænd og kvinder er fysisk forskellige, men lægger meget lidt betydning i disse biologiske forskelle, når det kommer til andet end forplantning. Helt basalt så anerkender feminister, at mænd er født med en penis, der således gør dem i stand til at gøre en kvinde gravid, samt at opbygge relativt større muskelmasse, men det er så også så langt, de magiske evner for denne tryllestav rækker.

Feminister mener således ikke, at en penis gør en person mere kompetent som leder, politiker, elektriker, soldat, fodboldspiller eller pilot. På samme måde mener feminister heller ikke, at samme penis gør en person mindre kompetent som balletdanser, sygeplejerske, dagplejemor eller forælder og ej heller, at denne penis i sig selv skulle resultere i større tilbøjelighed til voldelig adfærd eller pædofili. Når dette måske så ikke afspejles i vores samfund, er det ikke en afspejling af biologien – men nærmere et billede på, hvordan vores samfund former os i gennem forventninger til, hvordan vi skal opføre os som mand og kvinde.

Denne tankegang og filosofi – at ingen skal diskvalificeres på grund af penis eller mangel på samme – virker som et rimeligt og fornuftigt livssyn i et moderne samfund anno 2016 og burde være noget, socialisterne og liberalisterne kunne mødes om. Så hvorfor er dette ord så så farligt?

At kalde sig selv feminist er ikke for sarte sjæle. Selv indignerede anti-sexister og ligestillingsforkæmpere er bange for at bruge ordet. Selv mange mænd, der kæmper imod sexisme og for ligestilling, er bange for at bruge det, fordi det indeholder ordet »femi«. Og her når vi ned til hele humlen. Den eneste mulige årsag til, at dette ord opfattes som så giftigt, er, at vi lever i et samfund, der underbevidst er gennemsyret af kvindehad. Vi taler om tøsedrenge, kællingeknuder, tøsefornærmet, tøsefilm, pigefnidder, tøset, bitchy, hønsegård, ammehjerne og fimset. Man kan tude som en tøs, slå som en tøs og kaste som en tøs. Men hvis man er sej, så mander man sig op, har mod og mandshjerte og tager ting som en mand. Man har nosser og hår på brystet. Det er derfor, at ordet feminist ses som roden til alt ondt. Tanken om at nogen frivilligt skulle turde vedkende sig et prædikat, der tydeligvis IKKE følger samfundets norm om, at mandigt er godt og kvindeligt er skidt, er langtfra oplagt. At nogen vil alliere sig med »the underdog« og samtidig på ubehagelig vis påpege, at denne skævhed stadig findes, er heller ikke oplagt. Det er det, der gør ordet så potent.

 

Så længe det ord er så sprængfarligt, så længe folk kan hidse sig op over en ideologi – der er fortaler for, at kvinder er mennesker – lige så længe er der brug for feminismen til at påpege, at kvindeligt ikke per definition er dårligt eller svagt, og lige så længe er der brug for kvinder og mænd, der tør kaste sig ud, hvor ingen kan bunde, og hvor alle er udsatte, når de tager Danmarks mest potente ord i deres mund og tør vedkende sig, at de er »feminister«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.