Gud og Fanden

På flugt fra den store værdikamp

Sørine Gotfredsen: Af og til spekulerer jeg over, hvorfra forsigtigheden stammer. Den indforståede påpasselighed, der gør, at visse emner helst ikke berøres. Man taler om huspriser og ligestilling hos frisøren, mens det sjældent sker i det daglige samvær, at spørgsmålet om islam og kulturmøde berøres.

Efter de hektiske år med Fogh-regering og kulturkamp er fænomenet returneret til en status af ikke-emne. Som et i store træk overstået kapitel. I hvert fald indtil i tirsdags, hvor sagen blev genåbnet med attentatet mod islamkritiker Lars Hedegaard. På dramatisk vis er vi blevet mindet om den dobbelte dagsorden i et samfund, hvor det længe har lydt, at det primære nu er at diskutere vækst og velfærd.

Den samtale har udviklet sig til en temmelig uklædelig dyrkelse af drømmen om evig overflod bistået af DR-debatprogrammer, hvor velmenende mennesker som Stine Bosse og Knud Romer udhuler det i forvejen tyndslidte begreb »værdier« til ukendelighed. Ligesom det er en ynk som symbol på tidens mentalitet at se en flok forkælede studerende stå ved Christiansborg og klamre sig til deres verdensrekord i SU. Alt imens de helt åbenlyst trænger til at sætte deres bekymring for egen materielletryghed i forhold til noget større.

Nu er den anden dagsorden atter brudt ind i vores magelige hverdag. Lars Hedegaard er en mand, der råber særdeles højt og helt til kanten, men han har forhåbentlig styrken til ikke at lade sig skræmme til at tie. Men også vi andre har fået noget at tænke over, for med mordforsøget på Hedegaard er det blevet tid til at overveje, om vi i sidste ende værner nok om den åbne debatkultur, vi så gerne praler med. Eller om der ikke fortsat omkring islamkritikere sker en vis stigmatiserende udgrænsning, fordi det ligger i luften, at debatten bør dø. Som det for eksempel blev synligt her i avisen for nylig, da redaktør Brian Esbensen i en kronik satte navn på de mennesker, han ser som skadelige for samtalen. Fordi de – herunder jeg selv – bliver ved med at mene, at vi vil opleve sammenstød i kulturmødet.Hvortil Esbensens påstand var, at det egentlige sammenstød foregår mellem »en mindre forvirret kreds« styret af kristne dogmer og på den anden side tilhængerne af rummelighed. Heriblandt ham selv, forstås.

Denne trang til at lægge islamdebatten død ved at sondre mellem mørkemænd og mere oplyste ånder er dybt indgroet og gør det følsomt at fastholde, at problemerne stadig findes. Dermed har jeg jo også svaret på, hvordan den store flugt væk fra diskussionen opstår, for de fleste vil gerne opfattes som pæne mennesker. Og det er tankevækkendeat opleve, hvor hurtigt vi kan forlade den store værdikamp for at træde ind i den lille selvkredsende velfærdskamp. Det er påfaldende, hvor hurtigt vi glemmer den anden dagsorden. I kølvandet på tirsdagens attentat vil der lyde stor bestyrtelse over angrebet på det frie ord, men man kan frygte, at stemningen langsomt vil slå over i irritation over, at nogen overhovedet skal forårsage så megen ballade med deres kritik af islam. Mere robust er vores åbne debat nemlig ikke, og angrebet på Hedegaard udgør ikke blot et anslag mod det frie ord. Det udgør også en påmindelse om, hvor hurtigt vi er klar til at flygte fra de store problemer og hovedsageligt koncentrere os om os selv.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.