Indspark

Overuddannet

Henrik Dahl: I disse dage er det ti år siden, professor (dengang - nu emeritus) i sociologi Erik Jørgen Hansen udgav bogen »Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv«.

Derfor er det fortjenstfuldt (sagt uden antydning af ironi; det plejer at tage meget længere tid for forskningen at nå ud til verden), at Berlingske allerede nu bringer problemet om overuddannelse op. For overuddannelse var netop en af de ting, Erik Jørgen Hansen dengang ønskede at pege på. »Danskernes teoretiske kvalifikationer vokser hurtigere, end der er behov for på arbejdsmarkedet. Det er spild af samfundets penge og ungdommens tid. Hvorfor ødsle pengene væk? Staten bør stoppe kvalifikationen der, hvor behovet er,« sagde han for eksempel til Politiken i et interview i anledning af bogen.

Hvad kan være grundene til, at der overuddannes så kraftigt i Danmark, som man gjorde dengang og stadig gør? En væsentlig årsag er, at mange politikere op gennem nullerne havde misforstået, hvad der lå i begrebet »vidensamfund«. De troede, at det, der ville skabe vækst og fremgang, var den rene og skære viden. Der havde de gjort klogt i at kontakte for eksempel DI. For allerede i slutningen af halvfemserne var denne organisations analyse klar: ved et vidensamfund forstår man et samfund, hvor der nedlagt i fysiske produkter er et stort element af innovation - og service, i øvrigt. Med andre ord: den viden, der tales om, er inkorporeret i noget fysisk. Pumper. Termostater. Skibsmaling.

Men andre årsager er nok så væsentlige. Mange professioner, der kræver en mellemlang, videregående uddannelse, såsom for eksempel lærer eller sygeplejerske, har op gennem nullerne akademiseret sig. Den egentlige årsag er, at de pågældende professioner har regnet med at opnå to ting. For det første en højere løn. For det andet at slippe væk fra de mennesker, de egentlig skulle forestille at gøre noget godt for. Klamme, syge mennesker, for eksempel. Eller irriterende og respektløse børn.

Den form for akademisering, strategien fører med sig, har nogle ganske specielle karakteristikker, der så vidt jeg kan bedømme også kan iagttages i gymnasiet. På den ene side opstilles der, typisk af ekstraordinært højt uddannede og velskolede personer, en art program for uddannelsen: Dette er målet her på institutionen og sådan og sådan vil vi nå dem. Når man ser på disse formuleringer og tankerne, der ligger bag er det ofte sådan, at der i og for sig intet er at indvende imod dem.

For nogle år siden anmeldte jeg en hel stribe bøger, der skulle bruges inden for læreruddannelsen. De var stort set alle sammen skrevet i et lattervækkende, halvstuderet mumbo-jumbo. Eller: et mumbo-jumbo, der ville have været lattervækkende, hvis ikke det i virkeligheden bare var tragisk.Det var et klart eksempel på den anden side af sagen: at institutionerne ikke magter at omsætte tankerne til virkelighed.

Lidt på samme måde fungerer gymnasierne: deres program ser fint ud på papir. Men givet de menneskelige og økonomiske ressourcer, der findes, kan det udelukkende indløses på en overfladisk måde.

Udover det væsentlige ved overhovedet at rejse Erik Jørgen Hansens gamle diskussion, ville det således være rart, at den anden dimension i overuddannelsen også blev berørt. Nemlig de overambitiøse formuleringer, der vidt og bredt udløser et output bestående af overfladisk fluff og ikke meget andet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.