Indspark

Over-eller medmennesker?

Malene Trock Hempler: Den nutidige politiker er blevet en professionel politiker. I dette ligger der at vedkommende, på en måde så han/hun fremstår som autentisk (bemærk absurditeten: autentisk er noget man er, ikke noget man gerne vil være, endsige fremstå som), behersker formelle procedurer, pressens polemik samt dertil lever et privat liv i overensstemmelse med sine politiske mål. Handler som der prædikes.

For vi ønsker politikere, der er til at stole på. Men spørgsmålet er, om vi går mål forbi, når vi i stadig højere grad indoptager privatlivets slagmarker eller idylliske enge i området for evaluering af politisk troværdighed. Når dertil føjes Facebook-kulturens direkte sprækker til offentligheden kan pressen få endog meget travlt med at tjekke og diskutere politikeres privatliv. For hvad der tidligere forblev i »lykkelig« skjulthed, blotlægges nu ofte i tekstlig åbenhed på Facebook, til direkte copy-paste for journalister. Grænsen mellem offentlig og privat er for mange mere spinkel end nogensinde.

De politiske kommentatorer Henrik Qvortrup og Lotte Hansen har begge meldt ud, at Lars Barfoeds utroskab er politisk interessant. Qvortrup ud fra en »walk the talk« vinkel, hvis idealitet det er svært at være uenig i, om end jeg mener, at skilsmisse (forårsaget af utroskab eller ej) i vor tid ikke giver tilstrækkelig anledning til at udløse den vinkel. Mens Lotte Hansen sætter sagen på sin prekære spids i følgende udtalelse til BT:

»Han burde have bedre styr på sin kone, som nu vælger at fortælle pressen om sin mands utroskab. Det her falder tilbage på dem begge to, og det tæller bestemt nedad i forhold til partiets dårlige meningsmålinger.«

Ræsonnementet i ovenstående citat følger skabelonen, at image er afgørende, også for vælgertilslutning. Hvilket i yderste konsekvens indebærer imagevedligeholdelse på trods af virkelighedens beskaffenhed. Kontrol og oprydning bliver kodeord. Men hvor meget skal politikerne egentlig have styr på deres private liv og relationer? For lader livet og andre sig på denne vis styre og er det overhovedet attråværdigt sådan at kunne styre rundt med andre?

Det er relevant at drøfte vores idealer for den politiske figur, hvor betydeligt det skal være at gøre en god figur. Skal politikerne være overmennesker eller medmennesker? Det forekommer demokratisk vedkommende, at livskravene til politikere ikke bliver så snorlige, at der kun er plads til levebrødspolitikere, som fra de ganske unge år har vejet deres gerninger på en guldvægt med henblik på en fremtidig politisk karriere. At der i politik er plads til mennesker med forskellig erfaringsballast og baggrund.

Vi risikerer, at det store fokus på politikernes individuelle handlinger og personlige lederevner flytter opmærksomheden væk fra det, som i samfundsmæssig og demokratisk øjemed er langt væsentligere, nemlig politiske resultaters indflydelse på samfundet. Ved personliggørelse af politikken determineres vælgernes holdninger i for høj grad af den enkelte politikers formåen, snarere end af de politiske visioner og beslutningers samfundsmæssige konsekvenser.

Når vælgerne går i stemmeboksen, skulle det gerne være for først og fremmest at stemme om, hvilken vej samfundet skal bevæge sig, snarere end som evaluering af en individbunden politisk præstation.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.