17. januar 2012, 16:24

Alle kommentatorer og redaktører i Danmark er rørende enige om, at der er et folkeligt oprør i gang mod betalingsringen om København. Det er klangbunden for stort set al mediedækning. Betalingsringen har ifølge medierne mødt "massiv modstand lige siden idéen blev fremlagt" og Helle Thornings-schmidt er ifølge Ekstra Bladet et "betalingsring-vrag". I indslag og artikler omtales betalingsringen konsekvent som "omstridt", "upopulær" og "en tabersag". Der er "massiv modstand" og "oprør" imod den, kan man forstå.

Der kan være mange gode grunde til at være modstander af en betalingsring, men spørgsmålet er hvor journalisterne har det fra, at modstanden ligefrem er massiv. Det er i hvert fald ikke fra Facebook, meningsmålinger eller underskriftsindsamlinger.

Facebook er blevet slagmark for alskens folkestemninger, og medierne elsker at referere, når Facebook-sider "oversvømmes" med "likes" og fans.

Her ser det lidt tyndt ud for protesterne mod betalingsringen. Der er fem større protest-sider på Facebook. Alle har det erklærede formål at mobilisere nej-siger-venner. "Nej til betalingsring" har 1.893 venner. "Bilister mod betalingsringen" har 1.326 venner. "Nej tak til betalingsring" har 557 venner.

Til sammenligning har "Bevar Holstebro sygehus" 12.200 venner. Facebook er normalt god til at tappe folkedybet: "Nej til moskeer i Danmark" har 148.717 venner. "Nej til venstres SU-reform" tikker ind med 44.488 venner (i øvrigt har en tilhængerside, "Jeg er for en betalingsring om København", 1.093 venner).

Altså ikke noget, der ligefrem varsler at folket stormer Marienborg med høtyve og fakler.

Interessant. Kan det virkelig passe, at der anno 2012 er massiv folkelig modstand mod betalingsringen, men at der kun er få tusinde danskere, der gider at markere deres vrede med enkelt klik?

Meningsmålingerne tyder heller på forstående revolutioner.

Der er i det seneste år foretaget tre meningsmålinger omkring betalingsringen. Alle tre er gennemført af erklærede modstandere af betalingsringen, nemlig den liberale tænketank CEPOS (Norstat), V-politiker Martin Geertsen (YouGovZapera) og dagbladet BT (Voxmeter).

CEPOS er en af "toldmurens" argeste modstander. Men da tænketanken gennemførte en meningsmåling (november 2011) gav den nok ikke lige det revolutionære resultat CEPOS havde forventet. Måske tværtimod.

Danskerne er delt. 53% er imod en betalingsring, mens 47% er for. Det passer altså ganske simpelt ikke, når f.eks. en højt respekteret kommentator som Niels Krause Kjær på Berlingske skriver, at "et massivt flertal af vælgerne er imod betalingsringen".

Resultatet for hovedstadsregionen, hvor borgerne bliver direkte berørt, må have gjort CEPOS-analytikerne endnu mere blå i hovedet. Her er tallene kun marginalt anderledes - 58% af borgerne er imod ringen, selvom det er dem, der må forventes at blive påvirket direkte af "den ekstra skat på arbejde", som det hedder i CEPOS’ univers. Hvor mange i hovedstadsregionen der er for betalingsringen står hen i det uvisse, det fremgår ikke af CEPOS materiale, men at dømme efter de øvrige diagrammer, så må det være resten – dvs 42%. Højst usædvanligt lægger CEPOS ikke hele analysen ud, men plukker i den. Det er det, englænderne kalder "cherrypicking", altså at man kun plukker de resultater, som man synes ser rigtigt lækre ud.

CEPOS spurgte også dem, der pendler frem og tilbage over betalingsringen, og her kom der endelig et markant svar: 74% af pendlerne er imod betalingsringen. Og det var så den overskrift, CEPOS kørte med.

Sjovt nok var det også den overskrift, som de uafhængige, kildekritiske medier i Danmark adopterede, selvom der ifølge min journalistiske børnelærdom er mindst et par andre vinkler, som i lige så høj eller højere grad lever op til de journalistiske nyhedskriterier, f.eks. at danskerne faktisk er splittede fifty-fifty, selvom stort set al mediedækning i månedsvist ensidigt har fremmanet et andet billede. Eller at selv i hovedstadsregionen står den 58-42.

Men tilsyneladende har det ikke været et tema på redaktionsmøderne, selvom det ikke burde være nogen stor overraskelse, at flertallet af dem, der påføres en økonomisk ulempe, er modstandere. Hvad synes rygerne om prisstigninger på cigaretter?

Martin Geertsen, Venstres hovedstadsordfører, har modstand mod betalingsringen som mærkesag. Hans måling er gennemført midt under valgkampen sidste år, og den viser at 33% af bilisterne i København og på Frederiksberg er tilhængere af en betalingsring, mens 58% er imod (heller ikke her offentliggørelsen alle data). Her snakker vi vel at mærke om bilisterne, ikke pendlerne og slet ikke borgerne som sådan. Hvad er den journalistiske vinkel på den undersøgelse? At selv blandt bilister, der berøres direkte, er en tredjedel tilhængere af en betalingsring, mens kun lidt over halvdelen er imod? Nej, BT – som kalder betalingsringen "bompengemaskinen" – fokuserer på at 26% af bilisterne "overvejer" at stemme på andre partier end S og SF, hvis ringen gennemføres.

BT har forudset, at Helle Thorning-Schmidt kan blive væltet som statsminister af betalingsringen, og men deres egen meningsmåling (september 2011) underbygger det ikke umiddelbart. 42% er imod en betalingsring, 33% er for og 26% ved ikke. Denne meningsmåling viser i øvrigt det, som mangler i Geertsens: Nemlig at et flertal på 53% af københavnerne gerne vil have en betalingsring, altså inklusive dem, der kører i bil.

Faktisk blev der allerede i 2009 gennemført en meningsmåling af Berlingske Tidende (Gallup), altså da S og SF første gang fremsatte ideen. Her var 59% for og kun 33% imod. Prisen for at passere ringen var dog ikke kendt dengang og det tæller nok lidt på positivsiden.

Heller ikke demokratiets old school protestmetode, underskriftsindsamlinger, viser nogen synderlig bølge af harme.

Venstres folketingskandidat Flemming Damgaard Larsen fra Roskilde iværksatte en online underskriftsindsamling den 3. september 2011. Den har pt 137 underskrifter. Bedre går det med Martin Geertsens underskriftsindsamling. Der er 2.435 underskrifter. Derudover figurerer der yderligere et par indsamlinger, som ikke skilter med deres succes.

Jo mere man læser, jo klarere bliver det, at "oprøret" ikke findes, og at betalingsringen på mange måder ikke adskiller sig fra så mange andre politiske forslag, der deler vandene. Oppositionen er imod – intet nyt her – men derudover drives "oprøret" af ca 15 S-borgmestrene i omegnskommunerne omkring København samt yderligere et par stykker på Roskilde og Køge-egnen, inklusive et par SF’ere. Alle er på valg meget snart - og før evt. fordele ved en betalingsring vil vise sig. Igen; måske ikke så overraskende.

Borgmestrene er vel at mærke ikke modstandere af en ring som sådan, men nærmere processen og placeringen. På ekspertsiden får de opbakning fra et par trafikforskere, der primært er fortalere for en GPS-baseret løsning.

Altså en snæver kreds, men en snæver kreds, der ikke har haft problemer med at få budskabet udover rampen.

Medierne, journalisterne og ikke mindst de politiske kommentatorer elsker folkestemninger, og "oprørerne" har fået villigt medløb på redaktionerne, hvor alt, der lugter af revolte eller et fyldt forsamlingshus med vrede borgere, er en sikker vinder.

Her ligger imidlertid også kimen til et af de mindre flatterende karaktertræk hos medierne: Konsensus-dynen.

Når en højprofileret sag på kort tid dækkes af mange medier med den samme vinkel sættes den kritiske sans ud af kraft - og en bred enighed om at "sådan er det bare " indfinder sig. Fornemmelsen bliver forfremmet til præmis – og journalisterne, som Carsten Jensen for år tilbage påpegede, har løber i samme retning "som brølende køer i tordenvejr".

Konsensus-dynen lagde sig over medierne, da DSBs direktør Søren Eriksen sidste år røg ud, fordi der var "rod i regnskaberne" (det var der ikke, viste en revisorundersøgelse) eller da Lene Espersen ikke gad rejse til internationale møder (det gad hun godt, det viste sig at hendes forgængere, f.eks. Per Stig Møller var mere fraværende).

Der er ganske givet mange, der er arge modstandere af en betalingsring, og det er formentlig ikke den populæreste sag blandt vælgerne i hovedstadsregionen. Men "oprøret" er et falsum – og dækningen af debatten om betalingsringen bør justeres på samtlige redaktioner - og medføre selvransagelse i mediehusene.

Bragt første gang i Mandag Morgen den 16. januar 2012.

Kilder:

[1] http://avisen.dk/s-politikere-drop-betalingsringen_157828.aspx
[1] http://nielskrause.blogs.berlingske.dk/2011/12/26/betalingsring-i-frit-fald/
[1] http://www.cepos.dk/publikationer/analyser-notater/analysesingle/artikel/74-pct-af-pendlerne-takker-nej-til-en-betalingsring/
[1] http://issuu.com/geertsen/docs/unders_gelse_vedr._betalingsring
[1] http://www.bt.dk/politik/betalingsring-kan-koste-helle-statsminister-posten
[1] http://www.bt.dk/politik/bompenge-flytter-mange-stemmer
[1] http://www.bt.dk/politik/danskerne-nej-til-thornings-betalingsring
[1] http://www.b.dk/koebenhavn/danskerne-vilde-med-betalingsring
[1] http://onlineunderskrift.dk/underskriftsindsamling/2829-Nej-til-betalingsring!/
[1] http://onlineunderskrift.dk/underskriftsindsamling/2862-Underskriftsindsamling-imod-betalingsringen/