Berlingske mener

OPP-projekter med perspektiv

Det er en fornøjelse at køre på den nye motorvej fra Kliplev nær grænsen og til Sønderborg.

Den 26 km lange forbindelse snor sig smukt mellem bakker, søer og fjorde med respekt for de landskabelige og historiske værdier, som kendetegner denne martrede del af vort fædreland. Motorvejen blev indviet den 31. marts i fjor – godt halvandet år før planlagt. Og entreprenøren leverede varen til den aftalte pris.

Det særlige ved motorvejen til Sønderborg er, at den er blevet til i et såkaldt Offentligt Privat Partnerskab, et OPP, som det kaldes. Det private konsortium af entreprenører, der har bygget vejen, står også for driften og vedligeholdelsen. Regningen betaler Region Syddanmark. Står det til ATP, PensionDanmark, PFA, PKA og Sampension – fem af Danmarks største private eller halvoffentlige pensionskasser – skal vi have flere af den slags projekter fremover. I første omgang er de fem pensionskasser gået sammen om at udrede fordele og ulemper ved, at en havnetunnel under København gennemføres som et OPP-projekt. Der er hidtil gennemført 15 OPP-projekter i Danmark. Bl.a. er en daginstitution i Hjørring, en skole på Langeland, et parkeringshus i Aarhus, Rigsarkivet og en ny retsbygning i Roskilde blevet til på denne måde. Godt nok skal pensionskasserne tjene på projekterne. Deres interesse er et langsigtet stabilt afkast som alternativ til stats­obligationer, som i nogle lande er blevet usikre, eller som i Danmarks tilfælde kaster for lidt af sig. Alligevel viser en undersøgelse gennemført af Konkurrencestyrelsen, at totaløkonomien i projekterne er bedre, end hvis staten eller kommunen selv påtog sig opgaven. Det har den forklaring, at de private eller halvprivate aktører i OPP-projekterne har en større interesse i at vedligeholde og driftsoptimere bygninger og anlæg. Etableres de i offentligt regi, forsømmes de ofte, fordi kommuner og stat er underlagt budgetprocesser, hvor velfærdsydelser prioriteres over f.eks. bygningsvedligehold.

Faktisk var Peter Brixtofte, Farums kontroversielle fhv. borgmester, pioner på OPP-feltet. Men hans gode intentioner blev ødelagt af hans misrøgt af sit embede. Som skatteyder er den største bekymring, at kommunerne går amok i OPP-projekter, fordi de ikke selv skal finansiere dem. Derved kan der udløses store løbende udgifter, som i sidste ende havner hos borgerne i form af skattestigninger. Derfor bør OPP-projekter også i betydeligt omfang finansieres ved brugerbetaling, sådan som det er planen med den københavnske havnetunnel. Desuden bør staten som led i de årlige forhandlinger med kommunerne aftale en kvote for, hvor mange projekter der kan gennemføres som OPP-løsninger. OPP-projekter har været praktiseret i store dele af Europa i årevis – f.eks. er tunnelen under den engelske kanal et OPP-projekt. Projekterne strækker sig typisk over 25-30 år, hvorefter aktivet overdrages den offentlige myndighed. Af samme grund kan det være svært på nuværende tidspunkt at lave en samlet vurdering af totaløkonomien. Men de hidtidige erfaringer har været så positive, at der ikke synes grund til at tøve.

Dog bør OPP-projekter ikke alene være overladt til pensionskasser. Der skal også være mulighed for, at 100 procents private aktører kan gå ind og køre projekterne, som tilfældet er med motorvejen fra Kliplev til Sønderborg.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.