Opløs ghettoerne og dermed terrorcellerne

Halime Oguz
Halime Oguz

Endnu en gang står vi med håret i postkassen. Endnu en gang kan vi ikke andet end give udtryk for vor afmagt og vrede pga. det skete.

Sådan er reaktionerne oven på endnu et spektakulært terroranslag, denne gang i Bruxelles, hvor to bomber er blevet bragt til at detonere i Zaventem-lufthavnens afgangshal og endnu én en time senere i metroen ved metrostationen Maelbeek i centrum af Bruxelles. Men kan vi blive ved med det? Kan vi blive ved med at sammenfatte vore reaktioner i efterhånden meningsløse udsagn som »Vi er bestyrtede!« eller »Vi må stå sammen!« Kræver befolkningen ikke, at der aktivt bliver gjort noget ved den trussel, vi alle i Vesten i princippet lever med? For hvor og hvornår dukker de ukendte fjender, hvis navne vi ikke kender, før de er døde, op igen?

Terroren har siden 9/11 manifesteret sig på en ny måde. Den rammer næsten apokalyptisk, når den rammer. Og den kommer ikke udefra, men indefra, og bliver begået af borgere, der mestendels er født og opvokset i Vesten. Terroristerne har således indtil den forøvede ugerning udgjort tavse celler, der lever midt i vort samfund ligesom alle andre. Det er lidt ligesom John Carpenters dystopiske gyserfilm »The Thing«, hvor det uhyre, mændene kæmper imod, kan imitere alt levende liv, så ingen til sidst ved, hvorfra og i hvis skikkelse uhyret angriber næste gang. Dertil kommer hele det hemmelige netværk, der hjælper terroristerne. Den nu pågrebne terrormistænkte, Salah Abdeslam, kunne gå under jorden i Bruxelles i fire måneder, og det havde han ikke kunnet gøre uden hjælp fra andre. Ligeledes havde Omar El-Hussein herhjemme hjælpere, der bl.a. hjalp ham af med gerningsvåbnet.

Men i stedet for at adressere tragedien i sætninger, der illustrerer vor afmagt, kunne vi prøve at finde ud af, hvad vi kan gøre. De terrorister, der begik terroranslaget mod Charlie Hebdo, Omar El-Hussein og endelig Salah Abdeslam og hans kumpaner, var f.eks. alle opvokset i lukkede miljøer, der udgjorde samfund i samfundet. Én anbefalelsesværdig politisk tilstræbelse ville på den baggrund være at opløse ghettoerne. Det har på alle måder været hæmmende for integrationen at isolere en befolkningsgruppe på små øer i samfundet, hvor de kunne danne ideologier, der har et direkte hadsk forhold til det omgivende samfund.

Jeg frygter, at det, sådan som det er nu, vil udvikle sig til et meget mere polariseret samfund. Jeg har allerede fra den ekstreme højrefløj herhjemme hørt røster om, at hele islam, altså også undertegnede, skal bekæmpes, og jeg skal ikke fortænke et stadigt voksende antal danskere i at tilslutte sig synspunktet. Ikke fordi disse er onde, men fordi det er en almen menneskelig egenskab at ville beskytte sine kære! Udsagnet »Det er jo ikke alle muslimer, der er sådan!« bliver som modsvar lige så indholdsløst som dem foroven, og jeg står som muslim underligt skamfuld og tom tilbage, fordi både hele min møjsommeligt opbyggede danske identitet og muslimske identitet krakelerer.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.