Kommentar

Opgør med embedsmandsvældet

I den seneste tid har debatten om en ny offentlighedslov raset for fulde drøn. Et meget stort og bredt flertal i Folketinget lader til at bakke op om den ny lov. For et af de argumenter, vi hører igen og igen er, at ministeren har brug for et »frirum til at lave politik«.

Om det argument holder i forhold til. offentlighedsloven er ikke dette indlægs ærinde. Til gengæld udstiller det argumentet, at vi i Danmark har et alvorligt demokratisk problem: embedsmandsvældet.

Danmark er det eneste vestlige demokrati, hvor det har så få konsekvenser for magtudøvelsen, at vælgerne skifter politikerne ud. For så vidt er det et system, vi har haft i mange år. Men i løbet af de seneste ti år har landets embedsmænd fået markant mere indflydelse på den førte politik og deler reelt magten med de folkevalgte politikere.

Deres magtposition bygger på det faktum, at mens politikerne på skift indtager ministertaburetterne, består embedsværket til tid og evighed og opbygger således uimodståelig politisk og institutionel styrke.

For få år siden udgav forfatterne Peter Mose og Susanne Hegelund bogen Javel, hr. Minister om samspillet mellem ministre og embedsmænd. Her kunne man blandt læse beretninger om systemets syn på de folkevalgte og om deres egen selvopfattelse. Det gik så langt, at gruppen af ledende departementschefer var kendt under navnet »vogternes råd«, som understregning af gruppens reelle magt og betydning.

Vi tilhører to forskellige politiske partier, har to vidt forskellige politiske analyser af samfundssituationen, og tror for så vidt også på to forskellige ideologiske retninger. Men vi tror ikke for fem flade øre på, at den politisk neutrale embedsmand findes.

Alle er præget af holdninger, idealer og værdier i sin rådgivning og i sin analyse. Den, der påstår det modsatte, holder os alle for nar. Og det er formentlig de samme mennesker, der tror på, at der findes en højere og mere sand politik, som hæver sig over holdninger, idealerne, drømmene og værdierne. Det findes ganske enkelt ikke.

For få måneder siden, da Justitsministerens særlige rådgiver Peter Goll fratrådte sin stilling, skrev han i denne avis to kronikker om sine erfaringer som politisk rådgiver for en minister. Goll pegede entydigt på, at det er et problem for folkestyret, at ministeren med det demokratiske og politiske mandat, er så svag i det system, han er valgt til at regere i.

Systemets tænkning og institutionaliserede magt er ganske enkelt så stærk, at den enkelte minister med sin ene eller to rådgivere ikke har musklerne til at slås med systemet. Det vil de færreste ministre, hverken i den nuværende regering eller den tidligere regering, indrømme af frygt for at fremstå som svage ministre. Men sandheden er, at det handler om demokrati og legitimitet mere end noget andet.

Konklusionen er klar. Danske embedsmænd har kort sagt fået for stor indflydelse. Det skal være slut. Dygtige embedsmænd er en absolut forudsætning for et velfungerende demokrati. Embedsmænd i hidsigt forsvar for egen magtposition og på flugt for den besværlige offentlighed er kontraproduktive. Tiden er derfor kommet til et opgør med den 150 år gamle styreform, som det nuværende embedsmandssystem hviler på.

Vi foreslår derfor, at Christiansborg henter inspiration på den anden side af sundet og efter svensk model indfører et system baseret på politiske embedsmænd og statssekretærer. Reformen betyder i praksis, at topembedsmænd kommer og går med deres minister. Tilmed afliver reformen en del af behovet for offentlighedsloven, da embedsværket ikke længere vil have interesse i at bevare historiske magtpositioner, men i stedet må indstille sig på en fleksibel tilværelse dikteret af den til enhver tid siddende administration.

Vi er ikke uden opbakning i vores synspunkt. Tidligere departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, udtalte i Berlingske sidste lørdag, at »Tiden er løbet fra embedsstyret«. Lofts synspunkt bygger på et stigende behov for politisk og strategisk rådgivning, som konflikter med den traditionelt neutrale embedsmandsrolle.

Ambivalensen medfører et af to onder: kritik fra tredjepart for politisk rådgivning eller mangelfuld rådgivning af frygt for kritik. Begge dele er uhensigtsmæssige og accelererer behovet for en politisk reform af embedsværket.

Samme Peter Loft, der for tiden er suspenderet som departementschef pga. mulig medvirken til læk af statsministerens skattepapirer, er måske lige præcis også hof-eksemplet på, hvornår grænserne for politik og administration bliver for usynlig. Og hele den sag er også med til at understrege behovet for politiske kabinetter.

Fordelen ved viceministre, statssekretærer eller kabinetter vil være, at departementscheferne kunne holde sig på afstand af det politiske arbejde og i stedet koncentrere sig om den lovmæssige forvaltning og de faglige analyser og vurderinger.

Synspunktets modstandere vil påstå, at politiske embedsmænd medfører et uerstatteligt tab af institutionel viden og vil ødelægge administrationens evne til at omsætte beslutninger til handling. Svaret er: tværtimod.

Den faglige ekspertise ligger i høj grad decentralt, mens politisk ansatte embedsmænd vil have en voldsom appetit for at få omsat politiske beslutninger til resultater. Samtidig undgås det evige spørgsmål om loyalitet, da embedsmændenes skæbne er uløseligt forbundet til ministerens. Taber man valget, har alle udsigt til nye karriereforløb.

En afledt positiv faktor er den videnmæssige dynamik og forandringsparathed, som systemet medfører. Dygtige erhvervsfolk og akademikere vil gøre karriere i centraladministrationen og vende tilbage til universiteter, medier og erhvervsliv med ny viden, mens de politiske embedsmænd aldrig ruster i jobbet.

Vi tror ikke, at de ledende embedsmænd er dårlige mennesker, eller misbruger deres magt. Faktisk er den reelle forklaring nok, at politikerne ikke både kan udforme politik, være kreative, følge en stram kalender og reagere på dagens pressebillede. Men uanset hvad årsagen er, så er konklusionen, at tiden er løbet fra det gamle tunge embedsmandssystem.

Der er brug for mere politisk legitimitet, mere gennemsigtighed og mere demokrati. Der er brug for mindre Monti-vælde, ikke mere. Derfor rejser vi denne debat.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.