Der er sikkert kun få, der reflekterer på denne artikel.

Jeg har imidlertid indgående kendskab til en agent og derigennem indblik i det ellers stærkt reserverede felt, der egentlig er åbenbart, men som folk har en indarbejdet afsky for og vender ryggen til - en ubevidst adfærd.
Agentvirksomhed er det samme som familiesnagen - altså et velkendt fænomen, og lukketheden omkring det ligger sandsynligvis i en inkarneret adfærd mellemmenneskeligt.
Efterretningsvirksomhed er således nok ligeså gammel som menneskeheden.

Nutidens kontrolsamfund nærer tendensen til at snage, idet kontrol er begrænsninger og begrænsninger skjuler og slører, hvad der ellers ville være åbenlyst og alles viden.

Nogen personer 'åbner døren uden at banke på' og ignorerer kontrol og bevæger sig frit, som om der slet ikke var noget skjult og tilsløret. De har en evne til at neutralisere magt og autoritet momentant med en behændighed og diplomatisk sans, der uden videre danner forbindelse mellem 2 modparter eller flere. En agent har således ofte en meget bred forståelsesramme, der faktisk lammer/distancerer kontrol og indskrænkethed såvel hos myndigheder og offentligheden.

Som det er refereret i artiklen, så er en agent stillet bedre end andre og har derfor mulighed for at åbenbare sin virksomhed. Han skal kun spørge sig selv. I artiklen udtrykkes det som erhvervsrisiko(indkalkuleret og accepteret).

Den agent, jeg kender, har ikke behov for at eksponere sig eller nogen/noget. Vedkommende er heller ikke fra et kritisk miljø eller sensibel iøvrigt, men spontant 'indtrådt' i og ageret i projektet/operationen. Her er der tale om international agentvirksomhed.

Dette 'familiesnageri' er efterretningstjenestens projekt, og de er totalt afhængige af kontaktagenter. Jeg ved fra min bekendt at han anså hele slænget for undermennesker og egentlig opererede med dem for at stifte direkte bekendtskab med forholdene. Hele apparaturet med våben og mange andre redskaber præsenterede en sygelighed i nutidens magtforhold, der er afmagt i forklædning som magt, sagde min bekendt.

Som jeg kender vedkommende er den store force aldrig at modtage bestikkelse eller betaling og sagde: Jeg ønsker alene at berige min indsigt. Den fik jeg.

Vedkommende blev også kontaktet af andre agenter, men dannede aldrig bekendtskab.
Regeringsrepræsentanter, militærpersoner, politi og retspersonale var nærmest krybende for min bekendt og viste aldrig autoritet - min bekendt var autoriteten.
Fuldstændig pardoksalt i det min bekendt blot brugte sit livsmod spontant.

Kun åbenhed og indsigt i et og alt mellem alle vil udelukke efterretnings- og agentvirksomhed. Egentlig er fænomenet et udtryk for sygelig mistillid, næret af at nogen beriger sig på bekostning af andre. Et fænomen, der standser når alle beriger alle. Det første er kriminelt og destruktivt, det andet humant og konstruktivt.