Virkeligheden for Israel er et omgivende arabien i en stadig løbende radikalisering, hvor befolkningstilvæksten er fuldstændig ude af kontrol og befolkningerne kun bliver fattigere og mere radikaliseret for hver dag der går. Vi andre har råd til at se den anden vej og "håbe på forbedringer hen ad vejen". Alle ved at Abbas ville tabe til Hamas, hvis der blev valg i morgen. Alle ved at 7mio. arabere ikke ville kunne brødføde sig selv baseret på '67 grænserne. Alle ved at raketterne og bomberne fra araberne ikke stopper før de arabiske samfund grundlæggende ændrer deres syn på sig selv og mennesker der er anderledes. Alle ved at de grundlæggende problemer i Yemen, Vestbredden, Ægytpen, Syrien osv osv er de samme.... fattigdom, fordummelse, racisme, kvindeundertrykkelse, korruption, tørke, diktatur, fanatisme og desværre meget mere. Det må grundlæggende være arabernes udfordring at løse de problemer og altså ikke Israels, Danamarks eller Vestens skyld.

At frygte Israels bosættelser, på områder som ellers ville ligge øde hen er at vende tingene på hovedet. Hvad med at vende blikket mod arabernes og muslimernes bosættelser lige fra Muhammad og hans hære der nedslagtede fredelige naboer og til i dag, hvor indvandringen viser at man ikke er interesseret i en fredelig sameksistens. Feltråbet er stadig 'islamisering' alt for profeten. Politikere! kom ud og bo, hvor der er mange og mærk stemningen. Hvis man tillader at sige reglerne i vores ejendom gælder for alle, så ser de på os som det de mener vi er: vantro. Her kan der ikke forhandles 'ingen tilbagetrækning til grænserne før de kom'.
Det er ikke bosættelserne på vestbredden det handler om, men en religiøs verdensomspændende virus der breder sig og gør ende på alle frihedsidealer og overtages af magtsyge, fanatiske religiøse ledere.

Forhaver i Sydslesvig er velholdte, lærere med en grøn botaniserkasse underviste ved Tønder Seminarium; kristne håndværksmestre byggede Ribe Seminarium, undervisning er tegning, Ribe er bygget af kristne tegnelærere og Esbjerg Aftenseminarium underviste som værkstedsskole sløjdlærere fra alle erhverv.

Den nødvendige Lærerhøjskole i Ribe Stift ligger bedst i Bramming med egen skoleradio og eget skoletv med morgensang, kor og orkestre fra skolescener i vestjyske skoler til gavn og glæde for skole og hjem.

Med moderne våben kan Israel ikke leve i sikkerhed bag 1967 grænserne.

Det er nødvendigt, at grænsen mod Jordan forbliver ved Jordanfloden.

Hvis grænsen rykkes tilbage mod vest vil en muligangriber kunne opstille en stærk kampvognslinie, som kan køre lukt igennem Israel på en time.

Jordanfloden og ikke mindst dens kanter giver en naturlig forsvarsmur, da kampvogne kun enkelte steder kan forsere de stejle kanter.

Jeg tvivler på, at Israel af sig selv vil vælge en af de to muligheder. Intet tyder på, at Israel i dag er indstillet på en to-statsløsning, og der er heller intet der tyder på, at israelerne er indstillet på at give palæstinenserne på Vestbredden borgerrettigheder i et "Storisrael".

Jeg tror, at israelernes vil vælge den tredje løsning, som går ud på at holde situationen flydende så længe, at de får presset størstedelen af af den palæstinensiske befolkning ud af Vestbredden. Først når den palæstinensiske befolkning på Vestbredden er kommet under 20 %, vil Israel skride til at annektere området.

Kun Verdenssamfundet kan forhindre det i at ske, og kun via skrappe sanktioner som f.eks. en olieboykot. Men kan der skabes enighed om det? Det er spørgsmålet.

"...skærer Vestbredden over i to dele og umuliggør en sammenhængende palæstinensisk stat."

PSM og JK har allerede givet Israel ret til at beholde, hvad Israel når at røve, før nogen stopper røverstaten.