Jeg tror nu nok at barnet har mest brug for sin mor i de første leveår. Det er trods alt hende barnet kender bedst - udefra og ind, bogstaveligt talt.

Hvis fædre ønsker barselsorlov, vil de have en grund til det. De ønsker virkelig at gøre det, som barselsorloven er beregnet til.

Hvis de tvinges til at tage den barselsorlov, vil ønsket være fraværende, og samtidig forurenet med ideen om at der er tale om tvang. Indsatsen kan ikke undgå at blive præget af det forhold, og folk engagerer sig ikke under tvang.

Lad nu folk bestemme bare en lille smule selv, ikke?
Staten behøver altså ikke blande sig i alt!

Personligt finder jeg Yildiz Akdogans skriv, direkte fordummende.

Børn skades, hvis de skilles fra deres biologiske mor i de første leveår.
Adskillelsen fra biologisk mor er grundlaget for adfærds- og personlighedsforstyrrelser.

Hvorfor skal politikkerne på endnu et område diktere hvordan danskerne skal indrette sig?
Yildiz kalder det "øremærkning" - jeg kalder det TVANG, for det er hvad det er.
Indgreb og tvang fører nødvendigvis til mindre fleksbilitet, og i dermed dårligere konkurrence-evne og effektivitet.

Morfar og mormor havde 8 drenge og 8 piger, men morfar fiskede gerne, når det blev for meget, en aften var han dog barnepige og Johanne kom hjem for missionshuset og kikkede rundt i køjerne, men Søren, et af børnene er jo ikke vores eget? Jeg synes jo nok, der var én af dem, der lavede noget hus, inden han kom til køjs. Johanne blev 92 år, men Søren tog gerne en barselsorlov, når Johanne tog tørnen til havs.

Hvornår foreslår femi-chauvinisterne i ligestillingens navn, at kvinder skal være erhvervsaktive den samme brøkdel af deres liv som mænd for at kunne få folkepension.

4 års længere erhvervsaktivitet før udbetaling af folkepension, fordi kvinder lever 4 år længere, vil gøre det totale pensionsbeløb til kvinder og mænd ens.
Samtidig vil forskellen i nationaløkonomisk bidrag blive væsentligt mindre.
Og arbejdsstyrken vil blive forøget.

Ren win win.

Når mænd, ifølge den måde nationaløkonomer regner på, bidrager til staten med 0,6 millioner, mens kvinder i snit koster samfundet 1,6 millioner kroner, så burde det jo være mændene, som klagede.

Men som sædvanlig er det femi-chauvinisterne, som beklager sig.
Med en klage nødtørftigt indpakket i hensynet til manden og hensynet til barnet.
Men reelt er deres motiv at gøre manden mindre atraktiv for en arbejdsgiver for dermed at gøre kvinden forholdsvis mere atraktiv.

Hvad det påståede hensyn til barnet angår, så vil øremærket barsel betyde forringet pasning af nogle babyer.

1. Det er helt usandsynligt, at øremærket barsel vil betyde fuld løn til alle fædre. En hel del mænd vil af økonomiske grunde afstå fra at tage den øremærkede barsel, samtidig med at moderens barsel er blevet forkortet med 3 mdr.
Babyen skal 3 mdr. for tidligt skifte omsorgsperson til en institution eller en dagplejemor.

2. I de tilfælde, hvor moderen er klart bedre til at passe babyer end faderen vil en 3 mdr.s forkortelse af moderens barsel forringe babyens start på livet.

Når det gælder få måneder gamle børn, så er fædre og mødre åbenbart lige gode til omsorg ifølge feministerne.

Når det gælder lidt større børn, så får moderen sædvanligvis forældreretten til børnene med henvisning til hendes større omsorgsevne.

Mandens størrre forsørgerevne holdes uretmæssigt helt ude af afgørelsen om forældreret.
Hvis feministerne virkelig interesserede sig for mandens ve og vel, så havde de for længst protesteret over den uretfærdighed.