Indspark

Økonomisk støtte for kærestepar

Forfatter Henrik Dahl
Forfatter Henrik Dahl

Vores lille knægt kom ud til mor i køkkenet en aften, mens hun stod og lavede mad. Og han gav hende en lille seddel, han havde skrevet.

Og da hun havde tørret hænderne i forklædet, tog hun sedlen og læste den, mens jeg lyttede.

Og her er, hvad der stod:

For at slå græsset: Fem kr.

For at rede min seng hele ugen: Seks kr.

For at have gået til købmanden: To kr.

For at lege med lillebror, mens du var ude at købe ind: To kr.

For at bære skraldespanden ud: Tre kr.

Og for gode karakterer i skolen: Ti kr.

For at gøre rent i gården: Ti kr.

Så alt i alt skylder du mig: 38 kr.

Man kan diskutere, om Kurt Thyboes danske tekst til Harlan Howards countryklassiker No Charge er kunst eller ej. Til gengæld er der ingen tvivl om, at den fungerer: Den giver god mening - skønt man skal være ikke-snob for at indrømme det.

Men hvad er det i grunden, der giver mening? Eller sagt på en anden måde: hvad er det for et indhold i teksten, der både føles rigtigt i moralsk forstand og sandt i en mere intellektuel forstand?

For det første er det klart - hvis man læser videre - at drengen har oparbejdet en betydelig større gæld end 38 kroner til sin mor. Ikke bare har hun båret og født ham. Hun har også sørget for såvel hans materielle som hans ikke-materielle behov og i det hele taget været skytsengel for ham gennem hele opvæksten.

Men for det andet bliver de fleste også, som handlingen udspiller sig, klar over, at den udspecificerede opgørelse af fordringer på hinanden, som drengen lægger op til, er absurd. Hvis to mennesker står i det kærlighedsforhold til hinanden, som en mor og hendes barn står i, skylder de i princippet hinanden alt og intet mindre.

OG NU TIL noget helt andet.

I velfærdslobbyen er der for tiden vældigt postyr og vældig forargelse over en ny lov, der i sin substans pålægger kærestepar at støtte hinanden økonomisk på samme måde som ægtefolk.

Det vil jo medføre, at folk flytter fra hinanden, siger nogle, mens andre hævder, at det vil forhindre folk i at blive kærester og andre igen påstår, at nu bliver kvinden igen mandens slave (idet der åbenbart forudsættes en modelsituation bestående af et heteroseksuelt par, hvor det altid er kvinden, der mister sin indtægt).

TJA. HVAD SKAL man sige? Hvis man som velfærdslobbyen tager udgangspunkt i, at voksne mennesker skal have økonomisk opbakning af staten til at tænke lige så infantilt som drengen i sangen, er argumenterne selvfølgelig rigtige.

Men dermed har man også påpeget fejlen i sin egen tænkning - for det er og bliver forkert, at staten skal optræde som en mor, der smiler overbærende ad sine børns umodenhed og giver dem lidt ekstra i lommepenge, fordi de er dumme på sådan en sød måde.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.