Kommentar

Ny Nordisk

Peter Fjerring: Det er blevet tid til Norden. Et styrket nordisk samarbejde på erhvervsområdet og arbejdsmarkedet kan bidrage med gode løsninger i en tid med økonomisk afmatning.

»De nordiske lande har mange gange før arbejdet sammen om eksportfremstød og nordiske stande på internationale messer. Men spørgsmålet er, om vi ikke bør styrke den indsats. Et styrket erhvervssamarbejde i Norden vil på mange måder stille vores virksomheder stærkere på de globale markeder,« skriver Peter Fjerrring. Her er det Øresundsbroen.
»De nordiske lande har mange gange før arbejdet sammen om eksportfremstød og nordiske stande på internationale messer. Men spørgsmålet er, om vi ikke bør styrke den indsats. Et styrket erhvervssamarbejde i Norden vil på mange måder stille vores virksomheder stærkere på de globale markeder,« skriver Peter Fjerrring. Her er det Øresundsbroen.

For nylig udgav den finske forfatter Johan Strang bogen Nordiska Gemenskaper (Nordiske fællesskaber). I bogen forudser Johan Strang en ny guldalder for Norden. Det er der ifølge Johan Strang flere grunde til. En af dem er krisen i EU, der får mange til at være åbne over for at supplere EU med andre samarbejdsformer som det nordiske. Ikke at vi, i stil med David Cameron, skal trække os tilbage fra EU, men at vi skal supplere EU med gode løsninger. Også andre steder ser man et øget samarbejde mellem nabolande – for eksempel styrker landene langs Donau i disse år deres fælles indsats.

Det nordiske samarbejde rummer et stort potentiale for vækst, arbejdspladser og udvikling. Både når det gælder samhandel i Norden, og når drejer sig om at stå stærkt globalt.

Den danske vareeksport til Norden beløber sig til 150 milliarder kroner om året. Det er mere end vores eksport til Tyskland og Storbritannien tilsammen. Og selv i en krisetid er eksporten til Norden på vej op. For mange af vores helt små virksomheder er det nemlig lettere at gå i gang med eksport til Stavanger og Kalmar end til Shanghai og Calcutta.

Danmarks Eksportråd holdt derfor i sidste uge en række konferencer for at skabe opmærksomhed om mulighederne for øget eksport til Norden.

Samhandel med vores nabolande betyder ikke, at vi skal rette blikket væk fra de globale markeder. Tværtimod.

For hvad skal vi på længere sigt leve af i Norden? Det er i hvert fald ikke traditionel industriproduktion. Det nordiske erhvervsliv er derfor på udkik efter nye forretningsområder.

Nogle af de lande, der som Kina og Indien har en stærk økonomisk udvikling, har også fået flere penge til at udvikle deres offentlige sektor. Her ligger der et spirende marked for de nordiske virksomheder inden for hospitalsinventar, velfærdsteknologi, miljøudstyr og rådgivning. De nordiske lande kan drage nytte af at arbejde sammen om denne form for såkaldt systemeksport, frem for hver især at foretage parallelle indsatser på området.

De nordiske lande har mange gange før arbejdet sammen om eksportfremstød og nordiske stande på internationale messer. Men spørgsmålet er, om vi ikke bør styrke den indsats. Et styrket erhvervssamarbejde i Norden vil på mange måder stille vores virksomheder stærkere på de globale markeder.

Hvis man lægger de fem nordiske landes økonomier sammen, så udgør den verdens 12. største økonomi. Kun USA, Canada, Japan, BRIK-landene og de fire største EU-lande har hver især en større økonomi end Norden. Den position skal vi være bedre til at udnytte.

En anden ting, der kan sætte gang i væksten, er større mobilitet på det nordiske arbejdsmarked. Når der for eksempel i Norge er efterspørgsel efter metalarbejdere, sygeplejesker og økonomer, samtidig med, at der i Danmark er stigende ledighed inden for disse professioner, så vil det for mange danske ledige være oplagt at tage et job i Norge.

Der skal udvikles en kultur, hvor det at arbejde på tværs af grænser i Norden, er noget helt naturligt. Og så skal der på den korte bane gøres mere for at hjælpe ledige i arbejde i et andet nordisk land. Jobsøgning og rekruttering på tværs af grænserne skal styrkes.

For eksempel er Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring netop gået sammen om en nyoprettet funktion i deres jobcentre – en Norge-konsulent, der skal hjælpe ledige vendelboer med at finde et job hos norske virksomheder.

Derfor er det bydende nødvendigt at fjerne eksisterende hindringer for, at lønmodtagere arbejder i et andet nordisk land. Der er stadig en del barrierer inden for skat, social sikring og manglende anerkendelse af visse professioner, hvilket kan gøre det svært at tage et job i et andet nordisk land.Beregninger fra Øresundskomitéen viser, at alene i Øresundsregionen koster begrænsninger i mobilitet af arbejdskraft på tværs af sundet op mod en milliard kroner om året i tabt produktivitet.

Man burde for mange år siden have afskaffet grænsehindringerne, men Nordisk Råd fortjener ros for sammen med de nationale parlamenter i Norden at have sat fart på at afvikle dem.

På engelsk har man en vending, der lyder »never waste a good crisis«. Den økonomiske afmatning, som de nordiske lande oplever i øjeblikket, kan meget vel føre til en styrkelse af det nordiske samarbejde. Hvor løsninger, man under normale omstændigheder ikke ville have tænkt på, kommer på bordet. Så noget godt er der heldigvis kommet ud af krisen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.