Indspark

Nulvækst og følelser

Mads Lundby Hansen: Venstre har meldt ud, at udgangspunktet for partiets økonomiske politik er real nulvækst i den offentlige sektor. Det medfører en budgetforbedring på ca. 30 mia. kr. frem til 2020, som skal bruges på at lette OECDs højeste skattetryk.

Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS
Mads Lundby Hansen, Cheføkonom CEPOS

Budgetforbedringen opstår, fordi Thorning – i modsætning til Løkke – ønsker at øge den offentlige sektor med 30 mia. kr. frem mod 2020. Venstres melding om nulvækst har medført markante udtalelser og overskrifter om »massefyringer i det offentlige«. De to professorer Nina Smith og Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet har ifølge Ritzau givet udtryk for, at nulvækst vil medføre markante nedskæringer. Det må man undre sig over.

Finansministeriet har tidligere defineret nulvækst som følger: »Nulvækst i det offentlige forbrug realt betyder, at udgifterne løbende stiger i takt med pris- og lønudviklingen. Det vil sige, at det overordnet er muligt at fastholde samme antal ansatte og købe samme varer og tjenester fra den private sektor.«

Hvordan nulvækst kan betyde massefyringer står hen i det uvisse. Det bemærkes også, at nulvæksten sker fra et meget højt udgiftsniveau (OECDs højeste). Den offentlige sektors andel af BNP udgør i år 28,7 pct. af BNP. Det er meget højere end i det mest udgiftstunge Nyrup-år, hvor det offentlige forbrugs andel af BNP udgjorde ca. 26 pct. af BNP. Nina Smith uddybede på Ritzau sine betragtninger: »Nulvækst vil formodentlig i praksis komme til at føles som besparelser«. Her kan Nina Smith have ret, men også uret. Faktisk forventer jeg ikke, at danskernes oplevelse af offentlig service afhænger så meget af, om det offentlige forbrug ligger på det høje Fogh-niveau eller det noget lavere Nyrup-niveau.

Service-niveauet afhænger i høj grad også af, hvor effektivt man bruger de mange ressourcer i den offentlige sektor. Tag f.eks. den offentlige sektor under Fogh. Dengang var der ikke nulvækst i det offentlige, men en ressourcetilførsel, der oversteg den generelle velstandsudvikling. Det betød, at den offentlige sektors andel af BNP voksede til det højeste niveau i danmarkshistorien (og i OECD). Alligevel så vi i disse år, at der var mange demonstrationer mod »følte« nedskæringer (der ikke fandt sted). Det er en indikation på, at flere penge ikke er ensbetydende med bedre service.

Her vil jeg nævne, at en undersøgelse fra CEPOS viser, at der ikke har kunnet konstateres en sammenhæng mellem udviklingen i ressourcer til kommunerne og det af borgerne opfattede service-niveau i kommunerne. Alt dette er et argument for rette fokus på produktiviteten (hvor meget service der leveres pr. medarbejder) i den offentlige sektor.

Thornings Produktivitets-kommission opererede i sin første publikation med et scenarie med en produktivitetsgevinst i den offentlige sektor på 10 pct. eller 46 mia. kr. Hvis man når dette frem mod 2020, behøver danskerne slet ikke at »føle« nulvæksten som en nedskæring. Så kan nulvæksten måske »føles« som bedre service. Man kan øge produktiviteten på mange måder: Reducere administration, nedbringe sygefravær, udlicitere opgaver til effektive virksomheder og belønne dygtige medarbejdere og ledere (der leverer produktivitet) med højere løn og bonus.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.