FÃ¥ adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Kommentaren:

Nej til betalingsring – ja til havnetunel

Leif Mikkelsen og Simon Emil Ammitzbøll: Betalingsringen, som regeringen vil opføre rundt om København, har store konsekvenser for væksten, men lille effekt på miljø og trængsel. En privatfinansieret havnetunnel vil derimod afhjælpe trængselsproblemerne.

7 Kommentarer
Venstre vil ikke i en eventuel kommende borgerlig regering love at rive betalingsringen ned, selvom partiet tordnede mod den i valgkampen. De Konservative vil slet ikke gå med i en borgerlig regering, hvis ikke betalingsringen afskaffes. I Liberal Alliance vil vi ikke stille ultimative krav. Når magten skifter tilbage til blå blok, vil vi simpelthen sørge for, at betalingsringen bliver fortid – og at en havnetunnel fra Nordhavn til Sydhavn bliver fremtid.

Der er mange grunde til, at betalingsringen slet ikke skal opføres. Ellers i værste fald rives ned igen. For det første er betalingsringen en ekstra skat pÃ¥ arbejde. En familie, hvor bÃ¥de mor og far kører i bil til og fra arbejde, vil ifølge en beregning foretaget af senioranalytiker i Nordea Troels Theill Eriksen i løbet af 30 Ã¥r skulle lægge 713.000 kroner mere i statskassen for at kunne passe deres job. Og det kommer oven i den høje skat, som danskerne betaler i forvejen. 

De 10-11.000 kroner, det vil koste en bilist Ã¥rligt at komme frem og tilbage til arbejde i hovedstadsomrÃ¥det, gør det ikke mere attraktivt at arbejde. Tværtimod vil det mindske lysten til at give den en ekstra skalle. Samtidig kan man ogsÃ¥ sagtens forestille sig, at nogle helt vil undgÃ¥ at søge job i bestemte geografiske omrÃ¥der, fordi de skal aflevere endnu flere penge til skattefar. Og det vil selvfølgelig skade mobiliteten og arbejdsudbuddet. 

For det andet skader betalingsringen erhvervslivet og væksten. Det siger sig selv, at varer og ydelser bliver dyrere, når håndværkeren skal krydse grænsen flere gange på en dag for at kunne komme rundt til sine kunder, og når små erhvervsdrivende i indre by skal have leveret varer. Regningen kan kun ende ét sted: Og det er hos kunderne.

Erhvervslivet kæmper i dag med høje skatter, høje afgifter og administrative byrder. En betalingsring og dermed en ny skat vil ikke gøre det lettere at starte og drive virksomhed. Erhvervslivet har brug for bedre rammevilkår, så vi kan få skabt nye arbejdspladser og vækst. Det vil SRSF-regeringen også, siger den, men det klinger altså hult i vores ører, når den så samtidig indfører nye skatter og afgifter for fem mia. kr.

For det tredje nedbringer betalingsringen ikke trængslen i høj nok grad. Det har dog ikke fået transportminister Henrik Dam Kristensen (S) på andre tanker. Han har travlt med – i bedste newspeak-stil – at sælge betalingsringen som en trængselsring, fordi miljøargumentet er faldet til jorden.

 En ny rapport fra Vejdirektoratet viser godt nok, at antallet af biler i hovedstadsomrÃ¥det falder, hvis man opfører en betalingsring, men bilkøerne eller transporttiden bliver ikke forkortet synderlig meget. For eksempel vil en bilist, der hver dag kører fra Hørsholm til hovedstadsomrÃ¥det, kun spare 20 sekunder. At det skulle give hverdagen lettere for en hel masse mennesker, som transportministeren sagde forleden pÃ¥ TV, er virker jo helt grinagtigt.

For det fjerde rammer betalingsringen skævt. En ekstraregning af den kaliber, som betalingsringen pålægger bilister, der skal krydse grænsen – enten for at arbejde, købe ind eller hente børn i institution – kan mærkes af rigtig mange mennesker på pengepungen, mens de, der tjener godt, vil få endnu mere plads på vejene. Er det fair for at bruge regeringens eget yndlingsord? Det mener vi ikke i Liberal Alliance, og det er derfor også en af grundene til, at vi siger nej til betalingsring.

For det femte rammer betalingsringen det frivillige foreningsliv og i den forbindelse især de unges sundhed og velvære, fordi mange familier vil skulle have ekstra penge op af lommen for at kunne køre deres børn til træning og kampe i weekenderne. De vil nemlig skulle krydse grænsen for at komme ud til haller og idrætsanlæg, der ligger i andre kommuner eller byer.  
 
Men Liberal Alliance siger ikke bare nej. Vi har et alternativt forslag, som vil kunne løse problemerne uden at tvinge en ny afgift ned over hovedet pÃ¥ trafikanterne. Vi foreslÃ¥r at bygge en privatfinansieret havnetunnel fra Lyngbyvej til Amager. 

En havnetunnel gennem København vil give danskerne et valg. Et valg mellem enten at køre gennem København og betale en tunnelafgift, på samme måde som på Storebæltsbroen, eller at køre den langsommere vej gennem byen helt gratis. På den måde tvinger man ikke ekstra udgifter ned over hovedet på bilisterne, men giver dem muligheden for at betale for den ekstra service, der er forbundet med at komme hurtigere fra A i Nord til B i Syd.
 
En havnetunnel koster ikke statskassen svimlende summer som betalingsringen, der skal finansieres gennem lån og øgede skatter.
Liberal Alliance vil nemlig lade interesserede som for eksempel Pension Danmark finansiere og drive tunnelen, så statskassen ikke skal bløde yderligere, men i stedet kan se frem til nye indtægter fra de mange nye job, som byggeriet af tunnelen vil føre med sig.

I Liberal Alliance håber vi, at regeringen ville lytte til kritikerne i stedet for at smække en betalingsring op, der på alle mulige måder er den forkerte løsning for København.

Sker det ikke, vil vi – når Helle Thorning forhåbentlig afleverer nøglerne til Statsministeriet ved næste valg – arbejde for, at en blå regering giver betalingsringen dødsstødet og havnetunnelen en chance.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Øh...

God ide. men havnetunnelen er da både godkendt og under opførsel ude ved Ryvangs allé: http://www.havnetunnel.dk/

Der må grines.

København vil udbygge med 100.000 nye borgere inden 2025. Giver det ikke yderligere og ny trængsel?

Hvad er der dog galt med politikerne? Er de allergiske overfor bare pletter, særlig de grønne af slagsen?

Byg i stedet byen mindre - anerkend det begreb der hedder; landsplanlægning - resten af Danmark skal vel også have lov at være her. Det er der måske en og anden landspolitiker der også mener?

Og, en lille økonomisk oplysning. De penge der tages op af lommerne på folk til trængselsafgiften, kan ikke 100 % bruges til kollektive forbedringer eller takstnedsættelser. Der sker nemlig et effekttab undervejs.

Staten mister naturligvis momsindtægter af de opkrævede penge fordi - de ikke bruges til køb af momsbelagte varer og tjenester. Opkræver man f.eks. en milliard i afgift, ja så mister man 200 mio. på momsindtægterne. Desuden også, et tab på indkomstskatten, fordi virksomhedernes salg falder med nøjagtig det beløb, man lægger på trængselsafgifterne.

Og, hvordan ser det ud med rimeligheden i, at bilister skal bidrage til de kollektive trafikanters transport - den kollektive transport er jo i forvejen subventioneret med mindst 50 %.

Man vil gerne være grøn men de andre skal helst betale!

Krister Meyersahm.

"Bygge byen mindre"?

Det lyder sgu da fuldstændig åndssvagt at "bygge byen mindre," undskyld udtrykket. Du siger altså, at vi skal nægte København at udvide sig, og istedet bygge i højden eller mere koncentreret? Det er umuligt. For det første økonomisk, fordi du ville skulle ekspropriere massevis af privatejede ejendomme for at kunne danne byggegrunde, og det betyder milliarder og atter milliarder i erstatninger - allerede før bygningen er begyndt. En mere koncentreret by vil desuden betyde, at den trafik der er der, ikke bliver mindre, men ligesom byen mere koncentreret. Nogensinde set trafikken på Manhattan? Desuden er det, set fra et frihedsmæssigt perspektiv, da helt hen i vejret at ville sætte den slags begrænsninger for befolkningen.

Regeringen lytter ikke til argumenter

Det handler kun om én ting: De vil ha´ pengene. Intet andet.

Befriende med visionær tænkning

Tak for dette gode indspark.
Den tiltagende trængsel skyldes til dels, at København selv har valgt at lukke Nørrebrogade af for biltrafik uden samtidig at sikre en glidende ring rundt om Nørrebrogade. At det pga metrobyggeri samtidig er nødvendigt at lukke for trafik omkring Nørreport gør bare slemt til værre.

x

x