Tendens

Nedvurderet

Tom Jensen: Forleden var der på samme dag to læserindlæg i dagbladet Politiken, som tilsammen rejste spørgsmålet om, hvad nedvurdering af andre mennesker egentlig er for en størrelse.

Udgangspunktet var den nylige rapport om, at nydanske drenge klarer sig rigtig dårligt i skolen – og i det hele taget i samfundet. Mange har end ikke lært at læse, når de forlader folkeskolen. Så står man dårligt rustet til at klare sig i kampen om job og en stabil tilværelse uden offentlig forsørgelse. Det ene indlæg var skrevet af en ung journaliststuderende med nydansk baggrund, Souha Al-Mersel. Uden at udelukke andre forklaringer greb hun fat om et hovedproblem for de nydanske drenge: Deres forældre. Som ofte giver drengene alt for meget frihed til at passe sig selv, mens pigerne tværtimod tvinges ind i forældede roller som en slags »reklamesøjle« for familiens ære og stolthed, med alle de voldsomme begrænsninger af pigernes frihed, det giver. Resultatet er imidlertid også, at piger fra indvandrerfamilier klarer sig godt i uddannelsessystemet. Drengene falder bagud. Indlæggets konklusion over for forældrene i disse familier: »I har bidraget aktivt til, at drengene klarer sig så dårligt.«

Længere inde i samme avis var der et læserbrev, der havde en helt anden tilgang til spørgsmålet om de indvandrerdrenge, der klarer sig dårligt i skolen. Ifølge dette læserbrev var forældrene helt uden skyld, hvilket jeg vender tilbage til. Skolen og lærerne var der heller ikke noget at udsætte på – de stakkels lærere kæmper så hårdt hver dag under vanskelige omstændigheder i alt for store klasser med alt for mange socialt udsatte elever, måtte man forstå. Nej, derimod har politikerne og samfundet skylden, lød det. Samt, af en eller anden grund, professor Niels Egelund. Hverken politikerne, samfundet – eller Niels Egelund – har angiveligt ifølge denne læserbrevsskribent forstået, at man ikke kan forvente, at forældre, der måtte være kommet til Danmark som indvandrere eller flygtninge, har ressourcerne til at tage sig af deres egne sønner på en måde som gør, at de klarer sig godt i skolen og bliver forberedt ordentligt på et selvstændigt voksenliv efterfølgende – uden alt for mange på offentlig hjælp eller rodet ud i kriminalitet og den slags. I stedet har disse stakkels forældre måttet etablere sig i et land bestående af næsten lutter uvenlige danskere, der ser skævt til dem. Så kan man naturligvis ikke regne med, at de også kan finde ud af at opdrage deres børn samtidig, var budskabet.

Det var kun et læserbrev – men som sådan usigeligt illustrativt. For hvad er egentlig mest brutalt nedvurderende: At forvente af mennesker, at de er i stand til at påtage sig den rolle, mennesker nu engang selv under vanskelige omstændigheder har påtaget sig gennem årtusinder – rollen som fædre og mødre og forbilleder for deres børn? Eller at sige til indvandrere og flygtninge, der ankommer her til landet: Vi regner jer for svage. Faktisk regner vi jer for så lidt, at vi end ikke tiltror jer at være i stand til at passe jeres egne unger på forsvarlig vis. Det må samfundet tage sig af – når I nu ikke kan selv. Og hvis ikke samfundet gør det, er det samfundets skyld, hvis det går galt for jeres børn.

Svaret er vel det ganske enkle, at også i dette tilfælde er det den tilsyneladende tolerance, som viser sig i virkeligheden at være den skinbarlige intolerance i forklædning.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.