Indspark

Nationalismekritikkens blindhed

Nationalisme bruges som skældsord, men det er også et historisk og politisk begreb. I nationalismeforskningen siger man: nationalismen har skabt nationen. Uden nationalisme intet Danmark.

Hans Hauge: » Uden nationalisme ville der ikke være dansk sprog, kunst, film eller teater. Det er derfor en absurd modsigelse, hvis man i et dansk kunstværk tager afstand fra den nationalisme, uden hvilken der ikke ville være danske kunstværker.« FOTO: SCANPIX
Hans Hauge: » Uden nationalisme ville der ikke være dansk sprog, kunst, film eller teater. Det er derfor en absurd modsigelse, hvis man i et dansk kunstværk tager afstand fra den nationalisme, uden hvilken der ikke ville være danske kunstværker.« FOTO: SCANPIX

Kritik af nationalisme er udbredt blandt europæiske intellektuelle, kunstnere og EU-bureaukrater. Nationalismen skal bekæmpes; den er en trussel mod Europa. Det paradoksale er, at der ikke findes nationalister.

Det er kun ganske få, der siger: »Jeg er nationalist.« Mange siger i stedet, måske, lidt spagfærdigt: »Jeg er ikke nationalist, men national.« Det er uvist, hvor nationalismen kommer fra i dag.

Børn undervises jo ikke i nationalisme i skolen, sådan som man gjorde før i tiden. Pædagogik, kunst, medier: alle bekæmper nationalismen. Hvordan kan den så true hele Vesten?

På det seneste har vi hørt Ole Bornedal bugtale, at han er imod nationalisme, ligesom han er imod vold mod kvinder. Ingolf Gabold er også automatiseret anti-nationalist, og det er de på venstrefløjen, men det var de ikke i 1972, da de kæmpede imod EF. Dengang var de røde nationalister.

Nationalisme bruges som skældsord, men det er også et historisk og politisk begreb. I nationalismeforskningen siger man: nationalismen har skabt nationen. Uden nationalisme intet Danmark. Uden nationalisme ville der ikke være dansk sprog, kunst, film eller teater. Det er derfor en absurd modsigelse, hvis man i et dansk kunstværk tager afstand fra den nationalisme, uden hvilken der ikke ville være danske kunstværker.

Staten støtter i dag dansk kunst. Ikke fordi den er god, men ene og alene fordi den er dansk. Der uddeles kun statsstøtte til litteratur, der er skrevet på dansk. Kunststøtten er national.

Der undervises i dansk sprog ene og alene, fordi nationalismen i det forrige århundrede hævede folkesproget op og gjorde det til fællessproget. Dansk sprog er et produkt af nationalismen. Uden nationalisme ville der ikke være folkestyre. Folket er et produkt af nationalismen.

Da Norge blev til i 1814, gik de i gang med at skabe et norsk folk. Da Jugoslavien blev til, gik de i gang med at skabe jugoslaver. Nu har man så afskabt dem og renationaliseret dem. De er blevet slovenere, kroater osv. Først når de er nationale, kan de komme i EU, hvor de så skal forsage deres nationalisme. En jugoslav ved, at EU er, som de kalder det på Balkan, Yuropa. EU er et forsøg på at lave et stort Jugoslavien med kaszuben Donald Tusk som den ny Tito. (Kaszuby er en region i Polen med kaszubisktalende).

En elite af præster, politikere og kunstnere forvandlede i sin tid bønderne til danskere, og nu er en elite bestående af de samme i gang med af afskabe bønderne (danskerne); at få dem til at opgive deres nationalisme, men mærkeligt nok er det kun de danske bønder, der skal afskabes, for alle dem, der kommer til landet, har en nationalitet, og den skal de beholde, for ellers kan der ikke skabes et multinationalt samfund. Tyrkere og palæstinensere skal dyrke deres nationalisme.

Det er nemlig sådan: for at jeg kan være multikulturel, skal du være monokulturel. Ingen går på en italiensk restaurant for at spise multikulturel mad. Ingen tager på tur til Irland for at svælge i multikultur. Ingen tager til Milano for se moskeer.

Hvad er så alternativet til det nationale? Det europæiske. De røde udskifter dansk nationalisme med europæisk. Der er dog en ting, som helt er gået hen over hovedet på den anti-danske venstrefløj. Den postkoloniale kritik af det europæiske. Anti-nationalister er eurocentriske. Postkolonialismen provinsialiserede Europa.

Eller som den tidligere malayiske premierminister Mahatir sagde: Asiatiske værdier er universelle, men europæiske er bare uropæiske. En blind, begrænsende eurocentrisme er ikke alternativet til den universelle nationalisme.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.