Kommentar:

Når den danske inkvisition slår til

Dan Henriksen: »Bind den mistænkte hunds ben sammen og smid den i vandet. Hvis den flyder ovenpå, er det en farlig muskelhund - som skal brændes på bålet. Hvis den drukner, var det en familiehund, som vi så kan begrave i indviet jord.« Dan Henriksen ser tilbage på sidste sommers debat om muskelhunde.

»I et så erstatnings- og statistikfikseret samfund som det amerikanske er der naturligvis lavet statistikker over bidskader, og i disse statistikker er der adskillige ’familiehunde-typer’, der slår ’muskelhunde-typerne’.«
»I et så erstatnings- og statistikfikseret samfund som det amerikanske er der naturligvis lavet statistikker over bidskader, og i disse statistikker er der adskillige ’familiehunde-typer’, der slår ’muskelhunde-typerne’.«

Hen over foråret og sommeren 2009 udbrød der en epidemi her i landet: Pludselig begyndte mange hunde at skambide både dyr og mennesker. Man kunne ikke åbne en avis (eller et fjernsyn) uden at en af tophistorierne var, at nu havde en muskelhund igen forårsaget et blodbad.

Så åbnede Folketinget, arbejdsløsheden steg, og Klimatopmødet nærmede sig. Umiddelbart er det svært at se sammenhængen, men disse begivenheder havde helt åbenbart indflydelse på hundenes adfærd - i hvert fald fik de tilsyneladende angrebenes antal til at falde. Har vi mon her en endnu ikke afdækket naturlov? Man afventer spændt sensationelle forskningsresultater!

Men inden hundeangrebene ebbede ud, blev der sat gang i debatten. Specielt havde en gruppe mennesker, der var sig bevidst, at de havde særlige evner til umiddelbart at kunne afgøre, hvilken slags hunde, der måtte leve, og hvilke der ikke måtte, vind i sejlene.

Med så specielle evner er det selvsagt unødvendigt at benytte rationelle argumenter for sine synspunkter.

Gennem tiderne har vi kaldt disse mennesker forskelligt (Orakler, Guruer, Profeter), men lad os i videnskabens navn til lejligheden kalde dem noget neutralt - lad os kalde dem Gruppe 1. Lad mig lige for god ordens skyld pointere, at Gruppe 1 ikke er en homogen gruppe, der er mange, mange nuancer i denne debat, men den begrænsede plads - og den polemiske form - fordrer en noget hårdhændet og måske også en lidt urimelig generalisering.

I den anden ende af debatten var der de stakler, der var så naive, at de baserede deres holdninger på fakta. Lad os - ikke overraskende - kalde dem Gruppe 2.

Gruppe 1 hævdede, at man kunne afgøre en hunds adfærd blot ved at finde ud af, hvilken race den tilhørte.

På trods af, at Gruppe 2 havde valgt at handikappe sig selv ved kun at benytte saglige argumenter, lykkedes det faktisk at komme igennem med synspunktet om, at racebegrebet ikke kunne bruges - det var ikke klart nok defineret.

Men det var blot en ubetydelig sejr i debatten - Gruppe 1 introducerede så begrebet "type" i stedet for "race". Et genialt træk. I modsætning til begrebet race, der dog havde en vis basis i kriterier, og som derfor kunne diskuteres og argumenteres imod, er "type" et så fuldstændig luftigt begreb, at argumentation er umulig ("én tåbe kan spørge om mere end ti vise kan svare på").

Gruppe 2 spurgte også, hvilket statistisk belæg Gruppe 1 havde for at kunne klassificere særlige hundetyper som farlige og uønskede. "Det ved alle da bare", og "det kan man da se", var svaret. Overraskende nok var disse viise udsagn ikke nok til at få kritikken til at forstumme, så Gruppe 1 måtte underbygge sine synspunkter, dels med at beklage, at der ikke fandtes officielle statistikker, dels med at referere til ikke offentliggjorte optællinger. De er jo også lidt svære at argumentere imod.

Jamen, der findes faktisk offentliggjorte tal på området. I et så erstatnings- og statistikfikseret samfund som det amerikanske er der naturligvis lavet statistikker over bidskader, og i disse statistikker er der adskillige "familiehunde-typer", der slår "muskelhunde-typerne".

Noget så ligegyldigt som erfaringer er der ikke nogen grund til at spilde tid på at reflektere over - hvorfor søge viden, når man har fundet Sandheden?

I flere af vore nabolande og såmænd også her i landet har der været forbud mod bestemte hunderacer i en årrække - og ingen steder rapporteres der om nogen nævneværdig effekt. Med en nok så beundringsværdig logik kommer Gruppe 1 så frem til den konklusion, at "det virker ikke, så det må vi have noget mere af". Beundringsværdig i betydningen en konklusion, det er værd at undres over! Anyway - trods argumenter og saglighed får Gruppe 1 såmænd nok sin vilje, og man foreslår så, at der skal nedsættes et antal hurtigt-arbejdende udvalg, som i konkrete tilfælde på baggrund af "vellignende fotos" skal afgøre, om en hund er af en "aflivelsesønskværdig" type.

Det må indrømmes, at denne vej har en vis videnskabelig basis. Her tænker jeg på videnskaben frenologi, hvor man ved at måle kraniets form kan afgøre et menneskes sjælelige egenskaber. Aggressiv og destruktiv adfærd sidder således lige over ørerne, mens kærligheden til børn sidder i baghovedet, lige under centret for fædrelandskærlighed - hva'ba!

Der findes et præcist ord for sådanne "hurtigt arbejdende udvalg" - det hedder en standret og benyttes, når retssamfundet af den ene eller anden grund er sat ud af kraft.

Men hvorfor dog komplicere afgørelsen med disse udvalg? Der findes en god, gammel og gennemprøvet test, der giver samme sikkerhed for resultatet: Bind den mistænkte hunds ben sammen og smid den i vandet. Hvis den flyder ovenpå, er det en farlig muskelhund - som skal brændes på bålet. Hvis den drukner, var det en familiehund, som vi så kan begrave i indviet jord.

Og så er der i tilgift underholdningsværdien: De gamle koner kan sidde og kigge på, mens de strikker og hækler.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.