Vi har fået et gyselig politisk korrekt elevråd, der kalder sig "regering", med De Radigale som ordstyrer.
Vi ved, der nu skal åbnes for ladeportene, så enhver med hang til socialhjælp blot kan forlade Muhamedanien og med sultent blik sætte kursen mod DK og lære at sige ASYL, hvorefter den livslange forsørgelse er sikret.
Selvfølgelig er det fuldstændig tosset ikke at holde liv i debatten om disse socialhjælpshungrende folk, i stedet for som politisk korrekt at holde diskussionen nede, som man med held har gjort i Norge og Sverige. Men hvordan er det lige det går der med integrationen???? Trives sympatien for disse mørkemænd der?? Var der ikke noget med en tosse i Norge, der kogte over?? Er det den slags man vil fremelske??
Det er sjældent klogt at spærre sikkerhedsventilen på en trykkoger af, og så sætte den over på fuldt blus.

Den menneskerettigheds-etik/moral, der forkyndes i de vestlige samfund, hører til i en global velfærds- og retsstat, hvor alle mennesker er lige.
Man kunne også kalde den for globalstats-etikken.
Etikken er følgelig i modstrid med en nationalt afgrænset stat, hvad enten det drejer sig om Danmark eller EU.

Kultursammenblandingen følger af globalstats-etikken, så modstand må påregnes både fra dem, der afviser en global stat - som et urealistisk luftkastel - eller som noget uønsket.

Da man ikke uden videre kan indlemme verdens øvrige kulturer i en global velfærdsstat efter vestlig model, må idealisterne indtil videre nødtvungent acceptere, at lovgivningen i nogen grad holder sammen på stumperne af de nuværende nationalt afgrænsede stater.
Ellers har vi jo intet samfund at leve i.

Der er følgelig uoverensstemmelser mellem lovgivningen og etikken/moralen.
Befolkningen tvinges under trussel om straf til at arbejde for de moralsk set modbydelige, fascistiske sammenrotninger, der udgøres af de nationalt afgrænsede velfærdsstater, hvor levestandarden er meget høj, medens vore medmennesker i den øvrige verden dør som fluer af sult og fattigdomsrelaterede sygdomme.
Loven påbyder gruppeegoisme, der samtidig stemples som ondskab af etikken.

Eller rettere sagt dikteres graden af gruppeegoisme ved lovgivningen af de idealistiske magthavere.
Alle europæiske magthavere dikterer gruppeegoisme, da et uselvisk funderet globalt samfund ikke er tilgængeligt.
Selv de super-idealistiske svenske herskere forlanger umoralsk gruppeegoistisk adfærd af deres underordnede.

Hvis det knirker i de europæiske samfund, som magthaverne har spaltet mellem lov og moral, forsøger magthaverne at prygle nogen i håb om, at knirkeriet ophører.
Her er det nærliggende at tæske dem, der modsætter sig magthavernes projekt.
Måske hjælper det på knirkeriet?
Men der er naturligvis en lang rækker uundværlige årsager i årsagsrækkefølgen, der ender i knirkeri.
Etikken burde egentlig kasseres eller modificeres, når man ikke kan følge den?
Graden af den dikterede gruppeegoisme kunne ændres?

Mange jøder vil blive overrasket over at høre, at en "direkte tone" i debatten om bestemte befolkningsgrupper og religioner skaber harmoni. Medlemmer af Dansk Folkepartis sammenligning af islam med nazisme er måske det, Sørine betegner som svipsere? Svipsere, som ingen af de borgerlige aviser har følt trang til at tage afstand fra. Den direkte tone har langt hen af vejen været en hetz mod indvandrere. Der antages med et retorisk spørgsmål, at den direkte tone har gavnet integrationen. Antagelsen er fuldstændig gratis, eftersom det er umuligt at måle den slags. I stedet for at spørge Torben Tranæs - hvis tal ikke viser noget som helst, og hvis udtalelser derfor er subjektive - skulle man jo spørge de berørte indvandrere. Kan I li' at blive fremstillet som tilbagestående, kriminelle, tilhængere af krigerisk religion osv? Det kan de nok ikke, og hvis det forpestede debatklima alligevel ikke har påvirket dem alverden, skyldes det jo nok, at de ser bedre TV og læser bedre aviser, end dem der findes i det kulturelt forarmede Danmark.

Når indvandrerdebatten efter regeringsskiftet er kommet ned i et mere fornuftigt leje, skyldes det den simple kendsgerning, at vi har fået en regering der koncentrerer sig om at løse virkelige problemer, istedet for at forbyde burka'er, indføre grænsebomme og forhindre ægtepar i at bosætte i Danmark. Indvandrerdebatten har aldrig handlet om reele problemer, men om fiktioner - ganske som de ritualer, der foregår i kirken hver søndag.