Kommentar

Mulighederne i Doha

Bjørn Lomborg: Verdens udslip af CO2 er på trods af gode hensigter og fine taler blevet ved med at stige med øget hastighed. I 2011 var udledningen cirka 50 procent højere end i 1990, og de sidste 20 års globale klimaforhandlinger har kun reduceret det med cirka et halvt procentpoint.

Klimapolitik har indtil videre vist sig utrolig dyr og hjulpet meget lidt, viser Bjørn Lomborgs beregninger. Foto: Scanpix
Klimapolitik har indtil videre vist sig utrolig dyr og hjulpet meget lidt, viser Bjørn Lomborgs beregninger. Foto: Scanpix

Siden den store medieopmærksomhed ved det fejlslagne klimatopmøde i København i 2009, har den offentlige interesse for klimatopmøder været jævnt dalende. Som en konsekvens heraf valgte medierne ikke at give det nylige klimatopmøde i Doha mange sendeminutter.

Der var heller ikke ligefrem noget nyt under Solen. COP18 i Doha fulgte i sporet på 20 års fejlslagne klimaforhandlinger lige siden Verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992. Her forpligtede nationerne sig på at holde CO2-udslippet i år 2000 på 1990-niveau, et mål OECD-landene samlet oversteg med næsten 9 procent.

Det er historien om, at verdens udslip på trods af gode hensigter og fine taler er blevet ved med at stige og det med øget fart. I 2011 var udledningen cirka 50 procent højere end i 1990 og de sidste 20 års globale klimaforhandlinger har kun reduceret udslippet med cirka et halvt procentpoint.

Omkostningerne for de beskedne resultater har formentlig været op imod 150 mia. kr. om året, hvor størstedelen skyldes reduceret økonomisk vækst grundet den tvungne brug af dyrere energikilder. Samtidig har det positive effekt i form af marginalt færre oversvømmelser, en uanseelig reduktion af hedebølger osv. for hele verden ligget på ca. 6 mia. kr. årligt. Hver krone brugt på klimapolitik har givet for fire øre bedre tilstand.

Vi bliver nødt til at gå en anden vej, for der er smartere måder at adressere global opvarmning på, som f.eks. at få prisen på grønne energikilder ned gennem forskning og udvikling. Tilgange der ikke har været centrale for de FN-støttede klima­topmøder, men som vi bliver nødt til at fokusere på, hvis vi skal gøre noget effektivt ved klimaudfordringerne.

Klimatopmødet i Doha kørte i den vante rutine, hvor en række aktører med alarmerende udmeldinger om klimaforandringer prøvede at skabe interesse for topmødet. I en rapport, hvor Verdensbanken forlod sin normalt veldokumenterede stil, udgav den i stedet den alarmerende rapport Turn Down the Heat, med den tidligere klimadirektør for Greenpeace Bill Hare som medforfatter.

Ved udgivelsen proklamerede Verdensbankens præsident Jim Yong Kim, at vi aldrig vil få udrydde fattigdom, hvis vi ikke tackler klimaforandringerne. Men er det virkelig sandt? Klimapolitik har indtil videre vist sig utrolig dyr og hjulpet meget lidt. I særdeleshed når det gælder verdens fattigste.

Men der er andre muligheder og de findes allerede i Doha. For 11 år siden startede Doha-runderne med fokus på frihandel, der har et langt større potentiale for at hjælpe verdens fattige.

Modeller fra Verdensbanken viser, at selv den mindst ambitiøse aftale for fremme af friere samhandel ville generere væsentlige forbedringer. Bankens modeller viser, at de såkaldt statiske effekter vil forøge verdens samlede BNP med mere end 500 mia. kr. ved enden af dette årti, hvor måske 250 mia. kr. ville blive genereret i ulandene. Den årlige værdi vil mod enden af århundredet nå op på 8.000 mia. kr., hvor halvdelen vil forekomme i ulandene.

Men stadig flere analyser og modeller viser, at dette kun er en lille del af frihandlens fordele. Ud over at sikre, at varer bliver produceret, hvor de produceres bedst, betyder øget frihandel også en lille stigning i væksten. Over årtier bliver denne dynamiske effekt overordentlig stor.

En af Verdensbankens ledende økonomer, Kym Anderson, viste for nylig, hvor massive disse lang­varige effekter af selv en nogenlunde succesfuld Doha-runde ville være. Verdens årlige BNP i år 2020 ville blive ca. 2.800 mia. kr. større end uden en frihandelsaftale, hvoraf 1.700 mia. kr. af væksten ville tilfalde udviklingslandene.

Mod slutningen af dette århundrede ville lidt større vækstrater have skabt en øget indkomst på over 560.000 mia. kr. årligt, med størstedelen genereret i udviklingslandene. Hen mod slutningen af århundredet vil det øge udviklingslandenes samlede BNP med op mod 20 procent.

Omkostningerne ved frihandel, primært til landbruget, vil i et årti eller to være i omegnen af 280 mia. om året til afvikling af støtteordninger. I alt er denne omkostning over 10.000 gange mindre end verdens værdi af frihandel.

Frihandel er ikke kun et spørgsmål om penge. Frihandel vil give mange mennesker mulighed for at komme ud af fattigdom og kunne sikre dem adgang til mad og rent vand. Højere indkomster vil forbedre uddannelse og sundhed. Det vil gøre samfund mere modstandsdygtige over for oversvømmelser og orkaner. Og med en højere indkomst vil flere mennesker være i stand til at begynde at fokusere på miljøet. Det er kort og godt bedre for verden.

Selv den mest optimistiske Doha-klima­beslutning ville have kostet 3.000 mia. kr. om året og gavnet for mindre end fem øre pr. krone. En Doha frihandelsaftale ville kunne hjælpe verdens fattige tusindevis af gange mere, meget hurtigere og koste langt mindre.

Vi skal tackle klimaudfordringerne, men den nuværende tilgang er ikke vejen frem. Hvis vi virkelig vil gøre en forskel for verdens fattige, skal vi droppe klima-Doha og i stedet gøre noget ved frihandels-Doha.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.