Stoltheden tilbage!
Når man følger den igangværende debat om de unge uden uddannelse, må jeg som håndværksmester og næstformand i Dansk Byggeri undre mig over den store f...
Peter Kurrild-Klitgaard
USA i dag::
Moske, måske ikke
Seneste TV
Seneste infografik
Aktuelle job
Forsiden lige nu
Seneste nyt på B.dk
- Mange ønsker ret til sen abort ved unormale fostre
- Bil pløjer ind i parade og sårer 50
- Sammenstød mellem politi og demonstranter i tyrkisk bombeby
- Læger får uventet hjælp af Venstre
- Jørgen de Mylius: Emmelies melodi overstrålede alt andet
- Musikredaktør: Grand Prix’et skal til heden
- Sådan skal Emmelie fejres søndag
Kommentarer
Mange misforståelser
Denne kommentar er i sin substans temmelig meget lig den som den tidligere statsministers håbefulde søn skrev d. 16 august 2010 . Også dér var det mig som måtte nedtone retorikken, og jeg gjorde det ved at henvise til den eminente professor ved Harvard Universitet, Stephen M. Walt:
(min fremhævning)
FOREIGN POLICY - Stephen Walt's blog, 17. august 2010 : Why America is going to regret the Cordoba House controversy
It doesn't take a genius to figure out what is going on here: All you really need to do is look at how the critics of the community center project keep describing it. In their rhetoric it is always the "Mosque at Ground Zero," a label that conjures up mental images of a soaring minaret on the site of the 9/11 attacks. Never mind that the building in question isn't primarily a mosque (it's a community center that will house an array of activities, including a gym, pool, auditorium, and oh yes, a prayer room).Never mind that it isn't at "Ground Zero": it's two blocks away and will not even be visible from the site. (And exactly why does it matter if it was?) You know that someone is engaged in demagoguery when they keep using demonstrably false but alarmist phrases over and over again.
9/11 forklaret
9/11 var en politisk protest -- beregnet til at være en "wake-up call til amerikanerne [Og fik de så beskeden? Mange har tilsyneladende ikke fattet det endnu]--over fire årtiers disproportional mellemøstpolitik med indbygget favorisering af den jødiske stat ved Middelhavets bred - verdens sidste koloni - der om føje år ikke er mere.
Der blev dræbt 3.000 mennesker,- hvilket skal sammenlignes med de 40.000 amerikanere som dør i trafikken hvert år.
Fordi det var første gang at amerikanerne stiftede bekendtskab med international terror, og første gang de blev angrebet på eget kontinent siden 1812 - så overreagerede de -- og de blev forledt til det af de neokonservative, som var de eneste som havde en plan liggende i skuffen over hvad man skulle gøre.
Og nu begyndte det kyniske spil med at udpege præcis de samme fjender som Israel havde haft i en årrække. Man lykkedes altså med at samordne Israel's og USA's strategiske interesser. Det var meget kynisk - fordi som vi nu ( allesammen) ved, så er der ikke to stater som har fuldstændig samme interesser. Og forsøget på at samordne Israel's og USA's strategiske interesser har kostet supermagten uhyggelig dyrt - som selveste General Petraeus gjorde opmærksom på i marts måned i år .
Lovlig valgt regering styrtet i et kup i 2007
HIsmail Haniyeh blev valgt som premierminister i de Palæstinensiske selvstyreområder i 2006 ved fuldt demokratiske valg overvåget af internationale observatører, men blev styrtet på Vestbredden i et fælles US/ Israelsk/ PLO -kup i 2007. Han er i dag ledet af Hamas-partiet, som kontrollerer Gaza.
Det er vigtigt at vi konstant husker årsag og virkning i disse — i dansk og international presse under-rapporterede begivenheder. Her ser vi hvad mange i Danmark opfatter som venligt-sindede og demokratiske nationer aktivt engagere sig i en bevidst underminering af demokratiets spilleregler ved at styrte en demokratisk valgt regering. Hvorledes tror du det udstiller især USA’s moral med hensyn dets erklærede ønske om at indføre demokrati i Mellemøsten. Er budskabet ikke at folk kan få demokrati, sålænge de vælger de rigtige? Er det ikke den “message som gets across”?
Kulturcenter?
Kurrild-Klitgaard, endnu en i egen opfattelse intellektuel der bare ikke kan få ind på lystavlen at Islam er den rene uforfalskede fascisme, helt på linje med nazisme og kommunisme. Der findes ikke et eneste muslims kulturcenter i verden hvis fomål ikke er mobilisering til Islams endelige, uafvendelige og evige toaldominans overalt på kloden. Tak til Søren Farup for at skære det ud i pap, selvfølgelig må man da gå på kompromis med idealerne for at forsvare dem...... de er jo netop kun idealer. Kurrild-Klitgaard og Mads Kastrup er prototyperne på de ubetinget tolerante, dømt til at gå til grunde med vildt svingende faner i kampen mod totalitarismen, der bare maser på og maser på og maser på.
Et link
Kære Peter Kurrild-Klitgaard
Straks da jeg var færdig med min lille kommentar, var der på min mail en henvisning til en artikel af en prominent amerikansk advokat med særlig indsigt i den muslimske befolkningsgruppe i USA.
Tankevækkende læsning - og ikke helt uden sammenhæng med mine "husmanstanker".
Måske skulle jeg sende den jodlende Mads Kastrup linket!
Venlige hilsner
Søren Farup
da det første tårn brast sammen!
Ja håbet bristede for mange, da det første tårn brasede sammen.
Til overvejelse
Kære Peter Kurrild-Klitgaard
Jeg læser gerne dine artikler, når jeg støder på dem - og ofte med tilslutning. Dels syntes jeg du skriver morsomt, men også velovervejet og eftertænksomt, hvilket sandelig ikke er hverdagskost i medierne.
Imidlertid vil jeg gerne knytte en kritiskkommentar til din ovenstående artikel, idet du efter min mening overser en væsentlig ting, formentlig på grund af dit liberalt bankende hjerte. hvilket bl.a. dine afsluttende spørgsmål indikerer.
Du skriver ligeledes (hvad der synes at være kernen i din opfattelse om sagen): "Men her er der tale om et langt mere fundamentalt spørgsmål om privat ejendomsret og lighed for loven, og et byggeri, der ikke i nogen meningsfuld forstand påfører nogle mennesker nogen skade."
Jeg er af den opfattelse, at nok er den aktuelle anledning til postyret moskeens (eller kulturcentrets) placering tæt på Ground Zero, men den dybereliggende grund er amerikanerenes begyndende forståelse af, at islam ikke blot er en religion blandt så mange andre religioner, men en kraftfuld religiøs/politisk ide, der, hvis den får frit spil, vil sætte sig igennem og omforme samfundet, hvorefter det er slut med lighed for loven og de i USA højt værdsatte liberale værdier.
Derfor er der i høj grad tale om en åndelig kamp, hvor modstanden mod moskebyggeriet er en art løftestang for de bekymrede amerikanere, der ønsker denne kamp på dagsordenen.
Og jo - frygtelige ulykker starter altid med uskyldigt udseende hændelser. Lad mig blot henvise til Hitlers vej til magten og samtidigt understrege, at jeg ingenlunde anser det for en urimelig sammenstilling (dette gælder i lige grad for kommunismen).
Jeg bliver ikke træt af at henvise til Chestertons "Den flyvende kro", som jeg ønsker alle ville læse. Både for dens litterære kvaliteter og for den uforfærdethed hovedpersonen lægger for dagen overfor de ånder, der i ophøjet tro på egen fortræffelighed og indsigt vil lægge menneskelivet øde i blot og bar "renhed".
Overfor islam skal arbejdshandskerne tages på - her hjælper det ikke med fine fornemmelser og tolerante henvisninger.
Venlige hilsner
Søren Farup
Tak
Kære Søren Farup,
Tak for de venlige ord. De er værdsat.
"Overfor islam skal arbejdshandskerne tages på - her hjælper det ikke med fine fornemmelser og tolerante henvisninger. "
Bemærk venligst at mit argument ikke var baseret i et tolerance-argument eller pluralisme-ditto. Jeg føler mig ikke overbevist om, at man skal tolerere hvad som helst, eller om at Islam som religion har meget positivt at berige vestlige samfund med.
Mit argument er--som Du rigtigt skriver--i sin kerne spørgsmålet om ejendomsret (og om frihed og retssikkerhed): Her er tale om en organisation, som ingen har beskyldt for noget kriminelt, som for egne midler har købt et stykke ejendom. Begynder man at intervenere på så løst et grundlag som menneskers stødte følelser--og det er jo alene dét, der kan være begrundelsen, når der er tale om koblingen til Ground Zero--er det et "slippery slope" af dimensioner. Hvis vi tillader os at gribe ind med lovgivningsmagten i hånden, fratage mennesker deres lovligt erhvervede ejendom, alene med henvinsing til et helt arbitrært spørgsmål (placering "nær" ved GZ), hvad skal vi så sige til de religiøse eller politiske bevægelser, der ikke kan lide tegninger eller sange eller symboler, der støder deres følelser?
Det er derfor, jeg ikke kan følge denne argumentation:
"Jeg er af den opfattelse, at nok er den aktuelle anledning til postyret moskeens (eller kulturcentrets) placering tæt på Ground Zero, men den dybereliggende grund er amerikanerenes begyndende forståelse af, at islam ikke blot er en religion blandt så mange andre religioner, men en kraftfuld religiøs/politisk ide, der, hvis den får frit spil, vil sætte sig igennem og omforme samfundet, hvorefter det er slut med lighed for loven og de i USA højt værdsatte liberale værdier.
Derfor er der i høj grad tale om en åndelig kamp, hvor modstanden mod moskebyggeriet er en art løftestang for de bekymrede amerikanere, der ønsker denne kamp på dagsordenen."
Jeg forstår godt angsten--den deler jeg sådan set i et vist omfang selv, hvilket nok bør fremgå mellem linjerne--men man redder ikke den vestlige civilisations værdier ved at gå på kompromis med dem.
M.v.h.
PKK
Det var ikke meningen
I min vankundighed om computerens liv, har jeg fået trykket lidt for flittigt på "gem".
Undskyld for det!
Søren Farup
I krig og kærlighed...
Kære Peter Kurrild-Klitgaard
Tak for din kommentar til mit indlæg. Min kone gav mig lov til en halv runde på golfbanen, så derfor har jeg ikke set det før nu.
Du stiller et spørgsmål, som jeg naturligvis vil svare på, men først vil jeg lige pege på en væsentlig ting.
Jeg har ingen angst for islam, men jeg frygter islam. Denne frygt baserer jeg på indgående kendskab til islamisk teologi og på, hvorledes islam følgerigtigt manifesterer sig i verden.
Som Dostojevski så rigtigt peger på det i sin legende om Storinkvisitoren, så er det spørgsmål, der har plaget mennesket altid, spørgsmålet om hvem/hvad vi skal underkaste os. Som du sikkert ved, betyder islam underkastelse, og dens hele bygning virker dragene på mange ubefæstede sjæle, nøjagtig som kommunismens ide også gør det.
Mellem linierne i din artikel læste jeg også dit ubehag ved denne "fredens religion, men jeg læste også et ønske om at fastholde en fundamentalistisk tro på en liberal overbevisning, der næsten matcher Ole Birk Olesens.
Derfor min stadige henvisning til Chestertons "Den flyvende kro".
Nu til dit spørgsmålstegn.
Den sidste sætning i dit svar indeholder nok det der for dig, og for så mange andre, er kerneproblemet." .. man redder ikke den vestlige civilisations værdier ved at gå på kompromis med dem".
Man kunne med fuld ret også spørge modsat, om man redder disse værdier uden at gå på kompromis med dem? Dette skete f.eks. i stor stil under 2.verdenskrig - og der er et gammel mundheld der siger, at i krig og kærlighed gælder alle kneb.
Måske får de amerikanere, der er engagerede i spørgsmålet om GZ held til med deres protester at forhindre opførelsen af moskeen, eller måske kan de få støtte af gode advokater til at udsætte projektet en rum tid (tænk blot på hvad "Muhammeds efterkommere formåede i forhold til Politiken).
At de er følesesmæssigt engagerede, syntes jeg er forståeligt, og jeg opfatter mere, at det påtænkte byggeprojekt er at sammenligne med, at der trampes på de dødes grave, hvilket der formentlig er en lov imod.
Men igen - nok så væsentligt som byggeriets gennemførelse eller ikke, er amerikanernes besindelse på, at islam ikke blot er en religion blandt andre religioner, men en kraftfuld politisk/religiøs virkelighed, som man bør forholde sig til med uforfærdethed og civilcourage.
De venligste hilsner
Søren Farup
I krig og kærlighed...
Kære Peter Kurrild-Klitgaard
Tak for din kommentar til mit indlæg. Min kone gav mig lov til en halv runde på golfbanen, så derfor har jeg ikke set det før nu.
Du stiller et spørgsmål, som jeg naturligvis vil svare på, men først vil jeg lige pege på en væsentlig ting.
Jeg har ingen angst for islam, men jeg frygter islam. Denne frygt baserer jeg på indgående kendskab til islamisk teologi og på, hvorledes islam følgerigtigt manifesterer sig i verden.
Som Dostojevski så rigtigt peger på det i sin legende om Storinkvisitoren, så er det spørgsmål, der har plaget mennesket altid, spørgsmålet om hvem/hvad vi skal underkaste os. Som du sikkert ved, betyder islam underkastelse, og dens hele bygning virker dragene på mange ubefæstede sjæle, nøjagtig som kommunismens ide også gør det.
Mellem linierne i din artikel læste jeg også dit ubehag ved denne "fredens religion, men jeg læste også et ønske om at fastholde en fundamentalistisk tro på en liberal overbevisning, der næsten matcher Ole Birk Olesens.
Derfor min stadige henvisning til Chestertons "Den flyvende kro".
Nu til dit spørgsmålstegn.
Den sidste sætning i dit svar indeholder nok det der for dig, og for så mange andre, er kerneproblemet." .. man redder ikke den vestlige civilisations værdier ved at gå på kompromis med dem".
Man kunne med fuld ret også spørge modsat, om man redder disse værdier uden at gå på kompromis med dem? Dette skete f.eks. i stor stil under 2.verdenskrig - og der er et gammel mundheld der siger, at i krig og kærlighed gælder alle kneb.
Måske får de amerikanere, der er engagerede i spørgsmålet om GZ held til med deres protester at forhindre opførelsen af moskeen, eller måske kan de få støtte af gode advokater til at udsætte projektet en rum tid (tænk blot på hvad "Muhammeds efterkommere formåede i forhold til Politiken).
At de er følesesmæssigt engagerede, syntes jeg er forståeligt, og jeg opfatter mere, at det påtænkte byggeprojekt er at sammenligne med, at der trampes på de dødes grave, hvilket der formentlig er en lov imod.
Men igen - nok så væsentligt som byggeriets gennemførelse eller ikke, er amerikanernes besindelse på, at islam ikke blot er en religion blandt andre religioner, men en kraftfuld politisk/religiøs virkelighed, som man bør forholde sig til med uforfærdethed og civilcourage.
De venligste hilsner
Søren Farup
I krig og kærlighed...
Kære Peter Kurrild-Klitgaard
Tak for din kommentar til mit indlæg. Min kone gav mig lov til en halv runde på golfbanen, så derfor har jeg ikke set det før nu.
Du stiller et spørgsmål, som jeg naturligvis vil svare på, men først vil jeg lige pege på en væsentlig ting.
Jeg har ingen angst for islam, men jeg frygter islam. Denne frygt baserer jeg på indgående kendskab til islamisk teologi og på, hvorledes islam følgerigtigt manifesterer sig i verden.
Som Dostojevski så rigtigt peger på det i sin legende om Storinkvisitoren, så er det spørgsmål, der har plaget mennesket altid, spørgsmålet om hvem/hvad vi skal underkaste os. Som du sikkert ved, betyder islam underkastelse, og dens hele bygning virker dragene på mange ubefæstede sjæle, nøjagtig som kommunismens ide også gør det.
Mellem linierne i din artikel læste jeg også dit ubehag ved denne "fredens religion, men jeg læste også et ønske om at fastholde en fundamentalistisk tro på en liberal overbevisning, der næsten matcher Ole Birk Olesens.
Derfor min stadige henvisning til Chestertons "Den flyvende kro".
Nu til dit spørgsmålstegn.
Den sidste sætning i dit svar indeholder nok det der for dig, og for så mange andre, er kerneproblemet." .. man redder ikke den vestlige civilisations værdier ved at gå på kompromis med dem".
Man kunne med fuld ret også spørge modsat, om man redder disse værdier uden at gå på kompromis med dem? Dette skete f.eks. i stor stil under 2.verdenskrig - og der er et gammel mundheld der siger, at i krig og kærlighed gælder alle kneb.
Måske får de amerikanere, der er engagerede i spørgsmålet om GZ held til med deres protester at forhindre opførelsen af moskeen, eller måske kan de få støtte af gode advokater til at udsætte projektet en rum tid (tænk blot på hvad "Muhammeds efterkommere formåede i forhold til Politiken).
At de er følesesmæssigt engagerede, syntes jeg er forståeligt, og jeg opfatter mere, at det påtænkte byggeprojekt er at sammenligne med, at der trampes på de dødes grave, hvilket der formentlig er en lov imod.
Men igen - nok så væsentligt som byggeriets gennemførelse eller ikke, er amerikanernes besindelse på, at islam ikke blot er en religion blandt andre religioner, men en kraftfuld politisk/religiøs virkelighed, som man bør forholde sig til med uforfærdethed og civilcourage.
De venligste hilsner
Søren Farup