Indspark

Mob heller ikke erhvervsfolk

Mads Lebech: Mobning er på dagsordenen. Heldigvis er der igen fokus på social omgangsform og god tone.

Mads Lebech, Adm. direktør, Industriens Fond.
Mads Lebech, Adm. direktør, Industriens Fond.

Mobning og chikanerier er altødelæggende. Mangt et barn og ungt menneske er blevet klemt og arret for livet. Indsatsen mod mobning skal ske tidligt. Helt ned til børnehaven, hvor god grundforståelse af social omgang og empati skal i fokus.

Men det er ikke kun et ansvar for pædagoger og lærere. Nuvel, de skal kunne spotte problemer i vækst og sætte ind. Men forældreansvaret er det primære. Vores egne handlinger. Hvordan taler vi om andre. Ikke mindst børnenes lærere, men også de andre elever. Ikke forfalde til let opnået teenager-accept af kvikke bemærkninger om andre unges adfærd eller udseende. Særligt giver det effekt at bygge bro mellem forældrene til en gruppe unge. Sætningen om, at man »ikke mobber sine forældres venners børn«, er uomtvisteligt sand.

Børn og unge skal også lære ikke bare at se til. At tage ansvar og sige fra. Ansvaret for mobning kan ikke alene tilskrives den aktive mobber, men bestemt også den, som slår øjnene ned, vender ryggen til eller ligefrem halvt om halvt deltager i »koret«, »bare engang imellem«.

Folk, der er i politik, er vant til at være skydeskiver. Til tider tager det voldsomt overhånd, og grænsen for hvad selv »en politiker« skal finde sig i, overskrides. Normalt vil man ikke kalde det for mobning. Men det nærmer sig. Ikke mindst når uvedkommende eller private forhold inddrages.

Ofte er det medierne, der er hovedmobberen, og det retfærdiggøres med et hårdt skjold, som politikeren forventes at være omgivet af og have opbygget gennem mange års slid og slitage. I politik er der også en uskreven forventning om, at der altid kommer en periode »hvis man er noget«, som skal stås igennem. Der er altid en (ung) politisk lykkeridder, der gerne vil blive kendt på at udfordre »den kendte«. Det gør det nu ikke mere rigtigt.

Nu er det imidlertid ikke længere forbeholdt politikere at være jaget mobbevildt. Medierne og senest også en håbefuld ung socialdemokrat, der forsøger at få opmærksomhed ved at kaste smuds på en anerkendt bankdirektør, har for alvor kastet sig over erhvervsfolk. Typisk tager erhvervsfolkene ikke til genmæle. Man værner om sit selskabs omdømme og aktiekurser. Og dermed job og vækst for Danmark.

Det er helt urimeligt, at det offentlige rum nu skal lægge øre til begreber som »idiot« og »landsforræderisk virksomhed«, om en bundhæderlig mand som Eivind Kolding, blot fordi han har valgt at stille sig i spidsen for en virksomhed som Danske Bank, som har en så stor betydning for Danmark, at hvis den lukkede ned, nærmest ville tage landet med sig.

God omgangs- og ikke mindst debattone er i allerhøjeste grad i det politiske systems interesse. Det må forventes, at statsministeren og diverse af folketingsgruppernes formænd får indskærpet det for såvel egne folketingsmedlemmer som ungdomspolitikerne. Statsministeren kan ikke blot »slå blikket ned«.

Ingen er tjent med mobning, eller det som tenderer. Og jo, det siger oftest mest om afsenderen af en dumsmart bemærkning. Men vi kan ikke være ligeglade. Det forsimpler hele samfundet.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.