Opinion::

Minister for lige muligheder

Lykke Friis: Det er nogle gange svært at genkende sin egen politik set igennem andres briller.

8 Kommentarer

Nuancer

Tag nu bare synspunktet om, at jeg er på vej til at »gennemføre den lighedsutopi, der er vokset ud af feministernes socialistiske vrangforestillinger«, som rådmand Mie Harder (K) skriver i en opinion 30. juli, hvor hun i øvrigt også friskt anbefaler at nedlægge Ligestillingsministeriet.

I artiklen benytter Mie Harder sig af et klassisk debatgreb - karikér din 'moddebattørs' synspunkter til det yderste og gå derefter i kødet på hende. Som ligestillingsminister har jeg aldrig gået ind for resultatlighed, ens adfærd mellem kønnene eller for den sags skyld kvoter. Heller ikke 'de facto', som Mie Harder elegant forsøger sig med. Mænd og kvinder er (heldigvis) forskellige, og derfor vil deres valg aldrig falde ud på en præcis 50-50 skala.

Nej, ligestilling drejer sig for mig om at sikre lige muligheder - til gavn for den enkelte og samfundet. Helt i tråd med Ronald Reagan - som vist heller ikke var socialist (!) - der tilbage i 1985 sagde: »Der er ingen grænser for vækst og fremgang, når mænd og kvinder er frie til at forfølge deres drømme«.

Så lad os i 2010 få en ligestillingsdebat, hvor der er plads til nuancer. Bare fordi jeg vil gøre en indsats for mænd, der falder ud af vores uddannelsessystem, glemmer jeg ikke kvinderne. Ligestilling er et fælles projekt - ikke en kamp mellem kønnene. Og fordi jeg sætter fokus på de reelle (køns)barrierer, der stadig blokerer for den enkeltes udfoldelsesmuligheder, er jeg hverken socialist eller tilhænger af kvoter. Ej heller går jeg på kompromis med, at det naturligvis er kompetencer og ikke køn, der skal være udslagsgivende, når stillinger besættes. Faktisk er mit mål det diametralt modsatte: vi skal have pustet mere konkurrence ind i f.eks. forskningsverdenen. For hvor sandsynligt er det, at det er de bedste, som kommer frem til ansættelsesbordet, når det kun er ved besættelsen af hver fjerde akademiske stilling, at der både er en mandlig og kvindelig ansøger? Da mænd og kvinder er født lige vakse, synes faren for talentspild eklatant.

Selvom ligestilling i 2010 i høj grad drejer sig om, at den enkelte kan realisere sine drømme, er der desværre også en mere dyster dimension af ligestillingsudfordringen. 28.000 kvinder og 9.000 mænd udsættes årligt for partnervold, og hver tiende unge pige, der har været i et forhold, har oplevet kærestevold. For slet ikke at tale om de tusindvis af kvinder, der hvert år på verdensplan bliver udsat for menneskehandel. Eksemplerne er så omfattende, at en opfordring om at nedlægge Ligestillingsministeriet - uanset politisk ståsted - alene af den grund må opfattes som useriøst.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Kommentarer

Sortering:

Godt brølt løve :-)

Super intelligent svar tilbage til Mie harder, Lykke Friis.... du har min fulde opbakning. Ligestillingsministeriet har stadig et stort og alvorligt arbejde foran sig, som ikke må overskygges af de mere usaglige indlæg.

Ligestillingen har mange dimensioner

Ligestillingen har mange dimensioner, nogle af de økonomisk set mest betydningsfulde knytter sig til enorme forskelle, der er på i hvilken grad den gennemsnitlige mand hhv, den gennemsnitlige kvinde bidrager til og udnytte velfærdsstaten til egen fordel:

Kvinder vælger uddanelser og job, hvor de tjener mindre og bidrager mindre til samfundshusholdningen. Også fordi de gennemsnitligt arbejder mere på deltid. De går tidligere på pension. Og de har markant flere sygedage. Især blandt de offentligt ansatte.

De forbruger også langt flere offentlige ydelser, end mænd gør, og får større indkomstoverførsler gennem livet. Bl.a. får de pension i flere år, fordi de lever længere, men det afspejler sig ikke i flere erhvervsaktive år.

Dertil kommer, at mænd tvinges til at subsidiere kvinder pensionsmæssigt i ATP og arbejdsmarkedspensionerne, hvor mænd gennemsnitligt indbetaler mere, end de får udbetalt, hvorimod det er omvendt for kvinder.

Disse forskelle er så enorme, at det over et livsforløb svarer til millionoverførsler fra den gennemsnitlige mand til den gennemsnitlige kvinde - og helt uafhængigt at indkomstniveau iøvrigt.

Se, det er en ligestillingsproblemstilling, som Lykke Friis måske skulle kigge lidt på - ikke mindst fordi en stor del af den ulighed er resultatet af lovgivning, som regeringen har ansvaret for.

Selvmodsigende og forkert.

Lykke Friis cementerer her anklagen om at hun er kvotefikseret, modsiger sig selv, og fordrejer virkeligheden. Alt sammen i et ganske kort indlæg. Det er klart ud fra disse to korte citater:

"Mænd og kvinder er (heldigvis) forskellige, og derfor vil deres valg aldrig falde ud på en præcis 50-50 skala."

"For hvor sandsynligt er det, at det er de bedste, som kommer frem til ansættelsesbordet, når det kun er ved besættelsen af hver fjerde akademiske stilling, at der både er en mandlig og kvindelig ansøger? Da mænd og kvinder er født lige vakse, synes faren for talentspild eklatant."

Det sidste af de to viser kvote-tankegangen; der er ikke lighed før en vis procentdel er kvinder (men det gælder naturligvis ikke jobs, som Lykke Friis ikke forbinder med præstige - f.eks. murersvend, eller lastbilschauffør).

De to citater er indbyrdes selvmodsigende, med mindre hun da mener at det første bør følges af "Det er nok snarere 45-50"...

Slutteligt er det fordrejning af sandheden når hun insinuerer at mænd og kvinder fra fødslen har lige muligheder for at bestride f.eks. forskningsjobs. Mænd og kvinder er i gennemsnit ca. lige intelligente, men naturen tager større chancer med mænd - sikkert da en god mand kan befrugte mange kvinder, men ikke modsat... Det giver sig udtryk i at mænd fra naturens hånd er mere ekstreme end kvinder - også hvad angår intelligens. De dummeste mænd er klart dummere end de dummeste piger, og de klogeste mænd er klart klogere end de klogeste piger. Den første del af sandheden må man gerne sige, men ikke den anden. Forskellen er ikke stor nok til at forklare hele overrepræsentationen af mænd i forskerstillinger, men er stadig stor nok til at det klart er fejlagtigt når Lykke Friis insinuerer at der - når man ser udelukkende på intelligens - ikke er forskel i mænd og kvinders chance for at bestride en forskerstilling.

Sørgeligt.

Skulle du have ret i din påstand....

..... så synes jeg stadig det er ret snylterisk at tage æren for IQ'en for 0,00003% af befolkningen (hvilket kun er et par hundrede personer i den danske befolkning, kvinder og mænd, ufaglært, faglært, professor eller skraldemand). Sådan at klæde sig "med lånte fjer". Min påstand er, at det ikke er de klogeste der besidder forskerstillingerne, for de klogeste ved typisk ikke er de er blandt de klogeste - det er de mest ambitiøse og dem med de gode netværk som får stillingerne....... og dét med netværket er et problem i en kultur, hvor der traditionelt er flest mænd på posterne - mænd vælger mænd.......

Ligestillingsministeriet er spild af penge og spild af tid

Hvor kommer Regan-citatet fra? Det virker som om, at det er taget ud af kontekst. I hverttilfælde sikres mænd og kvinders frihed til at forfølge deres drømme bedst i et frit samfund med en begrænset statsmagt.

Og fra det perspektiv er det uhensigtsmæssigt at have et ligestillingsministerium. Det er spild af penge, og det er spild af tid for de formentlig talentfulde mennesker, der arbejder der.

Barrierrer

"Og fordi jeg sætter fokus på de reelle (køns)barrierer, der stadig blokerer for den enkeltes udfoldelsesmuligheder, er jeg hverken socialist eller tilhænger af kvoter."

Det ville klæde Lykke Friis at komme med bare ét eksempel på en reel kønsbarriere.

Kunsten at svare, uden at svare.

Det var et imponerende svar uden at svare på Mie Harders artikkel.
At bruge partnervold til agumentation for bevarelse af ligestillingsministeriet forekommer langt ude. Har vi ligestilling, når ligesåmange mænd som kvinder udsættes for vold?
det er et område, som naturligt hører hjemme under justits og socíalministerierne, det behøver vi ikke et særskilt ministerium.

Naturligvis er Ligestillingsministeriet yderst vigtigt.

- men kun i politikerhjerner.

Politikere ville i det hele taget få sig en seriøs overraskelse, hvis de skulle opdage, hvor godt borgerne reelt kunne leve deres liv, med langt under 50% af de politikere, ministerier, love, regler, skatter og adfærdsregulering, vi er befængt med i dag.