Kommentar

Mig-generationen til forældremøde

Marianne Rathje: Kære forælder. Jeg ved godt, at det kan komme som et chok, men dit barn er ikke det eneste, der går i vuggestuen/børnehaven/skolen. Vi bør opdrage vores børn til at vise hensyn til andre, så ville mange problemer løses.

Dit barn er ikke det eneste, og hvis vi husker på det og alle hver især lærer vores børn at tage hensyn til andre, vil mange af de problemer, institutioner og skoler slås med i disse år, kunne løses, skriver Marianne Rathje. Arkivfoto: Morten Dueholm
Dit barn er ikke det eneste, og hvis vi husker på det og alle hver især lærer vores børn at tage hensyn til andre, vil mange af de problemer, institutioner og skoler slås med i disse år, kunne løses, skriver Marianne Rathje. Arkivfoto: Morten Dueholm

Et forældremøde kan være en udfordring for enhver forælder. Min seks-årige datter har gået i vuggestue, i børnehave og er nu startet i skole, så jeg har efterhånden allerede en del erfaring i at deltage i disse møder for repræsentanter fra mig-generationen. Møder som af denne grund kan være temmelig tåkrummende. Fx skulle de fremmødte forældre engang lægge øre til en far, der mente, at en stor uretfærdighed var overgået hans barn, fordi hun ikke måtte have sin egen mad med i børnehaven om morgenen, hvor der ellers blev serveret fælles morgenmad. En anden gang var der en mor, som gav udtryk for sin indignation over, at der ikke blev ringet hjem fra skolen, hvis hendes seks-årige dreng, som hun havde sendt alene i skole, ikke dukkede op. En tredje gang skulle vi på et forældremøde høre på en far, som ikke kunne begribe, at læreren ikke tjekkede kontaktbogen, hvis hans barn havde været sygt - uden at tænke på, hvor mange børn der er at holde styr på på en hel årgang.

Og så var der engang, hvor vi alle skulle høre på den mor, hvis barn var nødt til at holde sig hele dagen i skolen, fordi toiletterne var for ulækre at gå på, og at det også var for galt, at skolen ikke gjorde noget ved det. Og dengang der var forældre som ikke kunne forstå, at deres barn ikke kunne blive vækket i vuggestuen præcis kl. hhv. 13.40 og 14.10, fordi sådan passede det nu engang ind i familiens vaner, ligesom dengang der var en mor, som harcelerede over de mange bandeord, der blev brugt af institutionens børn - herunder hendes eget.

Kære forælder. Jeg ved godt, at det kan komme som et chok, men dit barn er ikke det eneste, der går i vuggestuen/børnehaven/skolen. Når dit barn ikke kan have sit helt eget medbragte morgenmads-kit med i børnehave, så er det fordi, det er voldsomt besværligt for pædagogerne at servere 50 forskellige slags morgenmad.

Hvis du derfor gerne vil servere denne morgenmad for dit barn, må du stå et kvarter tidligere op og gøre det derhjemme.

Og kære forælder. Hvis du er utryg ved, at dit barn går alene til skole, så er det dit ansvar ikke at sende dit barn alene i skole - ikke lærerens opgave at gøre dig tryg. Og kære forælder. Hvis dit barn har været sygt, så er det dit ansvar som forælder at lære dit barn at vise sin kontaktbog, så læreren ikke skal holde styr på 63 elevers (ja, så mange går der faktisk på en årgang med udskudt klassedannelse) sygefravær oven i alt det andet. Og kære forælder. Hvis toiletterne er så ulækre, at dit barn ikke vil gå på det, så er det ikke skolens skyld og ansvar, men vi forældre, der ikke har lært vores børn, hvordan man skal begå sig på et toilet.

Og kære, kære forælder. Når dit barn ikke kan blive vækket på det præcise klokkeslæt, der passer dig, så er det fordi der er mange andre børn i børnehaven, der også sover til middag, og tænk lige på, at alle de andre forældre har samme krav til den institutionelle service, hvilket betyder, at der skal vækkes et nyt barn hvert femte minut. Og kære, kære, kære forælder. Hvis dit barn bander, og du ikke vil have det, fordi du synes, det er forkert, så lær dit barn hjemmefra, at det er forkert at bande (og fortæl hvorfor) - også selvom de andre bander i institutionen (og i fjernsynet).

Det er ikke sidste gang, at dit barn skal lære at holde fast i de normer, hun har med hjemmefra i mødet med andres moral i skolen, i medierne og alle de andre steder på livets vej, hvor hendes normer udfordres.

Der er mange pædagoger og lærere, der til forældremøderne og i det daglige prøver at efterkomme mig-generationsforældrenes mangeartede krav og forventninger om at blive serviceret, og om at deres curlingbarn bliver nurset på samme måde som derhjemme (mindst). Disse pædagoger og lærere, der sandsynligvis brænder sammen i forsøget på at behage forældrene, bidrager desværre kun til, at mig-generationen bliver endnu mere forkælet, forvænt og navlebeskuende - og til masseflugten mod privatskolerne, hvor man betaler penge for at blive serviceret (fred være med det), og hvor skolen faktisk stiller krav til forældre og børn (og har sanktionsmuligheder).

Heldigvis findes der nogle lærere og pædagoger, der ikke er bange for på forældremøder og i det daglige at minde forældrene om, at de faktisk har et ansvar for deres barn, og for at deres barn overholder de regler, der er i institutionerne. Og som gudskelov irettesætter børn og forældre, når de ikke lever op til institutionens normer.

Mig-generationen mener jo så ikke, at det er deres børn og opdragelse, der fejler noget, men vuggestuen/børnehaven/skolen/pædagogen/læreren/de andre børn, og flytter ved førstkommende lejlighed deres barn til en privat institution (hvor de er nødt til at (lade til at) være tilfredse, fordi de betaler penge for det).

Hvis vi opdrog vores børn selv (og ikke forventede, at skolen gør det), opdrog dem til at overholde de fælles regler (ikke vise dem, at regler bare er til for at blive brudt) og opdrog dem til at vise et hensyn til andre end dem selv, så ville mange udfordringer være løst. Så kunne det være, at folkeskolen kunne holde på nogle af de børn, der forlader den til fordel for private institutioner.

En af de mange fordele ved folkeskolen er jo, at man faktisk her får muligheden for at møde andre end dem, der ligner mig, og måske kunne der netop i folkeskolen gå noget så attraktivt som hensynsfulde børn, der kunne se ud over deres egen næsetip og blive nogle gode fremtidige borgere i det fællesskab, vi kalder vores samfund. Vi er nogle, der tror på, at det kan lade sig gøre.

Og så kunne det være, at mine stakkels tæer kunne holde til at gå til forældremøde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.