Et indlæg med nogle udmærkede synspunkter.

Et citat:
"Det er ikke sidste gang, at dit barn skal lære at holde fast i de normer, hun har med hjemmefra i mødet med andres moral i skolen, i medierne og alle de andre steder på livets vej, hvor hendes normer udfordres."

Glimrende. Men samtidig pudsigt når det kommer fra en medarbejder hos Dansk Sprognævn? For i omgangen med sproget kommer mig-generationens fundamentale træk - overbevisningen om retten til at skabe sin egen virkelighed og forvente at andre retter ind efter den - jo stærkt til udtryk.

Og det går fint, for efter Dansk Sprognævns praksis ændres eller udvides den sproglige norm blot, når tilstrækkeligt mange laver den samme fejl. En noget anden tilgang til udfordrede normer, end den Marianne Rathje her plæderer for.

Der er en åbenlys og gyldig kulturel parallel mellem kravene om særbehandling i vuggestuen og det manglende krav om at sproglige fejl rettes hos den enkelte, frem for ved at omverdenen tilpasser sig mig-mig-mig og mit inkompetente sprog. Begge er de udtryk for en manglende vilje til at respektere og efterleve en fælles norm.

Det er naturligvis ikke Marianne Rathjes skyld. Men pudsigt. Måske det kunne tages op i frokostpausen en dag i Dansk Sprognævn?

....er temmelig uskyldige og få..... taget i betragtning af, hvor mange forældre og institutioner du har været i berøring med. Det er faktisk opløftende at der ikke er værre og flere eksempler.

De fleste af dine eksempler skal bare have en fast afvisning og så er det problem overstået. Jeg mindes mine egne forældres fortællinger fra forældremøderne dengang jeg selv gik i skole (i ruder konges tid) - intet nyt under solen dér - forældre kan bare ikke lide hinanden..... kan til nød acceptere hinanden (i hvert fald dem der ligner én selv).

Derudover synes jeg ikke du fortæller om hensynsløse børn - snarere om småintelligente forældre - og dem er der masser af og vil altid være.

Men man undgår ikke egocentriske forældre, i et egocentrisk, kapitalistisk samfund, hvor det handler om at skrabe til sig. Den slags går nemlig i arv, hvorfor man også se de samme egocentriske træk hos børnene. Der ser sig selv, som de særligt udvalgte. Om hvem virksomhederne gør gældende, at medarbejderne nu om dage tror virksomheden er til for deres skyld.

Således er der ingen tvivl om, at de egocentriske forældre oplever de andre egocentriske forældre, som meget egocentriske. Hvorfor det kun er rimeligt, at man selv kæmper for sit eget barns ret til at nyde fremme.

På den baggrund er der ingen tvivl om, at forældrene flest nikker genkendende til problemet med de egocentriske forældre, som omtales i indlægget. For kunne de andre bare lige tage sig lidt sammen, og udvise lidt social adfærd, så kunne problemet jo snart være løst.

Hvorfor det ikke bør komme som et chok, at indlægget ingen betydning får. Da man jo netop ikke undgår egocentriske forældre, i et egocentrisk, kapitalistisk samfund, hvor det hele handler om at skrabe til sig.

Biskop Absalon flyttede Lærernes Hus fra Lund til Roskilde som arkitektskole for et musikhus med et symfoniorkester i hvert stift og et kirkeskib med kor i hvert sogn som musikskole.

Der er 2200 sogne med forældreskoler her til lands, hvor lærerrådet vælger en skolebibliotekar og forældreforening en pædagogisk skoleder i et åremål som praktiklærere for unge lærere.

Et stift har et universitet og et provsti et seminarium enten for børnehaver, forældreskoler eller fritidsforeninger. Patruljeførerskolen i spejderbevægelser med duelighedsmærker og et herbarium og lederkurser i idrætsforeninger er optagelseskrav til et seminarium.

Spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro uden pædagogiske problemer med 35.000 deltagere fra mange lande, spejderlejre er velfungerende jordenom og flygtningelejre med gartnerier på Lolland er en opgave for spejderbevægelsen; flyt Dalgas til Nakskov.

Samfundets vigtigste normer er fastlagte ved demokratiets love.
Lovbrud medfører straf.

Andre forholdsvis vigtige normer er fastlagt ved institutioners regler og håndhæves forhåbentlig ved disse institutioners repressalier.

Mindre vigtige normer fastlægges ved moral og håndhæves måske ved gruppepres.

Den sidste type normer flyder mere og mere, da moral tenderer mod at blive individuel og samfundet opsplittes i stadig flere grupper, der ikke kan udøve effektivt pres hen over gruppegrænserne.

Følgelig er det næppe hensigtsmæssigt at forsøge styring af børns adfærd ved moralske forestillinger om, at man bør vise hensyn til andre.
Barnets og de voksnes subjektive vurdering kan være, at de andre bør vise hensynet.
Mange voksne og børn er i stigende grad uberørte af tilfældige medborgeres opfattelser.