Faktisk er to helt andre problemer mere alvorlige.
Det ene er, at Folketingets politiske debatter foregår på pressens præmisser.

Det andet er, at absolut intet ansvar placeres hos erhvervslivet. Pressen fortæller om nogle arbejdsledige, der stiller nogle krav til sin evt. fremtidige arbejdsplads, men intet om ansøgere, der gerne tager de jobs, de kan få, men ikke lever op til virksomheders krav. Det er et problem, når Folketingets politikere fortrinsvis debatterer emner fra pressen. Med mere end 100.000 arbejdsledige burde det ikke være afgørende, om 1, 10 el. 100 ikke tager imod ethvert job. Det burde være underordnet, om et givent ledigt job blev besat af den ene el. anden ansøger. Nogle arbejdspladser kræver endda anden motivation end løn, nok fordi de, der kun tager et job for pengenes skyld, kræver meget opmærksomhed og hurtigt kan forsvinde igen. Det kan betale sig at arbejde, når andre faktorer end de økonomiske inddrages.

Bedre er det ikke, at den regering, der nu kræver, arbejdsledige tager imod ethvert job, samtidig støtter lønmodtageres strejkeret altså ret til at nægte at påtage sig arbejde, som ikke lever op til deres krav til fx. løn. Det ligner den omvendte verden, at arbejdsledige skal arbejde, mens de, der er ansat til arbejde gerne må nægte.

Karen Jespersen bruger også mange ord, men har heller ingen løsning. Det eneste, jeg kan udlede af Venstres og Liberal Alliances aktuelle politik er, at de to partiers folketingsmedlemmer kun sidder i Folketinget, fordi det er økonomisk lukrativt. Hvis de sad i Folketinget, fordi de havde lyst til at arbejde med politik, antog de jo nok, at andre lønmodtagere og arbejdsledige blev motiveret af godt at kunne lide at arbejde med det, de blev ansat til. Et formål med folkevalgte forsamlinger er jo, at medlemmerne kommer med hver sine forudsætninger og præferencer. De foreslåede reformer gør sandsynligvis intet ved den lyst til at spare penge, som skaber en omtalte undergrundsøkonomi. De virker nærmere modsat på den måde, at økonomiske forhold får større opmærksomhed.

Ja, Børge Rahbek Jensen har helt ret, problemet er ikke det som Karen Jespersen, LA eller andre pop-politikere fremdrager.

Karen Jespersen ønsker formentlig ikke at fakta skal spolere hendes forudindtagede synspunkt, men der er faktuelt mindre end ret få tusinde, for hvem det direkte økonomisk 'ikke kan betale sig' at tage et arbejde. For de resterende godt 150.000 eller flere handler det generelt om at de ikke har de helt konkrete kvalifikationer som erhvervslivet her og nu forlanger. Desuden burde Karen Jespersens stalinistiske motivationsfaktorer for at påtage sig et arbejde ikke høre hjemme i et vestligt videnssamfund, vi burde sætte mere tryk på at få afskaffet de sidste rester industriarbejde. Såsom lavtlønnet savværksarbejde.

For IT-folk, som jeg kender lidt til, er det periodisk grotesk, hvilke helt konkrete produkter og værktøjer som der forlanges kendskab til fra erhvervslivet. Med kendskab menes 2-3 års erfaring inklusive et personligt netværk, der er opdyrket gennem samme årrække. Ikke så sært at der både er ledige og ubesatte stillinger.

Det er fint, efter min mening at vi på det offentliges regning stiller uddannet arbejdskraft, både på lavt og højt niveau, kvit og frit til rådighed for erhvervslivet, vi lever af det. Men erhvervslivet er helt generelt ikke gearet til at give modspil til den service vi alle betaler til. Af indlysende grunde, for erhvervslivet skal beskæftige sig med at tjene penge og sætte intiativer i værk med henblik herpå. Det kræver hårdt arbejde at kalibrere uddannelsessystemet til at kunne levere uddannede kandidater her og nu.

Politikere, derimod, der slår plat på menneskers ulykke og arbejdsmarkedets strukturproblemer, har jeg derimod ingen respekt for.

Karen Jespersen er stalinist af sind, uanset om hun knytter sig til Venstresocialisterne eller til Venstre.

at det kan lade sig gøre at sige nej til tilbudt arbejde.

Men samtidig er det også dybt forkasteligt, at det kan ske, at man mister i rådighedsbeløbet ved at tage arbejde grundet eksempelvis transportomkostninger.

Man kan så diskutere, om det er lønnen, der er for lav, eller det er understøttelsen/bistandshjælpen, der er for høj.

Men ét af de udsagn er korrekt - og det bør der ændres på!

Faktisk vil jeg vove den påstand, at man sikkert kan finde personer, som ganske enkelt ikke har råd til at få sig et job.

Men... Mette Frederiksen snakker da - og det er indholdsløs tale.

Desværre for Karen Jespersen har hun skrevet artiklen ud fra nogle påstande om ubesatte stillinger, som i mellemtiden er blevet dementeret, sågar fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Karen lader sig spænde for den toltalt borgerlig-gjorte mediedebat.
Det viste sig, at påstanden om de 10.000 ubesatte stillinger var uden hold i virkeligheden.
Karen burde istedet være nervøs over at medieståhejet med de 10.000 ubesatte stillinger, var et nøje planlagt stunt, der tog udgangspunkt i 2 navngivene arbejdsgivere, som begge er yderst aktive i henholdsvis de konservative og venstre.
Det er også flovt for danske journalister, at vi atter en gang ser en "ukontrolleret" nyhed, smutte lige igennem medierne, uden at nogen tænker sig nærmere om.
Karen burde måske også være nervøs over, at borgerlige politikere, bevidst har pustet til ilden i 3F's konflikt med Vejlegården. Her kunne man også se BT's bevidste mediemanipulation, for at skabe mistænkeliggørelse af det faglige system, ved bevidst at bruge vendingen: "sabotagealarmen gik kl. ??? et eller andet", i forbindelse med en brand i restauranten.
Alle andre steder kalder anstændige mennesker dette for tyverialarm og eller brandalarm. Jeg er squ aldig blevet tilbudt en "sabotagealarm", mens jeg drev virksomhed.
Måske burde Karen jespersen også blive nervøs over, at bankerne først fik 5 år til at tilpasse deres økonomi til de ny Basel-regler. Nu har man netop givet bankerne 4 år yderligere. Altså 9 år til at tilpasse deres økonomi til ny regler.
I mellemtiden har dagpengemodtagere (som dog i det mindste SELV bidrager med et kontinggent) fået nedsat deres omstillingsmulighed ved ledighed fra 4 til 2 år. Karen Jespersen ved lige så godt som jeg, at det at ryge fra en fast indkomst til dagpengeniveau, for langt de fleste borgere, er en langt værre situation økonomisk, end det er for bankerne.
Og sådan kunne man desværre blive ved.
Tænk dig om Karen Jespersen, måske bidrager du nu mere til at nedbryde samfundet end du nogensinde tidligere har gjort.

nægter at hjælpe regeringen. Det rager dem en papand.

Ego med, mihi me, thenirkes og the - Den såkaldte plørevand med fløde med tempererede skoldkopper fra Pladderballe og udstødningsrør.

Det ville vel også være frustrerende, hvis man ikke havde nogen at hakke på...

Skal man være nervøs, så er det vist ikke kun Mette F.

Man kunne fx rulle de 3 gange skatttlettelser fra Fogh)Løkke perioden tilbage og give dem til de fattige. Så ville privatforbruget stige. Hvornår er der alligevel guldbarrer og jorden rundt på gulvet rejser til de rige - aldrig.

Et andet sted, hvbor pensionatsarmene virkeligt har strakt sig til det yderste var omkring efterlønnen. Den blev oprettet, fordi man ville have en masse(unge) i arbejde.

Ja, så blev den end ikke sløjfet i højkonjukturen. Der blev ikke afsat til uddannelse, man snuppede sig bare en polak. Der blev heller ikke bygget broer, hospitaler og andre nødvendigheder.

Løkke udtalte selv, at det kunne man gøre, når højkonjukturen var ovre og lønningerne var lavere. Hvor meget lavere... En 1/2 sort polak.

Så derfor har vi bla. de mange indvandrere og deres børn som gratister samen med den øvrige flok. Uddanner de unge sig i store mængder, så får osse ballade for det. De er langsomme og den slags.

Så hvem er DERES fjumrende rollemodeller, som tyller rødvin eller mere i sig på landets cafeer. Det er dig. Eller også er det champagne. Øl bliver man jo bøvet af.

Karen Jespersen 100% enig i dine synspunkter. Såvel dagpengeloven som loven om kontanthjælp tilsiger, at man skal stå til rådighed og man skal tage det arbejde der tilbydes, hvis ikke skal ydelsen stoppes i en periode. I enkelte tilfælde kan der ses bort fra et job i forhold til uddannelse m.v. Problemet er 1. Der tilbydes relativt få job til de ledige. 2. Fagforeningerne som administrerer dagpengene vil ikke være uvenner med deres medlemmer og derfor er der ingen sanktioner. Fagforeningerne har jo store økonomiske problemer i forevejen ved at mange kun er medlem af A-kassen i f.eks. Krifa. 3. Det kræver indsigt i virksomhedernes forhold og aktiv informationssøgning fra sagsbehandlernes side, hvis de skal kunne anvise ledige job. Med min erfaring via ansættelsesforhold i fagforening og kommune er det få som er kvalificeret til dette. I fagforeningerne er det tit "gode" faglige tillidsfolk som skal administrere indviklet lovgivning. Kommunernes sagsbehandlere har tit kun en teoretisk indsigt og ingen erfaring via job i det private. Man kan vel heller ikke se bort fra, at det tit er lettere blot at give en ny tid til samtale frem for at hjælpe den enkelte. Hvis en sådan kritik blever rejst ville svaret være send flere penge. At der er færre arbejdspladser er dog en kendsgerning og mindstelønnen forhindrer mange i at få et job (undtagen udlændinge) ligesom det fremmer sort arbejde. Den mest enkle løsning ville være at privatisere erstatningen for tabt arbejde via en privat forsikring. Man kunne så selv bestemme størrelsen og længden af dækningen via præmiens størrelse. Det krævede så blot en lave skatteopkrævning. Alle skulle så selv sørge for en sådan forsikring. Den nuværende situation vil på sigt kun medføre en form for tidsubestemt borgerløn og vi vil til stadighed opleve at mange vil foretrække, at få denne ydelse frem for at modtage og tage et arbejde. Måske forståeligt nok, men hvor længe vil og kan de private virksomheder og ansatte betale til "festen".

Reelt set, så fungerer den offentlige transport elendigt - særligt i udkantsområderne, så folk er nødt til at have bil for at komme på arbejde.

Det er dyrt at købe en bil, særligt hvis man som arbejdsløs har oplevet at få forhøjet sine renter på øvrige lån, og hvis man har været på dagpenge et par år og brugt sin evt. friværdi.

110 kr. i timen svarer til 17.636 kr. om måneden før betaling af skat m.m. Ikke noget, som kan karakteriseres som en særlig høj løn - og hvis du spørger bankerne, så vil de med garanti kræve høje renter på billån, når du ikke får mere i lønposen.

Når der så skal skrabes sammen til udbetaling af en funktionsduelig bil og tilhørende afdrag, så kommer manges budget i underskud.

Når så det samlede budget af gevinsten af et job faktisk reducerer familiens resterende levegrundlag ned til noget nær et sultestadie pga. transport, så kan man ikke fortænke folk i at sige nej til jobbet.

Således er mange lavtlønnede nødt til at søge job i nærområdet pga. mangel på offentlige transportmuligheder.