Perspektiv

Mette Frederiksen gør mig nervøs

Karen Jespersen: Helt nye tal viser, at langt flere end forventet vil miste deres dagpenge. Samtidig vokser antallet af ubesatte job. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er hver aften i TV om de store problemer på arbejdsmarkedet. Hun bruger mange ord, men har ingen løsninger.

110 kroner i timen for at arbejde på et savværk. Det har en ledig sagt nej til. Der er store huller i systemet, som bevirker, at mange kan sige nej til et arbejde, uden at det får konsekvenser for dem, skriver Karen jespersen. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen
110 kroner i timen for at arbejde på et savværk. Det har en ledig sagt nej til. Der er store huller i systemet, som bevirker, at mange kan sige nej til et arbejde, uden at det får konsekvenser for dem, skriver Karen jespersen. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

Der går knap en aften, uden at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen bliver interviewet i en eller flere TV-aviser. Men jo mere hun snakker, jo mere nervøs bliver jeg. Det er sager af stor betydning, hun udtaler sig om. Det danske arbejdsmarked har alvorlige problemer med ledige stillinger, der ikke kan blive besat på trods af, at der er mange arbejdsløse. Men når Mette Frederiksen har sagt en hel masse om det problem, kan man faktisk ikke rigtig huske, hvad hun sagde. Når hun bliver stillet konkrete spørgsmål om, hvordan hun vil løse problemerne, glider hun af og nøjes med at belære til højre og venstre om, at folk skal overholde reglerne. Men når nu reglerne ikke fungerer efter hensigten?

Tag nu for eksempel TV2s Nyheder tirsdag aften. Her optrådte en arbejdsløs mand fra Lolland. Det særlige ved ham var, at han åbent indrømmede, at han sagde nej til alle de job, hvor lønnen var under 130 kroner i timen. Han havde som regel en vis transport, og så kunne det slet ikke svare sig rent økonomisk. Lønnen var lavere end dagpengene.

TV2 har også bragt indslag med arbejdsgivere, der har ledige job, de ikke kan få besat. En af dem havde et savværk i Hvalsø, hvor lønnen var 110 kroner i timen. De arbejdsløse ville ikke have job til så lav en løn.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har opgjort, at danske arbejdsgivere i andet halvår 2012 havde 10.000 stillinger, som de ikke kunne få besat. Samtidig gives mange job til polakker og andre udenlandske gæstearbejdere, der er mere end villige til at tage arbejdet. Omkring 60.000 stillinger.

Mange siger nej, fordi det ikke kan betale sig at arbejde. Det er i og for sig meget forståeligt, at man har svært ved at sluge, at man næsten intet får ud af at tage et arbejde. Finansministeriet opgjorde for nylig, at 14.200 personer i arbejde ville tjene ved at komme på overførselsindkomst. Måske arbejder nogle tilmed sort oven i dagpenge eller kontanthjælp og har på den måde en ganske god indkomst en del over et lønnet job.

Men problemet er at der ofte ikke sker noget ved at sige nej, selv om det på papiret ikke er lovligt. Reglerne siger, at de arbejdsløse skal tage de ledige job, de kan få. Og en ufaglært arbejder kan ikke sige nej til et job til en mindsteløn på 110 kroner i timen. Hvis man gør det alligevel, siger reglerne, at jobcentrene skal indberette det til a-kassen. Derefter skal A-kassen sørge for en sanktion, der i yderste tilfælde kan fratage medlemmet dagpengene.

Det kan bestemt også ske. Men realiteten er, at der er store huller i systemet, som betyder, at der ikke sker noget, hvis man som arbejdsløs siger nej til et ledigt job. At det er sådan, fremgik tydeligt af en chef for et jobcenter, der i TV sagde, at han sjældent indberettede til a-kasserne, fordi han ikke var klar over, om de arbejdsløse havde sagt nej til ledige job.

Og disse huller i indberetningssystemet bliver udnyttet. 10-15 procent af danskere på dagpenge siger selv, at de ikke er aktivt jobsøgende. De er ikke parat til at tage et arbejde med dags varsel. En tredjedel af de kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, står reelt ikke til rådighed, viser undersøgelser.

Det er meget alvorligt for det danske samfund. Det bliver dyrere for virksomhederne at ansætte dansk arbejdskraft, når job med lave lønninger bliver valgt fra. Det skader konkurrenceevnen og belaster de offentlige budgetter.

De, der går på passive ydelser, kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Og det offentlige bidrager selv aktivt til at forværre denne udvikling. Således anbringer kommunerne i disse år langt flere kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsmarkedet. Siden 2008 er 35.000 flere blevet placeret i de såkaldte matchgrupper for folk, der erklæres ikke-arbejdsmarkedsparat. Antallet af kontanthjælpsmodtagere, der er parat til arbejde, er steget langt mindre (Børsen).

Ved at sætte folk på stand-by, slipper kommunerne for at bruge tid og penge på at aktivere dem. Men konsekvensen er endnu en gang: Flere på offentlig forsørgelse og dårligere konkurrenceevne.

Hvad siger den ansvarlige minister så til det? Ingenting. Hun forklarer belærende, at de arbejdsløse skal tage tilbudt arbejde. Jobcentrene skal sørge for at kontrollere. Men det er jo det, de ikke gør, og det er det, hun skal gøre noget ved. Realiteten er, at der er noget galt med lovgivningen. Den økonomiske tilskyndelse til at tage et arbejde er i en række tilfælde for ringe. Og det er for let at smyge sig udenom.

Der er brug for reformer. Men det ser sort ud.

Dagpengereformen skulle i et vist omfang rette op på dette. Den kortere dagpengeperiode skal flytte flere fra offentlig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet. Og den skal tilskynde til, at man er mindre kræsen med arbejdets karakter og lønnen. Altså forbedring af konkurrenceevnen og færre offentlige udgifter.

Men virkningen af dagpengereformen er svækket, fordi regeringen sammen med Enhedslisten har forlænget den periode, hvor man kan forblive i dagpengesystemet, med et halvt år.

Desuden er der brug for helt nye reformer. Især reformer, der kan sikre at det kan betale sig at arbejde. Skattereformen gør noget, men slet ikke nok. Der er også brug for at stoppe den undergrundsøkonomi i kiosker, pizzariaer og andre virksomheder, der er ved at vokse sig stor. Der er brug for at sikre, at arbejdskraft står til rådighed gennem straksaktivering og mere effektive sanktioner.

Regeringen viste i begyndelsen en vis reformvilje. Men så gik det rigtig skidt i meningsmålingerne. Og nu er det, som om den er blevet bange for sin egen reformskygge. Den er kun kommet et lille stykke ad den vej, den selv udstak i sin 2020-plan.

Her står der, at arbejdsudbuddet skal øges med 55.000 personer frem til 2020. Men foreløbig har man kun nået 12.000.

Hvordan vil man skaffe resten? Ingen ved for eksempel, hvad regeringen vil gøre for at erstatte de sammenbrudte trepartsforhandlinger. Og regeringen lægger op til en stærkt barberet kontanthjælpsreform.

Mette Frederiksen snakker, og jeg bliver nervøs.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.