Kommentar

Mere velfærd giver flere forbud

Rasmus Jarlov: Folk har ikke lyst til at betale for, at staten skal tage sig af ulykker, som folk har bragt sig selv i. Når staten tilbyder mere hjælp til borgerne, kommer der derfor automatisk krav om mere adfærdsregulering og mindre frihed til borgerne.

»I velfærdsstaten begynder man desværre at indføre en masse regler for at beskytte voksne mennesker mod deres egne handlinger. Derved over-træder man grænsen til formynderi. Staten ved bedst og skal diktere det gode liv. Folk skal køre med cykelhjelm, så de ikke kommer til skade. De må ikke gå på isen, så de får våde sokker. De må ikke købe hovedpinepiller, et radikalt folketingsmedlem vil forbyde porno osv.«
»I velfærdsstaten begynder man desværre at indføre en masse regler for at beskytte voksne mennesker mod deres egne handlinger. Derved over-træder man grænsen til formynderi. Staten ved bedst og skal diktere det gode liv. Folk skal køre med cykelhjelm, så de ikke kommer til skade. De må ikke gå på isen, så de får våde sokker. De må ikke købe hovedpinepiller, et radikalt folketingsmedlem vil forbyde porno osv.«

Velfærdsstatens største tragedie er ikke, at den koster så mange penge. Det er heller ikke, at den afledte verdensrekord i skat smadrer vores konkurrenceevne og langsomt men sikkert er ved at sende Danmark helt ud af gruppen af Europas rigeste lande.

Det største problem er, at de naturlige sociale relationer mellem familie og venner erstattes af et forhold til kommunen, og at folk fratages ansvaret for deres eget liv og dermed mister initiativet og selvstændigheden.

DRs nylige serie om fattigdom viste med al tydelighed velfærdsstatens ofre. Deres problemer har intet med penge at gøre. De er i vanskeligheder, fordi de har glemt eller aldrig har lært, hvordan man tager ansvar for sin egen tilværelse. Det er overladt til kommunen, som får rollen som malkeko, forælder og formynder.

Det er ikke kun hos den enkelte velfærdsmodtager, at der opstår et afhængighedsforhold til velfærdsstaten. Offentligheden har også udviklet en opfattelse af, at det er helt naturligt og problemfrit at fratage borgerne alt ansvar. Det bekymrer meget få mennesker, når den personlige frihed indskrænkes med nye love, eller når staten udvider sin rolle, så den tager sig af endnu flere opgaver, som folk tidligere klarede selv eller fik hjælp til af deres familie.

Det mest rimelige udgangspunkt burde ellers være, at folk skal have lov at gøre, som de vil, medmindre de skader andre.

Man skal ikke drive dette princip ud i det ekstreme, så man lader narkotika flyde i gaderne eller lader psykisk syge skære i sig selv, fordi det ikke går ud over andre. Men det burde være et godt udgangspunkt at holde sig til, når det handler om voksne mennesker med fri vilje.

I velfærdsstaten begynder man desværre at indføre en masse regler for at beskytte voksne mennesker mod deres egne handlinger. Derved overtræder man grænsen til formynderi. Staten ved bedst og skal diktere det gode liv.

Folk skal køre med cykelhjelm, så de ikke kommer til skade. De må ikke gå på isen, så de får våde sokker. De må ikke købe hovedpinepiller, et radikalt folketingsmedlem vil forbyde porno osv.

Det værste er, når politikere argumenterer for alle disse indgreb med, at folk ellers kommer til at ligge velfærdskasserne til last.

Børn skal tvinges i daginstitution, fordi de ellers ikke udvikler sig til mønsterborgere, der taler godt dansk og kan betale skat. Unge må ikke gå i solarium, fordi det medfører sundhedsudgifter.

Nu er det ikke længere staten, der tjener borgerne, men borgerne der tjener staten. Staten skal sikre, at borgerne opfører sig rigtigt, så de giver overskud.

Det er en glidebane uden lige. For med denne begrundelse er der ikke den detalje af folks liv, som staten ikke kan blande sig i. Alle forbud kan begrundes. Seksualitet, familieliv, spisevaner? Alt kan i sidste ende påvirke, hvor meget vi får brug for velfærdssystemet, og alt kan derfor forbydes.

Velfærdsstaten tager så først vores penge i skat. Med disse penge spreder den sig derefter over så store dele af samfundet, at den får interesser i alle dele af folks adfærd. Så bruger den disse brede interesser til at retfærdiggøre at diktere, hvordan folk skal opføre sig. Dermed fratager den borgerne endnu mere frihed og ansvar for deres egen tilværelse og vokser sig endnu større.

Cirklen er svær at bryde. Kravet om at regulere folks adfærd, så de ikke lægger velfærdskasserne til last opstår naturligt fra skatteyderne. Folk har ikke lyst til at betale for, at staten skal tage sig af ulykker, som folk har bragt sig selv i. Når staten tilbyder mere hjælp til borgerne, kommer der derfor automatisk krav om mere adfærdsregulering og mindre frihed til borgerne.

De konstant ekspanderende velfærdsydelser og -services er derfor formentlig hovedforklaringen på, at der kommer flere og flere regler i samfundet, og at borgernes frihed dermed bliver mere og mere indskrænket.

Vi har brug for politikere, der trækker en streg i sandet og husker på, at de er folkets tjenere og ikke omvendt. Staten må gerne opmuntre til en samfundsgavnlig adfærd. Den må eksempelvis gerne stille uddannelse til rådighed og dermed give positive muligheder. Men den må ikke bagefter tvinge studerende til at blive i Danmark, når de er færdige med uddannelsen, sådan som venstrefløjen foreslog inden sidste folketingsvalg. Hvis velfærdsydelserne bliver umulige at bevare uden at indskrænke folks frihed, må det være velfærdsydelserne og ikke friheden, der skal afskaffes. Frihed og ansvar er vigtigere end velfærdsydelser. Ellers ender vi som en nation af hjælpeløse velfærdsklienter.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.