7. januar 2012, 22:30

I den seneste undersøgelse, hvis første resultater blev offentliggjort i sidste måned, blev der af indlysende grunde stillet særligt mange spørgsmål om europæernes syn på den økonomiske krise, og om, hvilke institutioner, der skulle bidrage til en løsning.

Svarene siger derfor noget om den demokratiske legitimitet af EU-reformer, f.eks. i mere føderalistisk retning, for at redde euroen.

For Danmarks vedkommende er det nok mest overraskende resultat ved målingen i 2011, at danskerne er det folk, som ser mest optimistisk på EUs fremtid. Hvor optimismen i EU-området generelt er faldet og gennemsnitlig ligger på under 50 procent, er hele 68 procent af danskerne optimister - selv om 64 procent samtidig indrømmer, at EU er »på vej i den forkerte retning«. Andre tal bekræfter tendensen gennem de sidste 15 år til en betydeligt mere positiv holdning til EU end i slutningen af 1980erne. Halvdelen af os mener således, at EU varetager vore nationale interesser, og 53 procent mener, at deres egen stemme tæller i forhold til EU. Det første svar bringer os på en femteplads, mens det sidste er EU-rekord!

Her ved begyndelsen til Danmarks EU-formandskab bør disse positive svar ikke give anledning til den misforståelse, at vi er parat til at give EU endnu større indflydelse på vores samfund, end den allerede har i forvejen. 90 procent af os er således modstandere af, at EU blander sig i skattepolitikken, 93 procent mener, at pensioner er vores eget anliggende. Det samme synes 88 procent om vores velfærdspolitik. Desuden finder 73 procent, at bekæmpelse af arbejdsløshed er vores egen opgave, mens 78 procent ser reduktion af offentlig gæld som de nationale regeringers ansvar. Og så er 64 procent imod Danmarks deltagelse i eurozonen.

Den seneste måling gengiver således det efterhånden vante billede af danskerne som »europragmatikere«: Vi er tilfredse med EU, fordi unionen sikrer os fred og et marked og samtidig kan hjælpe os i kampen mod grænseoverskridende problemer. Men vi er langt fra at opfatte EU som en form for erstatning for nationalstaten og det nationale demokrati.

Vi har europæisk rekord i tillid til vores eget demokrati og egne politiske institutioner, og vi ønsker at bevare suveræniteten til selv at bestemme, hvordan vores samfund skal indrettes. Vi ligger i dag langt fra noget, der kunne minde om britisk euroskepticisme, men er ikke på vej til at blive EU-begejstrede føderalister. Men det er der i øvrigt heller ikke andre befolkninger inden for EU, der er.

Så hvis det danske formandskab vil have både sin egen befolkning og resten af Europa med sig i det næste halve år, så gør den nok klogt i at lægge sig på en pragmatisk linje.