Idealisten bøjer sig IKKE for virkeligheden eller de faktiske forhold i verden, men forsøger at omforme disse – især inden for politik - efter egne ideer.

Fanatikeren, utopisten m.m. er tilbøjelig til at glemme virkeligheden. For sin ensidige og ofte intolerante tro på en sag, er han i stand til at ofre alt – selv sit liv.

Dette århundredet store utopi hedder kommunisme og socialisme. Her har menneskeheden oplevet de smerteligste skuffelser. - Ærkekommunisten lever gerne i yderste fattigdom – påstår han – for at virkeliggøre sit idealsamfund.

Fanatikeren og den ’uselviske idealist’ har ét til fælles: Foragt eller en ikke-accept for anderledes troende, anderledes farvede, andre nationer, andre økonomiske og politiske systemer; alt andet end deres eget.

….. Og dog går vejen til gensidig forståelse og freden gennem konstruktive forhandlinger og handel og accept af hinandens virkelighed.

”Det er vort mål, at erkende hinanden, og at se og ære det i andre, som de er, nemlig vort modstykke og fuldendelse.” (Herman Hesse, 1877 – 1962, tysk forfatter)

Det lykkes tilsyneladende denne Frank Aaen på bedste Gotfred Appel-vis at ensrette disse så uskyldige unge, -så de ikek længere er så forfærdeligt undskyldelige. I bedste stil som en yderligtgående imam tyvstjæler muslimers selvopfattelse og afsporer dem.