Kommentar

Mens vi venter på Gaddafi

Venstreorienterede journalister og politikere viser i disse dage deres skinhellige forargelse og forsøger at finde en grimasse, der kan passe til den aktuelle situation i Libyen.

Den socialistiske fredsfyrste Muammar Gaddafis ry rakte helt til Danmark, hvor progressive folk som Maja Naur, Arne Herløv Petersen, Anne Grete Holmsgaard, Jacob Erle og Frank Aaen deltog i en underdanig hyldest til den gale ørkensheik.
Den socialistiske fredsfyrste Muammar Gaddafis ry rakte helt til Danmark, hvor progressive folk som Maja Naur, Arne Herløv Petersen, Anne Grete Holmsgaard, Jacob Erle og Frank Aaen deltog i en underdanig hyldest til den gale ørkensheik.

Der er ingen ende på, hvor forfærdeligt oberst Gaddafi (faktisk nåede han kun at blive kaptajn) har undertrykt det libyske folk. Ikke mindst venstreorienterede journalister og politikere viser deres skinhellige forargelse og forsøger at finde en grimasse, der kan passe til den aktuelle situation.

Glemt og fortiet er venstrefløjens beundring for »den libyske socialisme« og dens mange velsignede bedrifter med samme oberst Gadaffi i spidsen, blot noget yngre. Obersten(kaptajnen) var ikke alene socialist (mon han også ligesom den egyptiske despot Mubarak og den tunesiske diktator var medlem af De Helliges Samfund, Socialistisk Internationale?), han var i hvert fald en stor fredsfyrste. Hans ry rakte helt til Danmark, hvor universitetsansatte kultursociologer og fredsforskere lavede omfattende reklame for den gale ørkensheik, som gerne betalte godt for naive og hysteriske rejsende i fred og deres underdanige hyldest.

»Kultursociologen« og »fredsforskeren« Maja Naur fra universitetet i Odense havde en meget bred opfattelse af begrebet fred, som hun gav udtryk for i et hefte om fredens tilstand i 1983. Blandt truslerne mod freden indregnede hun således forurening, arbejdsløshed, korruption, »passivisering«, »manglende tro på fremtiden«, manglende solidaritet plus noget, der hed »osv.«, og som ikke blev nærmere beskrevet. Fredsforskeren Naur forkyndte, at politistaten nærmede sig i Danmark, hvilket politiets adfærd over for fredsbevægelsen og BZere angiveligt beviste.

NATO var ikke som påstået fredsbevarende, men førte krige på andre landes territorium (?). Oberst Gaddafis Libyen med såkaldt »arabisk socialisme« var heldisvis et lyspunkt i det almindelige mørke. For at få oberst Gaddafis fredelige socialisme til at stråle endnu mere, var der ikke mindre end fem gange i Naurs fredshefte billeder og tekst om de onde israeleres aggressivitet. Ufrivilligt morsomt var et flot foto i fredsheftet af nogle smarte kvindelige soldater, der skulle illustrere Gaddafis progressive og fredelige arabisk-socialistiske militærvæsen. De kvindelige soldater var nemlig israelere!

Oberst Gaddafis socialistiske regime fik naturligvis dannet en venskabsforening i Danmark, så det danske folk kunne blive venner med oberstens kære folk. Det danske folk skulle imidlertid ikke være det reelt eksisterende danske folk, men nogle sekteriske organisationer og personer på venstrefløjen. Forfatteren og KGB-agenten Arne Herløv Petersen blev udset til formand for det Gaddafi-elskende danske folk.

Den libyske ambassade ville, at den ny venskabsforening fik nær tilknytning til DKP, og at vennerne ligeledes skulle have gode forbindelser til de danske kommunisters studenterorganisation, der kaldte sig Komm S, og hvor Frank Aaen spillede en hovedrolle. Man ønskede at udveksle progressive studenter mellem de to lande.

Den libyske oberst fik også arrangeret konferencer med deltagelse af tilbedere fra hele verden. De fik både rejse og luksusophold betalt. Konferencedeltagerne skulle diskutere visdommen i Gaddafis såkaldte Grønne Bog - et vulgært sammensurium af klicheer om »folket«, socialismen og alt godt fra den arabiske ørken i lighed med Maos Røde Bog.

Blandt deltagerne i disse underlødige sammenkomster var også danske »forskere«. Da de universitetsstuderende ikke længere gad studere fransk, oprettede universitetet i Odense noget, der hed »Projekt Nordafrika«. Her blev Maja Naur ansat. Hun var altså ud over faglig kompetent i »fred« også faglig kompetent i »Nordafrika«. Da det senere blev afsløret, at forskere fra Projekt Nordafrika havde deltaget i Gaddafis fantasikonferencer bl.a. i Sydamerika, blev der ballade på universitetet i Odense. Men derpå avancerede Maja Naur til konsulent for Verdensbanken. Hun har altså forstand på både fred, Gaddafi, socialisme og økonomi.

Der var også andre venstreorienterede i Danmark, der søgte oberst Gaddafis græsgange. Partiet Venstresocialisterne hadede af et godt hjerte det eneste demokrati i Mellemøsten, Israel, og indgik en samarbejdsaftale med den palæstinensiske terrororganisation PLFP, der havde tætte forbindelser til Blekingegade-banden. Anne Grete Holmsgaard og Jacob Erle fra Venstresocialisterne ønskede samarbejdet med terrororganisationen yderligere styrket og fik partiets opbakning hertil. Selv om PFLP var hovedpartneren, ville Venstresocialisterne også gerne have kontakt til den socialistiske oberst Gaddafi i Libyen. Det lykkedes da også Venstresocialisterne at få økonomisk støtte fra Libyen til gennemførelse af en anti-israelsk Palæstina-uge.

Partiet Venstresocialisterne visnede under indbyrdes kævl og intriger i 1980erne. Anne Grete Holmsgaard er i dag medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti og interesserer sig stærkt for miljø og energi. Man må formode, at hun ivrigt studerer Israels store fremskridt på området vedvarende energi og optimal udnyttelse af sparsomme vandressourcer, som kan komme hele det tilbagestående arabiske Mellemøsten til gode.

Jacob Erle er nu direktør for det danske Dialog­institut i Egypten. Måske han kan bruge sin ekspertise fra gamle dage vedrørende arabisk oberstsocialisme til at føre dialog med araberne i Egypten.

DKP måtte lukke, da den illegale økonomiske støtte fra Moskva og Østberlin ophørte. Aaen kan sikkert stadig give gode råd om det progressive, socialistiske oberst-Libyen.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.