...og her har oppositionen også et kæmpe ansvar.... selvom det kan være svært at erkende sig for en avis på oppositionens side.

Som det korrekt anføres af Berlingske, skulle der i henhold til forsvarsforliget spares. Der blev i den forbindelse fremsat forslag med finansiering, hvorefter denne besparelse i al væsentlighed kunne opnås ved at afskaffe værnepligten....der er afskaffet hos stort set alle vores allierede.

Den vej kunne vi være gået, og derved undgået kasernelukninger. Men næ-nej. Dette ville hverken konservative, Dansk Folkeparti eller Venstre (I ved; Danmarks liberale parti ;-D) være med til, og resultatet er derfor legio; unge mænd skal derfor fortsat tvinges i trøjen for at "sikre en folkelig forankring" af forsvaret, og modvirke en "stat i staten" (de værnepligtige menige skal nok holde officererne i ørerne... selvfølgelig gør de det) med den konsekvens at besparelserne måtte findes et andet sted.

Hvad angår forslaget om en anden ledelsesstruktur i forsvaret kan man altid diskutere om et sådant forslag - der også i al væsentlighed vil bringe Danmark i større overensstemmelse med strukturen hos vores allierede - er rigtigt og nødvendigt. Forsvaret har imidlertid været genstand for et uforholdsmæssigt antal problemsager, og jeg sidder med en klar fornemmelse af, at hvis andre dele af det offentlige havde været samme mængde møgsager igennem, ville Berlingske have været blandt de første til at kræve strukturreformer....

Der burde ikke være nogen tvivl om, at Forsvaret nok står den største ledelsesmæssige restrukturering siden middelalderen. På den ene side er man med i et forpligtende samarbejde (NATO) på et højere plan end man har været tidligere.
Det giver naturligvis en koordinering opgavefordeling, kommandoforhold og materielanskaffelse.

Nu er det så således at dette samarbejde foregår med en række allierede lande, der også er demokratiske: Disse lande har naturligvis også hver deres hjemlige dagsordener at tage hensyn til.
Amerikanske vælgere er - som danske tilsvarende - også bare en lille smule optaget af om det nu er i deres stat, der skal nedlægges enheder og arbejdspladser.

Der er flere puslespil, der skal gå op samtidig. Der er bindende aftaler, der skal indgås o.s.v.

Intet af det kommer på plads på én gang - og slet ikke med et trylleslag. Den eneste måde et færdigt billede kan præsenteres på er ved et diktat fra den ene eller den anden part - sådan er virkeligheden ikke: Det er en række politiske studehandler.

Den foregående regering kom til at afsløre nogle betændte kommandoforhold i forsvaret, som måske ikke var overraskende; men ikke desto mindre kommer oveni resten af resten af reorganiseringen.

Når vi hertil skal lægge, at oppositionens politiske hold består af MF'ere, der har en stor fremtid bag sig - meget langt bag sig. Så er det vanskeligt at give dem noget at forholde sig til.

Hertil kommer så, at det Konservative Folkeparti, der ellers historisk har været den borgerlige nøglespiller i forsvarsspørgsmål meget længe IKKE har haft en ordfører, der kunne tale rent - og partiet er på vej ud af Folketinget og over i historiens affaldsdynge.

Det gør det altså ikke let for en forsvarsminister at tage højde for hvilke mærkelige ideer, der kan dukke op. Dansk Folkepartis fjollede insisteren på at bevare værnepligten - vil nødvendigvis fremkalde en planrevision - ikke bare i Forsvaret; men også i vore allieredes forsvar.

En skolegård er ingen kasernegård, en skolegård er et legecenter med en byggelegeplads, spørg LEGO.