Folkeoplysning og et retvisende billede

Den 26. november 2012 viste DR/TV filmen: ”Penge, magt og den amerikanske drøm”

Filmen gav os et indblik i, hvorfor det er gået så grueligt galt i den globale verden. Her blev man oplyst om, hvad og hvem der forårsager fattigdom og finanskriser verden over. Filmen giver os også viden om, at det er republikanernes økonomiske støttegruppe, der står bag den liberale politik i USA. Det er republikanerne der siden 1950 har medvirket til, at selskabsskatterne er faldet fra 55 % til kun 12.5 % i 2011. Det var Bush der fra 1994 til 2008 gav skattelettelser til de mest velhavende på 50 %.

Uden skat har vi ingen civilisation, fortælles det i filmen. Den økonomiske politik førte til overbelåning, boligboble og bankkrak. Tusinde måtte lukke butikken og gå fra hus og hjem. Over 8 % amerikanere står uden arbejde.

Vi besøgte et kæmpe hus på 740 Park Avenue i New York med kun 31 lejligheder. Fældes for beboerne i huset er, at de alle er megamultimilliardærer, børsspekulanter og ledere af nogle af verdens største igangværende og konkursramte virksomheder. En tidligere portner fortæller: ”De her mennesker styrer simpelthen verden. De er ikke så mange, men de er temperamentsfulde, så man skal være tykhudet for at arbejde for dem. Man kommer til at arbejde med afskyelige mennesker”.

Uligheden er blevet større i USA.

”Der har altid været en kløft mellem de mest velhavende og alle andre i vores samfund, men i løbet af de seneste 30 år er der noget, der har forandret sig. Kløften er blevet til en afgrund”, siger filmens instruktør Alex Gibney. ”I 2010 sad de 400 rigeste amerikanere på en større formue end hele den fattigste halvdel af befolkningen, der udgør ca. 150 millioner mennesker”. Spørgsmålet er så, hvad multimilliardærerne bruger alle deres penge til?

De rige bliver rigere de fattige fattigere

”Efterhånden som en større og større del af velstanden havner hos de allerrigeste, forandres amerikansk politik”, fortæller Jacob Hacker, som er politolog på Yale Universitet. ”Vi har set en selvforstærkende cyklus. Dem i toppen har klaret sig godt. De har investeret i en politik, som har været gunstig for dem selv, og dermed har de klaret sig endnu bedre, og så har de kanaliseret en masse af deres penge tilbage i politik”, siger han.

De amerikanske bagmænd

På 740 Park Avenue bor børsspekulanten Steve Swarzman, der tidligere var direktør for det krakkede Lehman Brothers og Blackstone Group, og hans mangeårige samarbejdspartner Merrild Lynch, der ejer investeringsbanken af samme navn. Her bor de ultra-højreorienterede oliemagnater brødrene Charles og David Kock som har doneret over halvdelen af medlemmerne i Repræsentanternes Hus og i Senatet. Tilsammen udgør brødrenes formue i 2012 over 50 billioner dollars.

Det er her beboerne køber sig til fordele. Det er her børsspekulanten Steve Swarzman samler det rigeste jetset til en årlig fest, og underholder gæsterne med kendte kunstnere. Det er her man modtager de republikanske præsidenter, guvernører og senatorer. Tea Party- ledere og kandidater, medie og pressefolk og lobbylister, som begaves med millioner af dollars for til gengæld, at modarbejde demokraterne og Barack Obama, at sprede republikanernes politisk og rygter om de politiske modstandere i de medier, hvori de er ansat.

Kort fortalt skal de arbejde for en lovgivning der sikre de rige amerikanere større rigdom og deres virksomheder får lavere skatter, både nationalt og internationalt. De skal arbejde for aftaler, regler og lovgivning der kan svække fagforeningerne, gennemtvinge lavere lønninger til arbejderne og nedskæringer i de i forvejen sparsomme sociale bidrag til de mange millioner fattige amerikanere.

Et sponsorat fra David Kock gjorde det i januar 2011 muligt, at indsætte den konservative Scott Walker som guvernør i staten Wisconsin. Hans politiske opgave var bl.a., at sænke lønnen med 8 % for de ansatte i den offentlige sektor. Han fratog arbejderne to vigtige punkter i deres kollektive forhandlingsret med arbejdsgiverne, hvad der trods massive protester fra fagforeningerne desværre lykkedes for ham i nogen grad. Hans politiske rolle i Wisconsin accosierer i uhyggelig grad til Enoch ”Nucky” Johnsons der i 1900 tallet var økonomichef i Atlantic City og opbyggede et gensidigt afhængighedsforhold mellem gangsterne, politikerne og republikanerne der holdt i mere end 30 år, uden en demokratisk opposition.

Venstre og Løkkes danske model

I Danmark foregår det lidt anderledes, men strategien ligner den samme som i USA. Fremgangsmåden i Venstre og formålet med partiets politik her i Danmark er helt på linje med republikanernes og deres velyndere i USA. Ventres økonomiske politik førte som i USA til overbelåning, boligboble og bankkrak. Virksomheder er gået konkurs og over 6 % står uden arbejde.

Noget for noget

I 1998 stiftede Venstre og Fogh Rasmussen ”Den Liberale Erhvervsklub”. Formålet var at oprette en støttegruppe af topledere der kunne sikre partiet økonomisk. Klubben har i dag omkring 100 indflydelsesrige medlemmer, der hver betaler 20.000 kr. om året for et medlemskab. Kontingentet på 20.000 kr. kan betales uden at giverens navn skal fremgå af partiregnskabet. Spørgsmålet er så, hvad medlemmerne bruger deres kontingentpenge til? Men ikke mindst, hvad dette ”Jetset” som støttegruppe forventer af fordele ved medlemskabet.

Klubben og dens støtter afholder flere gange om året møder om aktuelle politiske emner, og overskuddet fra møderne og kontingent går til partiet Venstre. Formand for klubben indtil Venstres årsmøde i 2012 var Fritz Schur. Ifølge BT i 2004 modtog nuværende Nato sekretær Fogh Rasmussen alene omkring 300.000 kr. af ”Den Liberale Erhvervsklub”. Og BT kaldte det noget for noget.

De danske bagmænd

Efter Fogh blev statsminister udpegede han milliardæren Fritz Schur til formandsposten for Post Danmarks bestyrelse. Senere udpegede Helge Sander ham som formand for Rådet for Teknologi og Innovation. Fritz Schur har senere beklædt formandsposter i bl.a. Dong Energy fra 2005 og fra 2008 i SAS, hvor han i 2012 under trusler om konkurs dikterede lavere lønninger til de ansatte.

Den 1. december 2012 kunne man læse i Ekstrabladet, at Michael Kristiansen kommentator på TV 2 og tidligere spindoktor for statsminister Anders Fogh Rasmussen var hyret og betalt af SAS til at være spindoktor for den kommunikationsplan, som skulle navigere SAS gennem ledelsens højt eksponerede spareplan, hvilket giver en velbegrundet mistanke om, at det hele var en stor omgang planlagt bluf.

Fritz Schur bortviste Dong direktør Anders Eldrup i marts 2012 officielt på grund af frås med virksomhedens midler. Anders Eldrup er også kendt som en stor fortaler for vedvarende energi, og gift med TV direktør Merete Eldrup.

I 2009 blev Jetsettet inviteret til fest hos milliardæren Fritz Schur. Øverst på gæstelisten var tidligere statsminister, Anders Fogh Rasmussen og prins Henrik. Dronning Margrethe meldte fornuftigt nok afbud! For aftenens underholdning stod den nyopståede sanggruppe Four Jacks, hvori Jesper Asholt i øvrigt spillede en flot rolle som min bror Bent. ”Det havde de rigtige Four Jacks aldrig medvirket til”!

Ligheden er synlig med Venstres mærkesager

Om ulighed: ”Det gør ikke noget, at den økonomiske forskel på bankdirektøren og bistandsmodtageren vokser og vokser. Det er faktisk kun “dejligt”, hvis bare de fattigste ikke bliver fattigere”. Det sagde Venstres finansordfører Peter Christensen forud for debatten om VK- regeringens finanslovsforslag i 2005.

Om løn: Danskernes lønkrav er for høje, og det er et problem for Danmarks konkurrenceevne. Det mener tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der foreslår at sænke mindstelønnen og det generelle lønniveau efter tysk forbillede. ”Det vil betyde en omvæltning af det danske arbejdsmarked med vidtrækkende sociale og økonomiske konsekvenser for den enkelte lønmodtager”, sagde Hjort Frederiksen i november 2012.

Om skatter og afgifter: ”Jeg blev statsminister midt under krisen (2009). Og det stod klart for mig, at vi ikke kan fortsætte, som vi plejer. Reformarbejdet gik i gang. Og hverken dagpenge, børnecheck, kommunerne eller efterlønnen gik fri. Nu er det nødvendigt at tage næste skridt: skatten skal ned”, sagde Lars Løkke Rasmussen på Venstres årsmøde i 2012.

Om arbejdsmarkedet: Venstre foreslog at gøre det ulovligt at iværksætte blokader og sympatikonflikter, når der i forvejen er indgået en overenskomst med en lønmodtagerorganisation. Det mente Ellen Trane Nørby i august 2012.

Den 30. november 2012: Venstre og Dansk Folkeparti sparker nu deres forslag om at indskrænke fagbevægelsens ret til at blokere virksomheder til hjørne. Det understreger arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted DF efter Arbejdsrettens dom i den såkaldte Vejlegård-sag blev erklæret lovlig.

Om den offentlige sektor: Lars Løkke Rasmussen vil have udgiftsstop og nulvækst i den offentlige sektor. Det var hovedpunktet i Lars Løkke Rasmussens store tale på Venstres landsmøde i Herning Kongres Center. ”Vi skal turde og vove noget. Derfor flytter jeg nu Venstre. For det vigtigste er, at sikre danske arbejdspladser. Udgangspunktet for Venstre i regering er et offentligt udgiftsstop, som sikrer danske arbejdspladser”, sagde Venstre-formanden i 2012.

Om Venstre og medierne:

nyhedsoplæser i DR Uffe Ellemann Jensen blev medlem af Folketinget i 1977 for Venstre og udenrigsminister fire gange i Schlüters regeringer i årene 1982-93. Nyhedsoplæser Morten Lykkegaard DR blev medlem af Venstre i 2008. I 2009 blev han valgt ind i Europaparlamentet for Venstre. Ulla Østergård den tidligere spindoktor for Lars Løkke Rasmussen er nu Redaktør på TV2 og gift med Peter Arnfeldt, der var tidligere spindoktor for Troels Lund Poulsen (V). Begge er involveret med en mistanke om ulovlig lækage af Helle Thorning-Schmidts skattesag. Ulla Østergaard var ansvarlig for TV2 News valgkampdækning i 2011.

Man gør sig sine spin

Selvfølgelig er der ikke nogen politikere, erhvervsfolk eller mediefolk her i Danmark der er sponseret af beboerne på 740 Park Avenue i New York, men måske er de gode venner.

Tanken ligger nær, når man tænker på den overdrevne rapportering i danske medier i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg, hvor de danske TV værter og kommentatorer lige til det sidste mente, at Mitt Romney ville vinde valget. Venstres politik og filmen ”Penge, magt og den amerikanske drøm” er tankevækkende.

Hvem er købt og hvem er solgt?

De private sektor affodrede taknemmeligt sine proselytter særdeles godt i tiåret under VKO, og det er en simpel naturlov, at når en art får gode vækst- og formeringsbetingelser vil antallet stige. Det gælder i overskudsagtig grad arten borgerlige-liberale debattører.

Nu hvor krisen har medført et fald i overskuddene og godbidderne, må det forventes, at bestanden falder til sit normale niveau. Det er lidt for vildt, som det er nu.

Forsøgene på at holde bestanden oppe med store lunser kød fra den offentlige sektor er forståelige, men bør ikke gennemføres, selv om det ikke kan er kannibalisme. Der er tale om meget forskellige arter.

ellers ender den borgerlige fløj - bare med det samme ideologiske partigods én gang, uden at have tænkt én eneste selvstændig og ny tanke. som når de unge i de forskellige partiorganisationer siges 'bare at overtage det tidligere tankegods'.

Det lyder fx ikke godt, hvis vi tager Støvring blog nu om venstre/højre-radikalisering.

Jeg tror meget på, at fremtiden for medier er at interagere med læserne/pøblen.
Tiderne, hvor læserne/pøblen i andægtighed læste og accepterede, hvad den alvidende chefredaktør og hens svende smurte ud i sprøjten, er ved at være ovre.
Jeg har nu gennemlevet et par måneder med abonnement på først Information og senest Berlingske i trykte versioner. Det er en noget tam affære, idet man ikke kan opponere mod det skrevne, som man undertiden kan på de netbaserede versioner, ligesom jeg savner andres kommentarer og vinkler.
Jeg gider ikke blive talt (ned) til uden mulighed for at svare, og derfor skal jeg ikke have de trykte versioner. Jeg tror ikke jeg er ene om den holdning.
På den anden side set, tror jeg ikke at medierne er modne til at indse, at der skal ske forandringer, og at folk ikke længere gider envejskommunikationen.
Det bedømmer jeg ud fra, at man har meget let til censuren, sletninger og udelukkelser, hvis læseren/pøblen kommer med kritiske og politisk ukorrekte holdninger og meninger, sært nok mest udpræget i de ræverøde medier som EB.dk og Information.dk, som jeg har oplevet det. B.dk havde desværre en meget kraftig tendens til censur lige efter den norske tosses eskapade. Især var fru chefredaktøren meget pirrelig, hvis man tillod sig at være uenig med hende. Nu gider jeg normalt ikke længere kommentere på hendes skriblerier. Og er det godt eller skidt? Denne David Trads var også helt ude i hampen, men han er jo også lidt mere end almindelig rød og med rødder i Information og dens "højhellighed".
At Ekstrasprøjten med Pollemanden i spidsen er så utrolig nærtagende, når de ellers selv slår på stortromme for ytringsfrihed og retten til at fremføre alle mulige frækheder, er jo fuldstændig grotesk og patetisk. Så er det lettere at forstå at Information ikke tåler modsigelser, idet de jo beskriver det ypperste indenfor visdom og selvvelbehagelighed. (Ironi kan være anvendt!)
Helt perfekt bliver det, når kronikøren, blogejeren osv tager sig tid til at kommentere på nogle af indlægene.

Kigger man på Huffington Post, fornemmer man, at de ved en helt utrolig udstrakt adgang til for pøblen at kommentere, ikke er ved at gå rabundus.

Der har været 4.800 fagblade uden medlemsdebat her til lands og De forurettede Radikale tåler heller ingen modsigelse, så blokerer de, men uden ytringsfrihed ingen forskning.

The truth is that the State is a conspiracy designed not only to exploit, but above all to corrupt its citizens ...Henceforth , I shall never serve any government anywhere.
Lev Tolstoy
Mr. Slowhand
Erik Carlsen

Hvis borgerne bare en eneste gang har mødt DEN SATANAS STAT, i en eller anden twist imellem borger og stat, har de fleste skatteborger bare fået nok. Jeg mødte Den Satans Stat i det danske kønsdiskriminerende retssystem, efter en skilsmisse, fordi jeg gerne ville bevare retten til at se mit barn. Men som alle andre danske mænd, mistede jeg retten til at se mit barn i det kønsdiskriminerende danske juridiske retssystem, fordi her får kvinderne ALTID retten og MAGTEN over vores fælles børn.
Hvad kan vi mænd så gøre ved dette?
Ingenting. Dyrke vores køkkenhave, og vente på det store sociale sammenbrud, som vil komme i fremtiden, fordi ingen tror på at nogle kan ændre DEN SATANS STAT.
Mr. Slowhand
Erik Carlsen

fra Beinov.

Oplever det mere som en række borgerligt liberale stamper rundt i det og nogle leder efter en slags forældet liberal virkelighed.

Under Fogh var der en oldliberal fraktion, der ikke var mange nok. Så kom Khader og Seeberg, som blev tørret som bare. Og så udskilte LA sig via 2 fraktioner af de radikale, hvor både Vestagers og LA knappede den sociale del af og dermed åd lånser af de 1/2 liberale konservative.

Men sammenlagt er det jo Løkkes folk, der jo ikke uden grund har kapret stemmer fra især S men også konservative, der er den store vinder.

Tidligere uddøde partier er Uafhængige, liberalt centrum (og retsforbundet).

Så det ny er vel mest, man ikke har nok at byde på selv og altså også låner fra især S og Radikale, og man mindst lige så meget som Thornes nærmest er et slags Babylon.

Men det er heller ikke let. man bebrejder den nærststående Barfor, han er en dårlig leder. Men er han. Det virker mere som om han bliver tvunget til at sælge en række dybt forældede sager og kun har lov til at komme med en Shariagtig holdning. Ja, så er hele partiet da forældet.

Og sådan er det også med det Liberale, hvor enhver er sin egen Løkkes smed og knapt tilsammen at være samfundsdannende.

De liberale - uanset køn, farve, religion eller politisk overbevisning - lytter jo ikke til hinanden samtidigt med de ytrer sig - øh råber op.

Og hvad er det ny Beinov. Hvor er de gode tekster fra borgerlig side. Det eneste, man er enige om er, at de røde incl. de radigale er noget lort. Det ligger sandelig ikke langt fra dem, der definerer sig selv og Danmark som - Jeg er ikke muslim, altså er jeg.

Måske er det demagogi - jeg er jo ikke coach - Man skal da vinde valget ved at komme med noget bedre, som skal bruges til at vinde valget med/på.

Jeg er selv af den såkaldte "arbejderklasse", men har altid stemt borgerligt (lidt skiftende partier, for jeg er ikke partisoldat for nogen). Det har jeg - i modsætning til mange socialister, ikke gjort for min egen skyld, men med blik for hvad der tjener os alle bedst.
Den socialistiske tankegang om at alt kan komme af intet er udtjent, og det ser man også af tidens gode strømninger.
Lige nu har vi en regering, som lidt ubehjælpsomt forsøger sig med gode borgerligt-liberale tiltag. Det hjælper en smule på meningsmålingerne.
Men slet ikke nok.
Folk vil have borgerlig-liberal politik, og de vil helst have den ægte vare. Derfor står den såkaldte "blå blok" til 96 mandater - vel at mærke uden de nordatlantiske, som vil følge med.
Noget at tænke over for den nuværende (midlertidige) regering?
I hvert fald noget, som diskuteres i de små hjem. Jeg kender selv en håndfuld socialister (flinke folk) som, i erkendelse af at velfærdens æbler ikke vokser på ubeskårne offentlige æbletræer, nærmest er blevet mere borgerlige end jeg selv er.
De skal nok stemme borgerligt næste gang. Man skal bare lade dem finde ud af det selv, for ellers bliver de let en smule stædige.

XVI