Debat

Mediestøtte til journalistik – ikke papir

Uffe Elbæk: Det er ikke op til mig som kulturminister at diktere forretningsmodellerne for private virksomheder. Det er min rolle at understøtte medierne, så de kommer over på den anden side af den digitale mellemtid og i sidste ende står endnu stærkere journalistisk.

Vi lever i en digital mellemtid. Det gælder ikke mindst på nyhedsformidlingens område, hvor den digitale avis med eksplosiv fart er ved at overtage papirets rolle. Allerede nu ser vi, at hæderkronede forretningsmodeller i »den fjerde statsmagt« er under voldsomt pres, fordi annoncemarkedet har ændret sig og abonnenterne er troløse. Nogle aviser vil klare sig og blomstre. Andre vil måske bukke under og forsvinde. Og nye navne vil formidle nyheder på måder, vi endnu ikke kan forestille os.

Midt i den dramatiske omstillingsproces skal vi holde fast i dagbladenes afgørende rolle for det danske mediekredsløb. Det er stadig aviserne, der står for at tage det første vigtige spadestik i nyhedsdagen, og de leverer stadig mindst 2/3 af de nyheder, der fylder radio og fjernsyn. Derfor inviterer jeg efter efterårsferien de danske mediepolitikere til forhandlinger om en reform af mediestøtten – den danske stats støtte til dagbladene på 400 millioner kroner om året. Vi skal gentænke den danske mediestøtte, som hidtil i praksis har støttet distribution af papiraviser. Det er en uholdbar model, fordi det i nutidens mangfoldige mediebillede er mindst lige så vigtigt for aviserne at få nyhederne hurtigt ud på nettet som at få dem i avisen næste dag.

Den gode journalistik sikrer fremdriften i den demokratiske infrastruktur, og ligesom staten støtter den fysiske infrastruktur, så skal staten understøtte de strukturer, der sikrer debatten mellem danskerne. Den gode journalistik er nødvendig for borgernes demokratiske handlekraft, og derfor skal vi med mediestøtten sikre journalistikken og understøtte borgernes adgang til dagens nyheder. Men vi skal også sikre, at den næste generation af medie-iværksættere får adgang og kan fortælle de historier, som sætter dagsordenen i morgen eller om ti år. Det skal vi ikke gøre for branchens skyld, men for demokratiets skyld.

Reformen skal helt konkret flytte støtten fra distributionsstøtte til produktionsstøtte – det vil sige støtte til redaktionelt indhold. Dermed rykker vi ved hele incitamentsstrukturen i mediestøtten, hvor vi lige nu faktisk er med til at fastholde branchen i papirmodellen.

Derfor nedsatte den forrige regering i 2010 et udvalg, ledet af Henning Dyremose, til at gentænke mediestøtten ud fra et digitalt perspektiv. Dyremose-rapporten kom i september 2011, umiddelbart før jeg tiltrådte som kulturminister, og hed meget præcist »Demokratistøtte – fremtidens offentlige mediestøtte«. Der er meget, jeg er enig med Dyremose-rapporten i. Jeg er også sikker på, at vi mediepolitikere på Christiansborg kan blive enige om en mere »platforms-neutral« løsning, hvor støtten gives til redaktionelt indhold i stedet for til avisbude og tryksværte. Når det så er sagt, så er der også nogle grunde til, at jeg ikke mener, at Dyremose-rapporten rammer rent. Derfor besluttede jeg, at det var nødvendigt med endnu en gentænkning af støttemodellerne. Det er for eksempel tydeligt, når man nærlæser Dyremose-rapporten, at de store spillere på avismarkedet ender med at få det samme både før og efter den foreslåede omlægning. Man kunne også kalde det en stor øvelse for ingenting – at ende i status quo. Det er ikke indlysende for mig, at fordelingen behøver at være den samme efter omlægningen, og jeg ser hellere, at vi bliver bedre til at understøtte innovationen – inklusive den innovation, der kommer fra de store mediehuse selv.

Jeg ved, at man hver eneste dag på de store aviser arbejder på at knække den digitale kode, så indtægterne fra nettet endelig kan stå mål med den kæmpe interesse for digitale nyheder. Det er ikke op til mig som kulturminister at diktere forretningsmodellerne for private virksomheder. Det er derimod min rolle at understøtte medierne bedst muligt, så de kommer over på den anden side af den digitale mellemtid og i sidste ende står endnu stærkere journalistisk. Interessen for nyheder er der bestemt stadig. Det er jo ikke fordi, folk er blevet trætte af nyheder, at dagbladene har problemer. Tværtimod ser vi i USA, at nye medier som Huffington Post, Politico og Daily Beast kan komme ud af ingenting og blive vigtige nationale spillere på kort tid, alene fordi produktionen og spredningen af nyheder via internettet er så nem og (relativt) billig. Det, man har brug for, er drivkraft, gode ideer – og dygtige journalister. Det giver mig egentlig grund til både håb og optimisme på mediernes vegne. Vi har ikke set det samme gennembrud for nytænkende netmedier i Danmark, selv om vi har gode initiativer som avisen.dk og Altinget. Det undrer mig egentlig, for vi har mange dygtige og entreprenante journalister. Sitet Zetland, der giver plads til større, dybdeborende magasinartikler, er et spændende bud, men det er kulturpolitisk vigtigt, at vi skaber mulighed for endnu flere nyskabelser.

Derfor har jeg – udover omlægningen fra distributionsstøtte til produktionsstøtte – yderligere to fokuspunkter i forhandlingerne om mediestøtten: For det første skal det være nemmere for små netmedier at komme til. Hidtil har små netmedier naturligvis ikke kunnet få del i mediestøtten, fordi de ikke udkommer på papir. Men vi skal også være opmærksom på, at vi ikke sætter barren for adgang til mediestøtten for højt, selvom vi omlægger støtten. På baggrund af Dyremose-rapporten har der været en bred debat om grænsen for, hvornår et medie kan komme i betragtning til støtte. Her er det klart for mig, at den minimumsgrænse på fem fastansatte journalister, som har været på spil i debatten, er alt for restriktiv og vil udelukke netop de ambitiøse nyskabelser, som vi skal støtte. For det andet er det min ambition, at mediestøtten får en decideret innovationspulje i en størrelsesorden, der kan mærkes. Den skal støtte digitale satsninger og eksperimenter – også så allerede eksisterende medier kan afprøve endnu flere formater på den digitale front.

Vi mediepolitikere har netop afsluttet et konstruktivt forhandlingsforløb om en bred medieaftale om de danske public service medier, som alle Folketingets partier (bortset fra LA) har kunnet støtte op om. Jeg er sikker på, at alle også vil gå til mediestøtten i samme positive ånd, så vi sammen kan finde en god model, der kan understøtte de danske mediers rejse gennem en usikker mellemtid og ind i en holdbar fremtid.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.