15. december 2011, 08:01

I fagforeningsverdenen reagerer man på den nye interesse med et forsvar for de lønnede jobs og den fagprofessionelles kunnen. Hos mange foreninger ønsker man sig ligefrem, at vi får stadfæstet en grænse for de opgaver og det samfundsansvar, de frivillige kan pålægges at udføre. For pligt slår frivilligheden ihjel, siger de.

Vi må og skal omtænke samfundet og vores engagement i det, og det handler ikke om økonomi. Den egentlige grund er, at vi har brug for den tryghed, sikkerhed og omsorg, som opstår i et samfund, hvor mennesker og systemer har tillid til hinanden. Vi skal ud over krisetænkningen og i gang med at skabe nye visioner for en bedre fremtid og et bedre velfærdssamfund, der bygger på værdier som tillid og medborgerskab.

Frivilligrådet, der holder konference i dag, har en tro på, at mennesker er medfølende, omsorgsfulde, fulde af ressourcer og dybt afhængige af hinanden. Vi tror på, at mennesker gerne vil give tilbage til fællesskabet, når de bliver mødt med tillid til deres evner og motiver og med en positiv forventning om at bidrage til noget større. Vi tror med andre ord på, at vi skal skabe rammer, der fremmer disse værdier hos mennesker og undgå regler, der baserer sig på mistillid og for stor dyrkelse af grænser og regler for, hvad vi må.

Når vi debatterer samarbejdet mellem kommuner, foreninger og borgere, bliver vi optagede af at sætte grænser, der definerer forskellen mellem opgaver, som hhv. fagprofessionelle og frivillige kan og bør påtage sig på en arbejdsplads: Må en frivillig besøgsven f.eks. støvsuge, hvis der er beskidt hos besøgsmodtagen? Må en frivillig mormor i en vuggestue f.eks. skifte ble på et af børnene?

Jeg tror, at vi kommer meget længere som samfund, hvis vi i stedet begynder at finde ud af, hvordan vi kan omsætte værdier som tillid, medborgerskab, fællesskab, engagement og kreativitet i et stærkere og bedre samfund.

Vi har skabt et samfund, der hæger om de tilbud, der eksisterer, og i krisetider gør vi det ved at forarme tilbuddene og skære i dem - men dog ikke mere end at illusionen om velfærdssamfundet består. Vi sætter grænser mellem de uværdige og de værdige - mellem dem, der må modtage og være med i samfundet, og dem, der ikke må.

Jeg tror, vi skal åbne for det gode liv, skabe muligheder for relationer for dem, der ikke har det. Vi skal fjerne regler, som gør det svært at arbejde frivillig, f.eks. dagpengeregler og regler på efterlønsområdet. Vi skal investere i den frivillige sociale verden, så den kan løfte nye opgaver og frisætte ressourcer hos borgerne. Tillige skal vi gøre arbejde og arbejdspladser mere fleksible bl.a. ved at tænke i en bredere rekruttering af medarbejdere med forskellige evner og handicaps. Vi skal blive bedre til at tage ansvar for hinanden i hverdagen - naboens børn, bagerens dårlige albue og moderen med de alt for tunge indkøbsposer.