Det kommer meget an på med hvilke briller man ser virkeligheden. Til en start kan den godt forekomme som én homogen masse - hvilken den også er. Men hvis man dykker ned i substansen, opdager man en hel anden verden - den mangfoldige verden, den frustrerede verden, den lykkelige verden, sin egen verden - og der findes ingen myter her - kun fordomme.
Jeg kan da godt, nu jeg er her give den én på fri hash - eller ej.

Hash er jo ikke et egentligt narkotika - det kommer ind under euforiserende plantedele. Svarer til rødvin - og virkningen varer ca. 1-2 timer max. Og det er ikke vanedannende i den forstand.

Storebroderen opium er af en helt anden kaliber, da den kan rafineres til morfin, rygeopium osv., særdeles vanedannende.

Almindelige mennesker har kun godt af en pibe, en gang i mellem. Om "alteret" hedder rødvin, eller tjald, er for så vidt betydningsløs.
Da jeg var ung - det er jeg selvfølgelig endnu. Da var gade prisen pr. kg. 3 kr. pr. gram sort Nepal. Hvis Aarhus Politi havde taget en sending på havnen - så var markedet lukket i ca. 14 dage. Og storebror ren opium,eller LSD kom på hylden i stedet.
Hvis der skulle være fri hash herhjemme, hvad jeg klart kan anbefale, så skulle det være for at undgå storebroderen. Han er giftig.

"har den unge, arbejdsløse dreng fra lavindkomstfamilien på landet virkelig lige så stor statistisk risiko for at være involveret i en ulykke som gymnasiepigen fra højindkomstfamilien i byen? Næppe."

Jeg læser det som om IW mener gymnasiepigen løber den største risiko????

Men det er nok den arbejdsløse knægt, der drøner rundt på en udboret knallert eller i en gammel bil, muligvis spirituspåvirket, der har den største risiko.

40% af trafikulykker med personskade sker på landet, 85% af befolkningen bor i byer (men kører selvf. også på landet)

Spørgsmålet lugter ikke af hash, for rigtige hashrygere interesserer sig ikke så meget for andres ve og vel, lugter ikke af Marx, for de klasser IW taler om, er borgerligt sociologisk defineret, ikke efter Marx's klassebegreber, så hvad er pointen?
Politikerne, selv i de såkaldte socialistiske partier, er heller ikke så Marx-inspirerede, at det gør noget. Marx havde et skarpt blik for personer med arbejdsfri indkomster. Han tænkte primært på kapitalister, dvs. mennesker, som ikke selv ydede en produktiv indsats for samfundet, men i kraft af deres penge kunne leve af andres slid, men mon han ville tilhøre, hvad SF'erne kalder et klientparti i dag?

Klassedeling og klassekamp er blevet farlige emner i den globale verden, hvor grænsen mellem underklasse og overklasse er flyttet så langt ned, at alle danskere må betragtes som overklasse.
Velfærdsstaten udligner levestandarden til overklasseniveau i nationalstaten, medens underklassen lades i stikken - hele den globale underklasse består af udlændinge, der befinder sig i andre lande.
Men alternativet er velfærdsstatens kollaps, da den globale underklasse er så umådeligt stor, at danskernes ressourcer ikke rækker, hvis de skal deles med så mange.
Danske socialister er således i praksis nationalsocialister – det ønsker de ikke at debattere nærmere.