Indspark

Mangfoldighed = eftergivenhed

Henrik Dahl: Integrationsborgmesteren i København, Anna Mee Allerslev, har fået ørerne i mediemaskinen. Det skyldes, at nogen i hendes magistrat i forbindelse med mangfoldighedsfestivalen ’Smag Verden’ i september tilsyneladende bad ikke bare Dansk Zionistforbund, men også Falun Gong, om at gøre sig så gennemsigtige som overhovedet muligt.

Henrik Dahl, Sociolog og forfatter
Henrik Dahl, Sociolog og forfatter

Rent menneskeligt kan jeg godt forstå, at integrationsborgmesteren og hendes stab ikke orker at skulle forebygge ballade midt i deres fine festival. Et kæmpe opbud af politi ved et kulinarisk arrangement: hvem har lyst til det?

Politisk? Der er det en katastrofe, at integrationsborgmesteren ikke sætter foden ned og insisterer på, at mangfoldighed betyder mangfoldighed – og ikke noget andet, jeg skal vende tilbage til. Skønt den tåbelige henstilling, hun er politisk ansvarlig for, har haft den herlige bivirkning at demonstrere for alle, der måtte have været i tvivl, at hendes lamme begreb ikke – for nu at udtrykke det som min soldatertids befalingsmænd – er fem potter pis værd.

Men ville det være gået galt? Det kan man jo godt sidde og overveje. Og i den forbindelse har en tildragelse på Facebook for nylig været mig til stor oplysning.

Som de fleste sikkert ved, eliminerede Israel forleden den højtstående Hamas-leder Ahmed al-Jaabari. Det var der, som udenrigsministeren også har fastslået, ikke noget galt ved. Landet har enhver tænkelig ret til at forsvare sig imod sine fjender, og fjende af Israel kan man roligt kalde manden. Ikke bare i ord, men også i handling.

I den anledning formulerede jeg på min Facebook-side en kvik bemærkning om den nemesis, der havde ramt al-Jaabari, og så brød stormen løs.

»Kære Henrik Dahl«, skrev Fathi El-Abed på min væg. Han er formand for Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening og har været kandidat for SF ved valget til Europa-Parlamentet. »Det er topmålet af arrogance, ekstremt barnligt og yderst usympatisk« at glæde sig i friske vendinger over, at der nu er en skurk mindre her i verden.

Det er muligt og jeg skal gerne overveje det. Men andre former for glæde var der samme aften god plads til på formandens væg (han har nu været klog nok til at slette dem). Et af indlæggene, som jeg her har anonymiseret, lød:

– Trist at Hitler ikke udryddede alle zionister inden han begik selvmord. Hvor gør det mig ondt at hele verden holder kæft. Men jeg er sikker på at alle der holder kæft nok skal få det tilbage på den ene eller anden måde.

Og lidt senere fra samme deltager i debatten:

Ja, jeg hylder Hitler for hans folkemord. De fortjener mere end mord når de myrder på samme måde.

Sjovt nok var der ingen fra venskabsforeningen, der greb ind. Dette er for eksempel et medlem af foreningen – også anonymiseret – der blander sig:

– Giv den/dem hele armen. Sådan som tingene er nu er det full-scale krig. Og krigen udkæmpes – demokratisk vel at mærke – også herhjemme. Den proisraelske lobby ved endnu ikke hvad der rammer den.

Der ville helt sikkert være blevet ballade på Nørrebro. Og mangfoldighed? Vi ved nu, det bare er et andet udtryk for »appeasement med aggressive muslimer«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.