13. marts 2010, 22:30

Ytringsfrihed

Med metaforen henviste Niels Krause-Kjær til journalistens og redaktørens ophøjede rolle som den »havelåge«, der ansvarsfuldt bestemmer, hvad der skal slippe ud til læserne, lytterne og seerne. Niels Krause-Kjær ser tilsyneladende med bekymring på det journalistiske havelåge-vældes fald, men spørgsmålet er, om det er en udvikling, vi skal begræde. For er der ikke i virkeligheden tale om en magtspredning, der harmonerer med demokratiske idealer, og som indtil nu blot har manglet det teknologiske springbræt for at materialisere sig?

Den eksplosive fremkomst af alverdens nye medier, hvoraf Facebook nok er det mest omtalte, viser, at ny medieteknologi i dag imødekommer et gigantisk behov for at tilkendegive meninger og debattere alt mellem himmel og jord. Med de yngste i spidsen er vi andre lidt ældre nu også godt på vej til at blive en generation af autodidakte journalister, der alle har et bud på, hvordan dette og hint skal udlægges for offentligheden. Udviklingen er langtfra noget bevidst oprør mod den etablerede presses magtposition. Det er derimod et resultat af de nye muligheder.

Og som Niels Krause-Kjær rigtigt skriver, så holder virksomhederne sig ikke for gode til at gøre krav på taletid i dette nyfundne land uden havelåger. Enkelte virksomheder, som den jeg selv arbejder for, tager endda skridtet videre og opruster i kampen om opmærksomheden ved at udstyre kommunikationsafdelingen med tv-studie og journalistbemanding. Det gør vi ikke for at lave afsenderorienteret »nørde-TV«. Nej - vi er (heldigvis) tvunget til at kommunikere på modtagerens præmisser i form og i indhold, hvis vi skal opnå en relevant tilstedeværelse hos vores interessenter. Det bliver selvsagt ikke den kritisk opsøgende journalistik, som »rigtige journalister« udfører, men det bliver en folkelig kilde til kvalificeret indsigt i de emner, hvor det er vigtigt for os som bank at dokumentere vores kvaliteter.

Niels Krause-Kjærs indlæg om havelågen uden hegn åbner en uhyre interessant diskussion om magtbalancen mellem den etablerede presse og den generation af selvudnævnte opinionsdannere, der vælter frem i nye og gamle medier. Der er ingen tvivl om, at magtbalancen er under hastig forandring, og diskussionen om, hvorvidt vi skal græde eller juble over havelåge-vældets fald, slutter helt sikkert ikke her.