Kommentaren

»Måske rejser jeg bare, så kan I have det«

Poul Lyby Hansen: Skal jeg være helt ærlig, så vil jeg ikke have det skidt med at emigrere, for det ville måske være det bedste at gøre for mig selv og for Danmark. Så gør jeg da i hvert fald opmærksom på, at Danmark kvæler sig selv ved at stramme garnet om sin befolkning i almindelighed og sine unge mennesker i særdeleshed.

Som ungt menneske i dagens Danmark kan man let føle, at politikere og ældre mennesker reelt ser os som de midler, der skal rette op på fortidens fejl. De fejl, som deres generationer vel at mærke har forårsaget. Modelfoto: Henning Bagger/Scanpix
Som ungt menneske i dagens Danmark kan man let føle, at politikere og ældre mennesker reelt ser os som de midler, der skal rette op på fortidens fejl. De fejl, som deres generationer vel at mærke har forårsaget. Modelfoto: Henning Bagger/Scanpix

»Det er godt med sådan nogle dygtige unge mennesker - så er der nogen til at betale for min alderdom.« Sådan erindrer jeg en lettere alkoholiseret mand ytre sig, da han så, at mine venner og jeg nød en øl med vores nyanskaffede studenterhuer på hovedet. Vi smilede venligt til manden, men var alle tre lidt irriterede over, at han så sådan på os. For er det sådan, man ser på os? Som pakæsler, der skal betjene de mennesker, der ikke formår at gøre det selv?

Som ungt menneske i dagens Danmark kan man let føle, at politikere og ældre mennesker reelt ser os som de midler, der skal rette op på fortidens fejl. De fejl, som deres generationer vel at mærke har forårsaget. Derfor skal vi uddanne os meget og hurtigt, så vi kan finansiere efterlønnere, førtidspensionister og alle de andre, der ikke kan tage sig af sig selv. Nå ja, og så er der selvfølgelig lige 100 milliarder, der mangler i statskassen. Ikke de bedste fremtidsudsigter, vel?

Nej, ikke ligefrem, for hver nyfødt dansker koster staten 850.000 kroner, hvis vi opretholder de nuværende velfærdsydelser. Derudover lægger de demografiske udfordringer (eller det grå guld, ældrebyrden - kært barn har mange navne) pres på arbejdsmarkederne og de offentlige kasser de kommende år, og hvis vi ikke gør noget ved en samfundsform, hvor de få tager sig af de mange, går Danmark en meget sort fremtid i møde. En af grundene til den sorte fremtid er, at vi ikke har gjort det attraktivt for dem, der skal finansiere velfærdsstaten, de veluddannede og højtlønnede, at arbejde i Danmark. Ydermere er og har verdens højeste skattetryk, der inkluderer en alt for høj top- og virksomhedsskat, været den største hindring for vækst og velstand i Danmark.

Forstå mig ret, jeg er glad for Danmark, jeg er glad for min familie, mine venner, og jeg synes, at damerne er ganske nydelige at se og - til tider - høre på. Men siden årene, hvor arbejdsløsheden er steget siden finanskrisens udbrud i 2008, har jeg fået tudet ørerne fulde med, hvordan jeg skulle give noget tilbage til samfundet, når jeg var færdig med at studere. Svadaen har lydt, at vi unge skal betale omsorgen og ydelserne, vi har fået gennem opvæksten, tilbage.

Skal jeg være helt ærlig, forstår jeg det ikke, for mine forældre har altid arbejdet, så jeg kunne have det godt og få en god skolegang, og jeg er naivt opvokset i den tro, at jeg ikke skyldte nogen noget. Jeg synes endda, at jeg har været flittig, har prøvet at være en god søn og ven, ikke haft nogle sabbatår, måske drukket lidt for mange øl, men i hvert fald har klaret mig godt nok til, at jeg kunne studere det, jeg havde lyst til, International Business på CBS i København.

Alligevel forventes det, at jeg efterfølgende skal arbejde i et land, hvor jeg skal betale det meste af min indtjening til staten for at finansiere mennesker, der ikke arbejder selv, og en generelt dårligt fungerende og bureaukratisk offentlig sektor, der er alt for stor og dyr.

Men hvorfor skulle jeg dog det? Jeg er i gang med at tage en uddannelse, der forhåbentlig vil give mig en god løn, jeg helst ikke vil dele med andre, og giver mig muligheden for at arbejde i hele verden. Deriblandt også lande, hvor jeg kan beholde mine egne penge og min personlige frihed i højere grad end i Danmark. Men det er bare de økonomiske betragtninger - hvad med de moralske? I den tid, jeg voksede op, har de ældre generationer i Danmark ladet stå til, mens det offentlige er blevet større og den politiske uansvarlighed har hærget - er det reelt ikke dem, der har et ansvar over for mig, når de har stillet mig i en situation, hvor jeg overhovedet overvejer at emigrere fra mit fædreland?

Det spørgsmål synes jeg, man skal overveje seriøst, for mulighederne for at tage til udlandet er mange og gode. The Economist har vurderet, at der reelt set vil være konkurrence mellem nationalstater om højtuddannet og højtlønnet arbejdskraft i fremtiden, da mobiliteten hos de højtuddannede og højtlønnede reelt er større end hos resten af en given befolkning. I EU er der fri bevægelighed, så man kan stort set zappe mellem de forskellige arbejdsmarkeder og nationalstater. Hvis man dog vil væk fra en overstatslig drøm, der efterhånden har udviklet sig til et mareridt, kan man søge over Atlanten eller mod Østen. I USA er skatterne og den personlige frihed så hhv. lav og stor, at man for alvor kan søge lykken uden at have dårlig samvittighed over andre eller frygte for fremtiden. Det kunne jeg godt tænke mig.

Men før jeg bliver hængt på jantelovens kors, og bliver anklaget som værende egoist, uden moral og ukristelig, vil jeg godt gøre opmærksom på, at disse faktorer reelt er ligegyldige i denne sammenhæng.

Faktum er, at muligheden for at emigrere fra Danmark er der for de unge højtuddannede, som skal føre Danmark videre, og uanset hvad folk så end må synes om det og de aspekter, der ligger bag, ændrer det ikke på, at vi risikerer at miste dygtige unge mennesker til udlandet, hvis de ikke værdsættes og man ikke gør noget for at holde på dem.

Og skal jeg være helt ærlig, vil jeg ikke have det skidt med at emigrere, for det ville måske være det bedste for mig - og for Danmark. Så gør jeg da i hvert fald opmærksom på, at Danmark kvæler sig selv ved at stramme garnet om sin befolkning i almindelighed og sine unge i særdeleshed.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.