Borgerlige ord

Lykkelig og fremtidsangst

»Hvis vi skal bevare de lykkelige samfund, kræver det, at vi som europæere insisterer på fællesinteressen.«

Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør
Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør

Samtidig med at danskerne endnu en gang er kåret som verdens lykkeligste folk, er der en enorm angst for fremtiden. Vi står i problemer til halsen, men er alligevel optimister. Vi forbliver kun et land med høj sammenhængskraft, hvis vi fastholder troen på, at vi kan gøre en positiv forskel og handler derefter.

Den nye »World Happiness Report 2016« viser således, at de nordiske lande, Vesteuropa og de vestlige lande på flere parametre har en stærk lykke- og selvfølelse. Den udspringer af en tro på en høj økonomisk velstand og sundhed, en tiltro til andre mennesker samt tillid til offentlige systemers evne til at levere varen og gøre det på ukorrupt vis. Kort sagt, »life satisfaction«, at man har et meningsfuldt og trygt liv.

De vestlige lande har altså stadigvæk selvtillid. Alligevel trives en blanding af håb og frygt. Det er, som om vi pirres af angsten, mens vi håber det bedste. Lige nu er der frygt for at klimakrise, flygtninge- og migrantkrise og langsigtet økonomisk lavvækst skal true vores måde at leve på.

Overalt ser vi det. I medier, på nettet og særligt i kunst og kultur. Netop samtidskunstens evne til at sætte problemer under debat giver os afsæt både til tanke og handling. Jeg kom til at tænke på det under Det Kongelige Teaters aktuelle stykke »Barselsstuen 2.0«. Karakteristisk nok griner publikum på første parket, mens Jorden går under i klimakatastrofen, skræk og fryd i forening. Sådan forsøger kunsten at tale direkte ind i tiden og italesætte FNs klimamål.

At der eksisterer en grundangst, er ikke spor nyt. Den kommer op med jævne mellemrum. Europas kulturhistorie er fyldt med eksempler på (over)troen på, at vi lever i de sidste tider. Helt tilbage fra Det Gamle Testamente har vi den arketypiske syndflod, hvor Guds tugt over menneskene kun skåner Noah og hans familie. At vi lever i de sidste tider, findes som forestilling. »Efter os syndfloden«, lød udtrykket, som Madame de Pompadour brugte i 1757.

Tag bare de seneste 125 år. Ved overgangen til 1900-tallet var der ligesom nu undergangsforestillinger. »Undergangens angst er gået mig i blodet,« skrev Henrik Pontoppidan i skyggen af Første Verdenskrig, hvor angsten for Danmarks udslettelse var i frisk erindring efter at vi havde fået savet en tredjedel af riget af efter 1864. Under Den Kolde Krigs sidste fase var der angst for atomart ragnarok. Da vi gik ind i det 21. århundrede var der frygt for en vældig digital nedsmeltning, der ville lamme hele samfundet.

Alligevel er det gået. Historien går sin egen skæve gang. Europas historie er fuld af tragedie, men siden efterkrigstiden har EU og NATO formået at binde landene sammen. Den slags afhænger af vores fortsatte valg og fravalg, i et demokrati af vælgernes vilje og ikke mindst af resolutte og kloge beslutningstagere, der vil nå resultater sammen.

Når der stadig er en udbredt lykkefølelse i Danmark, Vesteuropa og i vores kulturkreds, siger det mig noget om, at der er optimisme derude. Det lyspunkt skal vi holde fast i.

God vilje er utilstrækkeligt i international politik. Hvis vi skal bevare de lykkelige samfund, kræver det, at vi som europæere insisterer på fællesinteressen. Det må siges ligeud: Jo mere EU er i stand til at levere, desto bedre. Ellers må vi selv skabe løsningerne. Kun hvis vi har den fornødne robuste realisme og vilje til at træffe ubehagelige valg i en hård tid, bevarer vi forudsætningen for at forblive verdens lykkeligste folk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.