Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Opinion::

Lokale løsninger med borgerne

Morten Slotved: Vi er midt i en alvorlig økonomisk krise, hvor folketing og kommuner skal tage alvorlige beslutninger og prioritere benhårdt.

2 Kommentarer

Kommunale rammer

Derfor er det nu, at vi skal have modet til at tænke anderledes. Lokale løsninger findes ikke bedst centralt, nej de findes i dialog med borgerne. Mit spørgsmål til Christiansborg er derfor: Vil I give os rammerne, så vi kommuner kan sikre borgernes service­niveau?

I Hørsholm Kommune viser en repræsentativ borgerpanelundersøgelse meget stor tilslutning til mere brugerbetaling. Det samme kunne jeg også lytte mig til på et borgermøde tirsdag om besparelser.

I Hørsholm er vi dermed indstillet på øget betaling mod, at vores service på kerne­områderne fastholdes.

Jeg er fuldstændig på linje med kommunens borgere. Brugerbetaling bør være en vej, vi som ansvarlige politikere forfølger, når vi skal skabe rammerne for et fortsat godt velfærdsamfund. Et velfærdssamfund, hvor vi tager hånd om de svageste, men er varsomme med de universelle velfærds­goder, der fratager muligheden for individuelle valg og prioriteringer. Vi er i kommunerne låst på skatten, vi er låst via lovgivning, og vores borgere og folketing forventer, at vi tilbyder borgerne et meget højt serviceniveau. Vi kan og vil levere løsninger, men de kræver handlerum og muligheder. Hvis der skal være noget som helst indhold i det kommunale selvstyre, må borgerne, kommunalbestyrelsen og kommunen have rammerne til at tage beslutninger.

Lokale beslutninger træffes bedst lokalt og ikke på Christiansborg. Central styring – decentral ledelse er en moderne ledelsesfilosofi, som virkelig har haft succes i mange organisationer igennem en årrække. Folketinget og kommunerne er sådan set én og samme organisation, da vi er sat i verden for at betjene de samme borgere optimalt, og derfor er filosofien om central styring – decentral ledelse også dømt til succes for Folketinget og for kommunerne, hvis den føres ud i fuld skala. Kommunerne skal have langt friere rammer til at gå aktivt ind i de valg og prioriteringer, som den enkelte kommunes borgere og politikere ønsker. Det vil give en tiltrængt og voldsom saltvandsindsprøjtning til det kommunale selvstyre.

Hvis det er borgernes ønsker, der imødekommes, må jeg spørge – hvad er problemet? Nogle vil mene, at der er sociale hensyn at tage, og det skal jeg som konservativ borgmester være den første til at være enig i. Så vi skal forandre med omtanke. Øget brug af brugerbetaling skal naturligvis tage sociale hensyn, ligesom kommunerne allerede gør i dag i forhold til fripladser og tilskud i daginstitutioner.

Nogle vil måske mene, at det giver mere bureaukrati. Igen vil mit argument være: lokale løsninger bør findes lokalt. Jeg er overbevist om, at den enkelte kommunalbestyrelse sammen med sine borgere – ikke mindst i disse tider – nok skal kunne finde ud af, hvad der er fornuftigt. Jeg er overbevist om, at mange andre kommuner deler mit synspunkt. Det kan godt være, at de ikke ønsker mere brugerbetaling, men så har de sikkert i samråd med deres borgere andre bud på løsninger, som kræver frihed til at handle. I Hørsholm Kommune har vi vores løsning klar. Spørgsmålet, der står tilbage er: Christiansborg – har I modet til at slippe demokratiet løs?

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Brugerbetaling ja men ikke som en ekstra skat.

"I Hørsholm er vi dermed indstillet på øget betaling mod, at vores service på kerne­områderne fastholdes."

Med andre ord, er der altså bare tale om at finde nye måder at inddrive pengene på. Dermed bliver øget brugerbetaling, som det her fremlægges, bare endnu en undskyldning for kommunerne, til at udskyde de nødvendige tilpasninger af økonomien.

Brugerbetaling kan skam sagtens bruges positivt og som et adfærdsregulerende instrument. Det bør så bare efterfølges af en skattesænkning i kommunerne.

Kommunens borgere?

På samme måde som journalister rask væk bruger ordet "gratis" om ydelser, der er skatteyderbetalte, så bruges der i denne kommentar vendingen "kommunens borgere", hvor det korrekte udtryk er "borgernes kommune".

Mange problemer og misforståelser fødes i disse bagvendte sproglige formuleringer.

Sidste afsnit i denne kronik er fyldt med bagvendte udtryk. Hvordan - for eksempel - kan "kommuner dele mit synspunkt"?

Og det afsluttende spørgsmål: "Christiansborg - har I mod til at slippe demokratiet løs?". Demokratiet har ikke på noget tidspunkt været bundet. De folkevalgte på Christiansborg er valgt på fuld demokratisk vis. Løsere kan det vist ikke blive.

Hvis man er utilfreds med arbejdet på Christiansborg, så skal kritikken rettes mod vælgerne - ikke mod de folkevalgte.

Hvis en debat skal føre til noget, så skal den foregå i et sprog, der tager afsæt i virkeligheden. Ikke i et sæt faste floskler.

Med venlig hilsen
Anders Nilsson