Indspark

Løntilskud bremser job

Med løntilskud er der naturligvis en risiko for, at lavproduktive flygtninge får et job, som en normalt-lønnet alternativt ville få (i fravær af løntilskud). Derved skævvrides arbejdsmarkedet og der kommer dårligere match mellem lønmodtagere og virksomheder.

Mads Lundby Hansen: »Man må forvente, at hvis virksomheder skal overvinde omkostningerne ved løntilskud, skal de kunne høste nogle stordriftsfordele. Dvs. når man først har sat sig ind i bureaukratiet ved løntilskudsordninger, kan det være, at man vil ansætte mange flygtninge. Men det må man ikke.« Foto: Scanpix
Mads Lundby Hansen: »Man må forvente, at hvis virksomheder skal overvinde omkostningerne ved løntilskud, skal de kunne høste nogle stordriftsfordele. Dvs. når man først har sat sig ind i bureaukratiet ved løntilskudsordninger, kan det være, at man vil ansætte mange flygtninge. Men det må man ikke.« Foto: Scanpix

Fagbevægelsen har ofte kaldt CEPOS’ bud på indslusningsløn på 70 kr. i timen for løndumping. Set i det perspektiv må man undre sig over, at fagbevægelsen på papiret taler for løntilskud og virksomhedspraktik. I virksomhedspraktik betaler skatteyderne lønnen for flygtningen de første 13 uger. Og perioden kan forlænges til 26 uger. I dette scenario betaler virksomheden 0 kr. i lønudgift. Hvis 70 kr. i timen er løndumping, så er 0 kr. i timen vel endnu mere løndumping? Med løntilskud skal virksomheden udbetale overenskomstmæssig løn og modtager et løntilskud på op til cirka 75 kr. i timen. Hvis den overenskomstmæssige løn er 110 kr. i timen, betaler skatteyderne 75 kr. af lønnen, mens virksomheden selv betaler 35 kr. i timen. Hvis en indslusningsløn på 70 kr. i timen er løndumping, hvad er 35 kr. i timen så?

Når fagbevægelsen ikke er bekymret for løndumping i forbindelse med løntilskudsjob (når der diskuteres indslusningsløn), kunne det være fordi, at de er klar over, at ordningen har meget svære betingelser for at blive en succes (dvs. rigtig mange flygtninge kommer i job).

Helt overordnet er løntilskuddene nemlig viklet ind i et offentligt bureaukrati (der skal udfyldes blanketter mv.), som virksomheder ikke ønsker at komme i kontakt med. Desuden er der meget få virksomheder, der ansætter en medarbejder for 13 eller 26 uger ad gangen. Derudover er det ikke naturligt for især små og mellemstore virksomheder at gå via kommunen, når de skal ansætte medarbejdere. Alene disse forhold udgør store og afskrækkende omkostninger for virksomhederne, når de skal ansætte medarbejdere. Omkostningerne er efter alt at dømme så store, at det er svært se, at løntilskud bliver en succes.

Reglerne for løntilskud skaber endnu flere bremsekloder for succes. Tilskuddet må bl.a. ikke være konkurrenceforvridende. Desuden må virksomheder med 0 til 50 ansatte maksimalt have én person i virksomhedspraktik eller i løntilskud for hver fem ansatte på ordinære vilkår.

Reglerne siger dermed, at flygtninge, der ansættes i løntilskud eller i virksomhedspraktik, ikke må fortrænge ordinært beskæftigede fra jobbet. Det er imidlertid svært at se for sig, at det ikke skulle ske i den virkelige verden, når virksomhederne får udbetalt et tilskud for at kompensere for flygtninges lave produktivitet. Med løntilskud er der naturligvis en risiko for, at lavproduktive flygtninge får et job, som en normalt-lønnet alternativt ville få (i fravær af løntilskud). Derved skævvrides arbejdsmarkedet og der kommer dårligere match mellem lønmodtagere og virksomheder. Hvis reglerne »overskrides« er der risiko for, at man får problemer med fagforeningerne. Denne risiko er også en væsentlig barriere, som kan afholde virksomheder fra at ansætte flygtninge med løntilskud. Hvilken virksomhed ønsker at bruge ressourcer på en kamp mod fagforeninger? Så sent som i denne uge var 3F i medierne og kritiserede Jysk for at ansætte flygtninge i virksomhedspraktik frem for danskere på ordinære vilkår.

Desuden må man forvente, at hvis virksomheder skal overvinde omkostningerne ved løntilskud, skal de kunne høste nogle stordriftsfordele. Dvs. når man først har sat sig ind i bureaukratiet ved løntilskudsordninger, kan det være, at man vil ansætte mange flygtninge. Men det må man ikke.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.