6. juni 2010, 23:30

Det spørgsmål må læserne stille sig selv efter at have læst videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens indlæg i tirsdags.

Sagen er, at universiteterne i 2013 skal spare to milliarder. Det er klart, at alle må spare, men at forskning og uddannelse skal stå for næsten halvdelen af de samlede målrettede besparelser i staten, er en stor overraskelse. Eller for at blive i ministerens metafor: En ond drøm, som jeg håber, hun vil hjælpe os ud af.

Med genopretningsplanen vil Københavns Universitet have 366 mio. kr. færre i 2013 end i år. Det svarer til, at der skal afskediges op til 700. Vi kan ikke finde så store besparelser uden at det får markant negativ betydning, også for uddannelserne, hvor det også kan blive aktuelt at lukke hele uddannelser.

Ministeren undrer sig over, at KU er nødt til at nedlægge op imod hver fjerde ph.d.-stilling - altså den treårige uddannelse af nye forskere. Pengene er bundet til en særlig pulje, som universitetet så blot får færre penge fra, fremfører ministeren. Men sagen er ikke så enkel.

Desværre er det en 'underskudsforretning' for universitetet at uddanne nye forskere. Vi får groft sagt kun dækket udgiften til ph.d.ernes løn - ikke udgifter til lokaler, it, kurser, vejledning, forsøgsmateriale, rejser, forskningsudstyr osv. KU har allerede et underskud i størrelsesordenen 200 mio. kr. i 2009 alene på ph.d.erne, som vi betaler af finanslovsmidlerne og globaliseringsmidlerne, som nu bortfalder.

Med andre ord: For hver gang, vi uddanner én ph.d.er, mangler vi langt over en halv mio. for at få regnskabet til at gå op. Derfor var det i kontrakten med ministeriet en klar skriftlig forudsætning for optaget af ph.d.erne, at det nuværende bevillingsniveau blev opretholdt efter 2010. Nu står universitetet i en situation, hvor vi optager ph.d.er til sommer, som vi ikke har råd til at lønne i 2013.

KU agter at overholde sin del af kontrakten i 2010. Ph.d.-uddannelsen tager imidlertid tre år at gennemføre. Så hvis der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne ikke kommer klarhed om universiteternes økonomi i 2013, må vi optage langt færre forskerstuderende allerede fra 2011. Statsministerens drøm bliver med ét dermed forvandlet til et mareridt for Danmarks konkurrenceevne, virksomhedernes innovation og mulighed for at have adgang til frontlinjeforskning.