6. juli 2010, 23:30

'Spin', 'uigennemsigtighed' og 'propaganda' dukker op med jævne mellemrum, når snakken falder på lobbyisme. I Danmark er lobbyisme ofte forbundet med mystik og noget, der foregår i hemmelige korridorer - og slet ikke karakteriseret ved den form for legitimitet og åbenhed, man ser i en lang række andre lande.

Kigger man over på den anden side af Sundet, oplever man en helt anden verden - en politisk verden, hvor lobbyisme er en naturlig del - og vigtigst - en offentlig del af den politiske beslutningsproces. Dette kan i denne uge opleves på første hånd med et besøg til 'Almedalensveckan', der hvert år afholdes i Visby på Gotland.

Her er tale om Sveriges største politiske begivenhed, hvor alt, der kan krybe og gå af politiske aktører, mødes, lytter til oplæg, deltager i seminarer og workshops med et fælles udtalt mål: At

få sat den politiske dagsorden! For i Sverige har man anerkendt den lobbyisme, der foregår alle steder, og gjort det til en bevidst del af den demokratiske beslutningsproces. Fx viser en undersøgelse foretaget af TNS Gallup i 2009, at ni ud af ti rigsdagsmedlemmer mener, at kontakten til professionelle lobbyister skaber et bedre beslutningsgrundlag. Selvom der ikke er lavet et system, der registrerer lobbyister, som vi ser det i Tyskland, er der i Sverige tale om en helt anden tilgang til offentlig tilgængelighed, der på ingen måde er sammenlignelig med den danske. Der er tale om en institutionalisering af lobbyismen, og i den svenske grundlov er der indført et offentlighedsprincip med retten til aktindsigt - med langt færre undtagelser end det gør sig gældende i Danmark. Hertil kommer den almindelige opinionsdannelse - såsom debatindlæg og kronikker - der gør det nemmere at se, hvem der står bag hvilke budskaber, og sikrer den gennemskuelighed, vi ofte savner i Danmark. Og så taler man om det! Som kommunikationsrådgiver har jeg ofte kontakt med svenske politiske

aktører, og her er der ingen berøringsangst over for at italesætte lobbyisme. På begge sider af bordet taler man åbent om holdninger og budskaber, og hvad mulighederne er for de bedste løsninger. Dette er ikke ensbetydende med, at alle får deres vilje, men det afgørende i denne sammenhæng er, at åbenhed om dialogen er til stede.

Og dialog er netop, hvad der er centrum for Almedalsveckan, hvilken en tur ned af hovedgaden i Visby vidner om. På højre hånd sidder den politiske ordfører fra et parti og snakker med chefkonsulenten fra en større brancheorganisation, mens der på venstre side er opstillet en bod med en global koncerns produkter og invitation til dialog.

Lobbyværktøjerne er til dels de samme som i Danmark, men den store forskel ligger i åbenheden og tilgængeligheden, der gør det er muligt for den almindelige svensker at se det med egne øjne - og ikke bag lukkede døre eller gennem en medieret virkelighed, som vi ofte oplever det i Danmark. Og når aftensolen melder sin ankomst, er Visbys centrum reserveret til sociale arrangementer, der på svensk har sit helt eget begreb: 'mingels'. En 'aktivitet', der i bund og grund går ud på at konversere med de rigtige personer de rigtige steder.

Dermed ikke sagt, at alt foregår i det offentlige. Men blot det at turde sætte ord på, hvad der foregår, medvirker til at afmystificere lobbyismens indhold, der kan savnes ved det danske system. Den væsentligste kritik af lobbyisme er truslen mod demokratiet. Denne bekymring er heller ikke ubegrundet. Den demokratiske beslutningsproces kan føles decentral og sløret og svær at gennemskue - både for professionelle aktører og den almindelige dansker. Samme bekymring er dog ikke at spore, hvis man spørger svenskerne. Føromtalte undersøgelse viser nemlig, at kun tre ud af ti rigsdagsmedlemmer er bekymret for, at professionel lobbyisme udgør en trussel mod demokratiet.

Så frem for at være bekymret for den demokratiske proces kan man vende det hele på hovedet og spørge, om ikke åben lobbyisme i stedet giver vælgerne et bedre indblik i den politiske beslutningsproces - og dermed bedre forståelse for, hvordan sammenhængen mellem forslag, holdninger og udmøntning finder sted?

Luften bliver så at sige taget ud af ballonen, og det politiske spil finder et niveau, hvor alle kan være med. Vi vil ikke længere være ligeså afhængige af politiske kommentatorer, tidligere spin-doktorer og journalister, der skal udrede, hvad der foregår på Christiansborgs gange.

Vi vil i højere grad selv kunne danne os et billede af partierne og de enkelte politikeres holdning, og hvordan den er formet. Det vil måske ligefrem skabe en højere interesse blandt vælgerne, der vil være mere opsøgende og deltagende, hvilket alt andet lige vil styrke demokratiet. Måske skulle vi skele lidt til vores svenske brødre og deres opfattelse af lobbyisme. Et godt sted at starte vil være med et besøg i Almedalen for at se, hvordan lobbyisme kan praktiseres uden alt for meget mystik og hemmelighedskræmmeri.

Det vil skabe grundlag for en helt ny og nødvendig diskussion om lobbyisme i Danmark - hvordan får vi den ned i øjenhøjde?