Kommentar

Ligestilling er en god forretning

Selv små forbedringer af den økonomiske ligestilling mellem mænd og kvinder vil gavne samfundsøkonomien. Derfor er der al mulig grund til at forbedre ligestillingen mellem kønnene.

Der er stadig meget at kæmpe for, inden der er opnået ligestilling økonomisk. Arkivfoto: Henning Bagger
Der er stadig meget at kæmpe for, inden der er opnået ligestilling økonomisk. Arkivfoto: Henning Bagger

Det kan blive meget bedre. Det er den grundlæggende konklusion, når man ser på ligestillingssituationen i dag. For ikke bare vil en øget ligestilling forbedre livet for både kvinder og mænd. Der er samtidigt store økonomiske gevinster at hente.

I dag er vi nået et stykke ad vejen. Fædre kan tage en del af barslen, og løngabet mellem mænd og kvinder ér blevet mindre. Men der er langt endnu.

Som repræsentanter for en række fagforeninger bruger vi derfor 8. marts til at markere, at ikke blot er der plads til forbedringer – forbedringer er nødvendige.

I 2010 udarbejdede Det Økonomiske Råd en teoretisk udregning af konsekvenserne af en komplet ligestilling på arbejdsmarkedet. Resultatet var en stigning i bruttonationalproduktet på hele 11 procent. Udregningen var selvfølgelig teoretisk, men dokumenterer, at selv små forandringer til det bedre vil styrke landets økonomi. Det bør derfor være i både mænd og kvinders interesse at forbedre ligestillingen.

Men det kræver, at kvinderne får bedre mulighed for at være mere til stede på arbejdsmarkedet. For at blive det er der behov for, at kvinderne ikke fastholdes ufrivilligt på deltid, ligesom de skal have en løn, der matcher mændenes. Gevinsten for samfundet er, at kvinderne dermed betaler mere i skat og trækker mindre på sociale ydelser. Det forklarer tænketanken Cevea i en ny rapport. Samlet set vil det give den enkelte familie flere penge mellem hænderne.

Mange kvinder har i dag mere uddannelse end mænd. Alligevel får de generelt lavere løn og er mindre på arbejdsmarkedet. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det uklogt og uansvarligt. Det giver samtidig et samfundsmæssigt uddannelsestab, når kvinderne ikke får lov til at udfolde sig. Vi har brug for kvindernes kompetencer og kvalifikationer, og kvinderne skal aflønnes på lige fod med mændene.

Børn er en af årsagerne til, at lønnen udvikler sig forskelligt mellem mænd og kvinder. En ny undersøgelse viser, at kvinders løn stiger mindre end mænds, når de får børn. Således mister de ti procent af lønstigningen i forhold til, hvad de ellers ville have fået – eller deres mandlige kollega får. Det skyldes blandt andet, at nogle arbejdsgivere betragter kvinder som en mere ustabil arbejdskraft i den periode, hvor de får og har mindre børn, hvilket påvirker både løn og pension. Hvis opgaverne knyttet til børnene og familien er mere ligeligt fordelt, er vi ikke i tvivl om, at det klart vil gavne kvindernes »arbejdsmarkedsværdi«.

FØRST OG FREMMEST er ligestillingen selvfølgelig et spørgsmål om, at mænd og kvinder skal have lige gode muligheder og forhold. Det sker f.eks. ved at ligestille forældrene, når det kommer til barsel, pasning af syge børn og muligheden for at arbejde deltid. Nogle vil måske mene, at man politisk skal blande sig uden om og lade familierne selv træffe beslutningerne. Problemet er bare, at familiernes handlerum er begrænset af, at faren f.eks. ikke kan gå så længe på barsel som moren. Derfor kan man ikke tale om et frit valg.

Når man stifter familie, træffes der nogle beslutninger, der i højere grad handler om at få en god balance mellem arbejdsliv og familieliv og få mere tid sammen med børnene. Det kan eksempelvis være en beslutning om deltid, som kan give god mening for livskvaliteten og vores børns trivsel og velfærd. Vi vil imidlertid gerne appellere til, at vi skaber nogle rammer, som gør det naturligt for familierne at træffe nogle valg, som sætter forældreskabet i centrum, så det ikke pr. automatik er mor, der kommer til at indrette sit liv efter, at der er sket en familieforøgelse. Hvis far og mor deles om børnepasningen, barselsorloven, omsorgsdagene osv., deles de også om de perioder, hvor man skal være væk fra arbejdsmarkedet.

Der er mange mænd, der ønsker at være mest muligt sammen med deres børn, også når børnene er helt små og kræver masser af omsorg og pleje. Det skal der være reel mulighed for. Hvis fædrene får flere rettigheder, f.eks. i form af øremærket barsel, kan vi gøre op med en kultur i Danmark, hvor fædrene kun afholder ti procent af barslen. Det vil bringe fædrene tættere på deres børn. En positiv bi-effekt er desuden, at en mere ligeligt fordelt barsel også nedbringer skilsmisseprocenten betragteligt. Derfor er et af vores fire forslag, at fædrenes ret til barselsdagpenge udvides.

I DAG GÅR mange kvinder ned i tid, når de har små børn. En rapport fra tænketanken CEVEA viser, at 20,9 procent af kvinderne arbejder på deltid, mens det blandt mænd kun er 6,7 procent. Det er en markant forskel. Vores andet forslag er derfor, at man ser på muligheden for, at flere institutioner får fleksible åbningstider, der sikrer, at det er muligt at kombinere familielivet med, at begge forældre arbejder fuld tid og evt. på skæve tidspunkter i form af aften– og døgnarbejde. Samtidig skal institutionerne sikres ressourcer til at opretholde et højt niveau til gavn for både børn og personale.

Vores tredje forslag er, at forældre skal have bedre mulighed for at passe deres syge børn. En Megafon-undersøgelse fra 2014 viste, at hver tredje forælder har afleveret et sygt barn i institution eller skole. Hver femte forælder har meldt sig selv syg for at kunne blive hjemme. Det er uholdbart for både forældre og børn, men også for resten af institutionen eller skolen.

Ret til fri ved børns sygdom skal udformes på en måde, så det fremmer ligestilling mellem forældrene således, at begge forældre får mulighed for at udøve omsorg for deres syge barn. Børn har ret til nærvær og omsorg fra begge forældre.

Sidst men ikke mindst foreslår vi, at ufrivillig deltid afskaffes. Som nævnt arbejder mange flere kvinder end mænd på deltid. En stor del af dem ville ellers helst op i tid, men det har de ikke krav på, som situationen er i dag. Ret til fuld tid vil være et skridt i kampen for ligestilling.

FÆLLES FOR VORES forslag er selvfølgelig, at de skal gælde alle typer af forældre. Uanset om man er enlig forælder, klassisk kernefamilie eller regnbuefamilie, er der behov for en familiepolitik, der ligestiller forældrene på arbejdsmarkedet for at understøtte ligestillingen i hjemmet. Det er til forældrenes, børnenes og samfundsøkonomiens fordel.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.