...som i 1840'erne gik til kamp mod "de stærkes grådighed, de riges grusomhed og dannedes dumhed". Nu skal han også spændes for den neoliberale abeøkonomis hestevogn, uden belæg, uden hjemmel, uden skyggen af dokumentation.

Herre Jemini!

Jeg er ikke imod velfærd til de svageste, men imod størrelsen og omfanget af velfærdsstaten, dens ydelser og det tilhørende bureaukrati.

Velfærdsstaten har skabt et samfund af tabere, hvor ord som ansvar for eget liv, initiativ, mod, hårdt arbejde, dygtighed og succes nærmest er fyord. Hvor disse dyder straffes med tæt på 50 % i skat.

Danskerne er blevet så afhængige af velfærdssystemet at man er holdt op med at tage ansvar og finde løsninger på egne problemer.

Velfærden konkurrer med mindstelønnen på arbejdsmarkedet så forskellen på at være på overførselsindkomst el. i arbejde er forsvindende lille, hvilket fjerner incitamentet til at arbejde.

Udgifterne til velfærden bliver ved og ved med at stige 0,8 procent hvert år, på trods at Danmark kører med underskud og må betale velfærden med lånte penge.
Det er utroligt at LA er det eneste parti som har indset dette og argumenterer for at gøre noget ved det.

"Vi må afgive frihed for at få frihed" sagde Rousseau, da han skrev Samfundspagten. Historien om Emile melder dog ikke om 20 minutters højtlæsning om dagen.

Tak til de to parlamentarikere for en smuk perspektivering af borgernes ret til det frie samfund. Det kræver en sand offentlig tjener at tænke og handle i disse baner som folkevalgt - fremfor magtens sygelige og kyniske logik som langt de fleste folkevalgte bevidst eller ubevidst tilbeder.

Længe leve Grundtvig og hans fritænkning - længe leve den frie danske borger!

"lige adgang til uddannelse, et dygtigt sundhedsvæsen, en velfungerende infrastruktur og gode rammevilkår for erhvervslivet"

"Den skal holde sig fra at opkræve hovedparten af vore indtægter i skat"

Nu må I beslutte jer, skal staten bibringe de allerdyreste velfærdsydelser eller ej? Der er kun én til at betale og det er os selv!

Og hvad med arbejdsløse - skal fattiggården genindføres?

Derudover er jeg meget enig med jer i at der skal skæres ned på alle kontrolorganerne - især det overhead der blev indført under VKO.

For godt og vel 160 år siden nedfældende man de smukke tanker om Danmarks fremtidige forfatningsorden. Grundloven trådte i kraft i 1849 og vi forlod enevælden og fik demokrati – folkestyre. Nu skulle folket selv vælge sine lovgivere og vi skulle dermed blive fri for enevældens og de øverste samfundslags eneret, til at bestemme over vore liv.

Og sådan er det jo også gået eller er det? Har vi i stedet for et monarkisk diktatur fået et demokratisk, der tromler hensynsløst hen over borgerne? Det vil nogen sikkert mene, men på den anden side indser de fleste, at det er demokratiets vilkår. Flertallet må have ret til at bestemme ellers ender alt i alles kamp mod alle og ingen politiske beslutninger kan træffes.

Men, man kunne ønske, at de vise grundlovsgivere havde sikret borgerne bedre mod de regerendes indgreb i vores økonomiske liv. Hvorfor medtog de ikke en bestemmelse, der forbød staten at gældsætte sig og dermed tvinge borgerne ind i en tvungen gælds- og renteplage? Og, til og med, med konsekvenser for helt uskyldige kommende generationer. Og, hvorfor fik vi borgere ingen beskyttelse mod den ubegrænsede ret til udskrivning af skatter, som er tildelt Folketinget? Hvorfor må vi finde os i, først at betale skat af vores indkomst for derefter også at skulle bidrage i en uendelig række af andre skatter og afgifter? Hvorfor har vi ikke ret til tryghed og sikkerhed mod ødelæggende indgreb i privatøkonomien?

Man sikrede os beskyttelse af ejendomsretten, ytringsfriheden, valgretten og den personlige frihed m.m., men man sikrede os ikke mod hæmningsløse politiske flertals udplyndring, af den enkelte borger. Hvordan kan det mon være? Et svar kan være, at man i 1849 ikke havde fantasi til at forestille sig, at et folkevalgt flertal ville skatteplyndre sine medborgere værre end nogen enevældig konge, nogen sinde havde gjort.

Bør vi ikke indse, at folkestyret er blevet ude af stand til at tøjle sit begær efter borgernes penge. Er det for eksempel rimeligt, at borgerne skal bidrage med 60 og 70 procent af deres indtjening til statens drift og andres velfærd og er det i orden, at folk skal låne penge for at betale registreringsafgiften når man køber en bil? Er det rimeligt, at kommunerne må lægge ud for pensionisters ejendomsskat for, at undgå at de smides på gaden?

Det er udtryk for en primitiv forfatningsorden, når de folkevalgte har diktatorisk frihed til at beskatte og belåne borgerne ubegrænset. Det skal vi da ikke finde os i. Lad os få en ændring af Grundloven, der sætter loft over skatternes størrelse og klart definerer, at kun realiseret indkomst må beskattes. Samme skatteprocent for alle og ingen fradrag for nogen. Desuden skal vi have et forbud mod enhver offentlig låntagning til investeringer og drift. Færdig med renter og gæld.

"Det er ikke sådan danskerne ønsker at leve deres liv." Jeg er dansker, og jeg er rædselsslagen ved tanken om, at LA fik magt som agt. I må moderere jeres antagelser til kun at omfatte dem, som stemmer på jeres idelogi, og måske dem, I mener at kunne overtale. Man kan kun blive menneske sammen med andre mennesker, og man kan kun få personlige og sociale kompetencer sammen med andre mennesker, så i stedet for kampen for frihed skulle I hellere bruge krudtet på frihedens forvaltning, og hvad der sker, når det mellemmenneskelige - især omsorgen - institutionaliseres. Jeg må godt anbefale jer at spise et æble om dagen, at gå en tur med hunden, selv om I ikke har en, men ikke at læse en historie for jeres børn? Jeres politik er, at fælles viden ikke må være til fælles gavn, og at vi kun kan være individuelt ansvarlige - ikke i fællesskab. Det er næsten ligesom en gammel amerikansk western!

Dette forsøg på at fyre yderligere op under vores selvfedme med påberåbelse af selveste Grundtvig – hinsides Det moderne Gennembrud, som har været skydeskiven for de seneste 10 års værdikamp. Godt brølt dette forslag til etableringen af et liberalistisk folkehjem, en andelsbevægelse, hvorfra vi kan tage kampen op i fælles flok mod hele verden.

Kravene til befolkningens sunde fornuft er helt urealistiske, når dannelsen af EU, globaliseringen med dens konkurrence fra lavtlønsområder, multi-kultur-eventyret og Menneskerettighedernes begrænsninger af de nationale demokratiers handlefrihed falder tidsmæssigt sammen med den moderne tids accept af spinning, vildledning og direkte løgn overfor vælgerne.

Man har tilladt fremkomsten af en politisk situation med alt for mange indbyrdes afhængige variable.
Politik er blevet et uforudsigeligt kaossystem ligesom langtidsprognoser for vejret.
Da vi således ofte kun kan handle i blinde, vælger vi midlerne i stedet for målsætningerne.
Vi håber, at den hensynsfulde handling fører til en god konsekvens??

Politikerne har matematiske samfundsmodeller på deres computere, så de er bedre rustede end vælgerne til at vurdere en situation.
Det har formodentlig medvirket til, at de nu anser vælgerne for så dumme og uvidende, at det er berettiget at sætte dem under politikernes formynderiske administration.

Men heller ikke politikerne kan med nogen som helst sikkerhed forudsige konsekvenserne ved et større politisk indgreb, lige så lidt som meteorologerne med deres matematiske modeller kan præstere pålidelige langtidsprognoser i deres kaossystem.
Det er forstemmende at se politikernes skråsikre fremtræden i TV, når enhver med en smule fornuft kan sige sig selv, at de ikke aner, hvad de taler om.
Mon de ikke ser sig selv som bondefangere?

Men de er vel nødt til at lade som om?
Og de må en gang imellem gøre opmærksom på deres tilstedeværelse ved aktiviteter, som folk kan forstå og forholde sig til: ”EU må vi lade ligge som generelt uforståelig, men vi kan forbyde folk at ryge på værtshuse!”