11. februar 2012, 22:30

Heldigvis lyder der i dag andre meldinger fra undervisningsminister Antorini. Faglighed er nu med i højsædet, og Socialdemokraterne har været med i de seneste folkeskoleforlig sammen med det man - i hvert fald indtil for nylig - kaldte blå blok.

Lektieforbud præsenteres nu som et nyt konkret socialdemokratisk udspil på skoleområdet. Tanken er bragt i avisoverskrifterne af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) fra København. Vinklen er nul lektier. Vel at mærke, når man kommer hjem. De mange timer de fleste skolebørn alligevel er på skolen, i klub og fritidsordning skal også give de svage elever en chance for at få lavet lektierne med opbakning og hjælp fra lærerne. Og det synes svært at være imod denne positive mission for at løfte dem, som klarer sig dårligst. Alt for mange kommer ud af folkeskolen med for få boglige ressourcer til at komme videre i livet.

Men styr på lektierne vil også give den positive gevinst, at første kvarter af en undervisningstime ikke skal bruges på at genopfriske lektierne for dem, som ikke fik dem lavet - en kilde til dyb kedsomhed for dem, som faktisk fik lavet hjemmearbejdet.

Københavns nye lektieforbud giver dog særlig god mening, hvis der så også er reel politisk konfrontationsvilje til at følge op med netop øget faglighed og indlæring generelt, så der samtidig løftes for de kvikkeste. Kommunens initiativer for undervisningsdifferentiering, med udvidet sommerundervisning af lærerne i at tackle elevernes forskellige behov, er et godt første skridt. Herunder, at kommunen kræver, at lærernes arbejdstid kan anvendes mere aktivt, end det er tilfældet i mange kommuner i dag.

Tænk, hvis det nu bliver legitimt at anerkende, at børn har forskellige evner og behov. En erkendelse, som er nødvendig for at give hver enkelt det bedste afsæt. Spændende, om der er politisk vilje. Opgaven bliver nu at sikre, at man med projekt ”lektieforbud” ikke sniger en helddagsskole ind ad bagdøren. Målet må ikke blive, at skemalæggeren på skolen får lettere ved at få timekabalen til at gå op, hvis undervisning spredes ud over en længere skoledag. Børn og unge har brug for såvel faglighed som ilt til hjernen i form af motion og kreative input.

Ligesom forældrenes rolle skal på banen, hvis skolebøgerne ikke må komme op på hjemmets spisebord. Hvad bliver mon straffen for dem, som alligevel sniger sig til at stimulere deres børn? Det er jo - trods alt - ikke kommunens børn.