Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Indspark:

Lektieforbud

Mads Lebech: »Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære.« Ritt Bjerregaard er nok godt træt af at blive konfronteret med sætningen ca. 35 år efter, at hun blev tilskrevet synspunktet første gang. Sagt eller ej, så blev socialdemokratisk skolepolitik siden slået i hartkorn med accept af, at laveste fællesnævner for faglighed var det mest acceptable niveau.

2 Kommentarer

Heldigvis lyder der i dag andre meldinger fra undervisningsminister Antorini. Faglighed er nu med i højsædet, og Socialdemokraterne har været med i de seneste folkeskoleforlig sammen med det man - i hvert fald indtil for nylig - kaldte blå blok.

Lektieforbud præsenteres nu som et nyt konkret socialdemokratisk udspil på skoleområdet. Tanken er bragt i avisoverskrifterne af børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) fra København. Vinklen er nul lektier. Vel at mærke, når man kommer hjem. De mange timer de fleste skolebørn alligevel er på skolen, i klub og fritidsordning skal også give de svage elever en chance for at få lavet lektierne med opbakning og hjælp fra lærerne. Og det synes svært at være imod denne positive mission for at løfte dem, som klarer sig dårligst. Alt for mange kommer ud af folkeskolen med for få boglige ressourcer til at komme videre i livet.

Men styr på lektierne vil også give den positive gevinst, at første kvarter af en undervisningstime ikke skal bruges på at genopfriske lektierne for dem, som ikke fik dem lavet - en kilde til dyb kedsomhed for dem, som faktisk fik lavet hjemmearbejdet.

Københavns nye lektieforbud giver dog særlig god mening, hvis der så også er reel politisk konfrontationsvilje til at følge op med netop øget faglighed og indlæring generelt, så der samtidig løftes for de kvikkeste. Kommunens initiativer for undervisningsdifferentiering, med udvidet sommerundervisning af lærerne i at tackle elevernes forskellige behov, er et godt første skridt. Herunder, at kommunen kræver, at lærernes arbejdstid kan anvendes mere aktivt, end det er tilfældet i mange kommuner i dag.

Tænk, hvis det nu bliver legitimt at anerkende, at børn har forskellige evner og behov. En erkendelse, som er nødvendig for at give hver enkelt det bedste afsæt. Spændende, om der er politisk vilje. Opgaven bliver nu at sikre, at man med projekt ”lektieforbud” ikke sniger en helddagsskole ind ad bagdøren. Målet må ikke blive, at skemalæggeren på skolen får lettere ved at få timekabalen til at gå op, hvis undervisning spredes ud over en længere skoledag. Børn og unge har brug for såvel faglighed som ilt til hjernen i form af motion og kreative input.

Ligesom forældrenes rolle skal på banen, hvis skolebøgerne ikke må komme op på hjemmets spisebord. Hvad bliver mon straffen for dem, som alligevel sniger sig til at stimulere deres børn? Det er jo - trods alt - ikke kommunens børn.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

Er det nu også så vigtigt?

»Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære.«
Hvis man betragter politikernes målestok for folkeskolens resultater – PISA – så er det oplagt, at virkeligheden ligger langt fra laveste fællesnævner. Danske elever klarer sig gennemsnitligt i PISA på alle fagområder. PISA beskriver de faglige kundskaber på en række niveauer – der er danske elever på alle niveauer også de højeste – der er altså mange, som lærer det ikke alle kan lære. Men der er også for mange – omkring 15-20 pct. - som ikke får lært det PISA mener, er et mindstemål for at kunne klare sig selv i et moderne samfund. At udstede et lektieforbud vil nok ikke hjælpe dem – de laver nok ikke lektier alligevel. At etablere en ramme for, hvordan disse elever alligevel kan få lavet lektier er selvfølgelig ok, men det løser ikke det fundamentale problem i den danske folkeskole, som skal løses før alle andre tiltag vil virke.

Dette fundamentale problem er beskrevet i samtlige review af skolen siden 2004, senest i et OECD review fra 2011:
"Fælles Mål er et udtryk for den viden og de færdigheder, som ”undervisningen bør lede frem mod”, men ikke for, hvad eleverne forventes at lære i de enkelte fag på de enkelte klassetrin. (..)”

Der er altså ingen, der har formuleret, hvad eleverne forventes at lære i de enkelte fag, på de enkelte klassetrin.
I realiteten er det paradoksalt, at politikere og andre beslutningstagere interessere sig så meget for, hvad lærerne laver, hvordan skolen er organiseret, om eleverne skal have lektier for eller ej etc. De burde interessere sig for hvad eleverne skal kunne og så overlade det til de professionelle at løse den opgave at få eleverne til at kunne det.

Gratis undervisnings-bidrag

Det er vist erkendt af Danmarks Lærerforening, at læreruddannelsen ikke er god nok.
Det er diplomatisk sagt.

Udmanøvrerer man forældrenes lektiehjælp, udmanøvrerer man et væsentligt gratis undervisningsbidrag til det utilstrækkelige danske undervisningsniveau.

Begrundelsen er lighedsdogmatisk.
Nogle børn kan ikke få hjælp hjemme. Men så giv dem dog noget specifik hjælp.
Det kunne være i sfo'en, altså efter skoletid. Mon ikke der er nogle pædagoger der, som kunne erstatte forældrenes manglende lektiehjælp.

Det vil DLF selvfølgelig protestere imod.