Kommentaren

Ledelseskrisen skal erkendes

Pernille Weiss Terkildsen: Ledelsen må opprioriteres i Det Konservative Folkeparti - ellers er alt håb ude. At være en stærk formand for et parti handler om at være både politiker og leder på højt niveau, fastslår dagens kommentator.

Ledelse alene gør ikke forskellen. Der skal også handling til. Derfor skal en formand for et parti som Det Konservative Folkeparti udmærke sig som én, der ikke er bange for at bruge den ledelsesmagt, der skal til for at lede og fordele mellem stærke egoer, personlige ambitioner, principprogrammer – og den virkelige verden uden for partiet selv.
Ledelse alene gør ikke forskellen. Der skal også handling til. Derfor skal en formand for et parti som Det Konservative Folkeparti udmærke sig som én, der ikke er bange for at bruge den ledelsesmagt, der skal til for at lede og fordele mellem stærke egoer, personlige ambitioner, principprogrammer – og den virkelige verden uden for partiet selv.

Søndagens leder i Berlingske konkluderer, at den konservative ledelse ikke aner sine levende råd. Præcist! Det er lige netop dér, hunden ligger begravet og det er i absolut sidste minut, at vi, der stadig aldrig kunne finde på at melde os ud eller stemme på andre partier, endsige forestille os en verden uden Det Konservative Folkeparti, tager os sammen og gør noget ved den ledelseskrise, der er indlysende for alle andre end os selv.

Det nytter ikke at skrive kronikker eller relancere partiprogrammer, der siger noget, de fleste vælgere respekterer som genkendelige og fornuftige borgerlige standpunkter, når vi samtidig stikker hovedet i busken som en dum struds, når det kommer til at indrømme, at gode viljer alene ikke er nok i det politiske landskab. Vi kommer til at virke dummere, end vi ser os selv. Og dét er altså dumt, at vi ikke selv kan se det.

Så ledelseskrisen skal erkendes, og der skal handles. I den forbindelse kunne det være fristende at gå efter manden og ikke efter holdet og udpege et bedre alternativ til Lars Barfoed. Det er ikke mit ærinde. Dels fordi jeg ikke lige nu kan se, hvem det skulle være, dels fordi formanden for et parti sjældent alene udgør ledelsen. Men også fordi det vil være en kortsigtet løsning. Vi skal nemlig dybere ind i persongalleriet og kulturen i partiet. Vi bliver nødt til at se på hele ledelsesgruppen. En udskiftning af formanden er ikke svaret.

Selvfølgelig sammensættes ledelsesgrupper af formanden og det er hans/hendes ansvar, at gruppen fungerer. Men i tilfældet med Det Konservative Folkeparti har Lars Barfoed ikke sat sit eget hold. Han har valgt at leve med resterne af tidligere tiders storhed og normer - og forsøger at få det bedste ud af det. Og ingen i ledelsesgruppen har udfordret eller opfordret ham til andet. Og det er måske i grunden det værste, al den stund han aldrig har haft en lederrolle som eneste ambition i sit politiske liv.

At være en stærk formand for et parti handler om at være både politiker og leder på højt niveau. Og hvis man ikke er det, skal man erkende sine svagheder og klæde sin ledelsesgruppe på, så den kan kompensere herfor. Det er min påstand, at Lars Barfoed at indse dette og agere herpå. Men det er også min påstand, at han kan nå det endnu. Hermed vil han løfte sig i forhold til forskellige tidligere formænd af partiet, der enten var for meget det ene eller det andet - eller ingen af delene bortset fra at være gode til at markedsføre sig selv.

Nøglen til at forstå, at dét, han skal gøre (eller noget, nogen skal hjælpe ham med at gøre) ligger for os konservative faktisk lige for, når vi hylder de grundlæggende præmisser for et borgerligt, socialt bevidst samfund: Gud, Konge og Fædreland. Fællestrækket er nemlig ideen om den stærke leder, der fører menigheden, borgerne eller soldaterne på rette vej. Når vi som konservative hylder disse værdier, hylder vi også ideen om en stærk ledelse og ofte personificeret i en samlende person, der evner at sammensætte en kompetent ledelsesgruppe omkring sig.

Det er dog kun den halve løsning. Ledelsesholdet alene gør ikke forskellen. Der skal handling til - holdet skal kunne spille bolden. Derfor skal en formand for et parti som Det Konservative Folkeparti udmærke sig som én, der ikke er bange for at bruge den ledelsesmagt, der skal til for at lede og fordele mellem stærke egoer, personlige ambitioner, principprogrammer - og den virkelige verden uden for partiet selv.

I gamle dage gik der rygter om, at der bag enhver god formand i partiet stod en stærk generalsekretær. Sammen sørgede de for, at hverken politik eller personer strittede alt for meget i alle retninger. Nogle gange tog det overhånd. Indrømmet. Men det blev der så også senere betalt en regning for. Pointen er, at ledelse er en disciplin, der kræver mod og handlekraft. Lige nu har vi det ikke.

Det kan vi desværre se af flere eksempler, og jeg tager en dyb indånding og nævner et af de centrale: Hvorfor hulen har ledelsen ikke taget Per Stig Møller og Rasmus Jarlov ind til en kop kaffe om fremtiden - og vel at mærke fremtiden lige efter at kaffen er drukket?

At Per Stig Møller er en kæmpe politisk begavelse er hævet over enhver tvivl. Men han genopstiller ikke til næste valg. Han optager en plads for det unge, energiske talent Rasmus Jarlov. Per Stig Møller har lov til at passe sit mandat frem til næste valg, men en stærk ledelse burde bede ham forklare logikken i måden, han vælger at gøre det på. Omvendt skulle Rasmus Jarlov udfordres på den signalforvirring, han pynter sin politiske profil med ved at stille op som borgmesterkandidat i København ved siden af sit kandidatur som folketingsmedlem. Hvad vil han helst? I Folketinget eller i Borgerrepræsentationen?

Et så indlysende talent som Rasmus Jarlov skal og kan ikke begge dele. At han i almindelig utålmodighed spiller på flere heste er forståeligt nok. Men en stærk ledelse af partiet burde have sørget for at handle på en politisk og psykologisk analyse af, hvad der tjener både partiet og personerne bedst.

Håbet er, at ledelsen opprioriteres i Det Konservative Folkeparti - ellers er alt håb ude.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.