Opinion

Lærernes frustration er berettiget

»Giv lærerne den fleksibilitet, der er mulig, og som mange andre arbejdstagere nyder godt af. Ellers er jeg bange for, at vi skræmmer endnu flere dygtige lærere væk fra folkeskolen.«

Anne Ginderskov Hansen.
Anne Ginderskov Hansen.

Lærernes arbejdstid har været til heftig diskussion den sidste tid. Lærerne er blevet hånet for at klage over de nye »normaliserede« arbejdstider, og de er blevet budt »velkommen til virkeligheden« mange gange.

Jeg hører til gruppen, som har været fortaler for, at forberedelsestid skulle ligge på skolen, og at timeantal og forberedelsestid skulle kunne differentieres for hver enkelt lærer. At det er blevet virkelighed, kan jeg ikke have ondt af.

Men når jeg ser, hvordan udmøntningen af de nye arbejdstidsregler er håndteret i praksis rundt om i kommunerne og på skolerne, så forstår jeg godt dele af lærernes frustration. Arbejdstiderne er nemlig blevet ekstremt rigide i mange kommuner.

Læs også: Nyhedsoverblik - Skolestart

Eksemplerne er mange: Lærere, som død og pine skal være på skolen til kl. 17 på bestemte dage – også selv om de ikke har møder eller noget at forberede. Lærere, som ikke må lægge forberedelsestid ind før kl. 7.30 om morgenen. Lærere, der ikke kan flekse deres forberedelsestid ud over mere end en uge, så det dermed bliver umuligt at spare timer op til spidsbelastningsperioder (skolehjemsamtaler, stileretning osv.)

Det er hul i hovedet. Kommuner, der har dikteret sådanne arbejdsvilkår, eller skoleledere, som har fortolket kommunernes anvisninger på denne måde, skal stoppe op, og se sig omkring.

For på langt de fleste arbejdspladser har man stor forståelse for, at hvis flekstid på nogen måde er mulig, er det langt at foretrække for både arbejdsplads og den enkelte ansatte. Jeg har i flere år været på arbejdspladser med tidsregistrering. Hvis der overhovedet var kontrol, så skete det hver tredje måned, så timer kunne spredes ud. På den måde kunne jeg møde kl. 7, fordi jeg skulle gå kl. 15. Jeg kunne arbejde 32 timer om ugen i en periode, fordi jeg ikke havde travlt, men havde haft overarbejde førhen. Det passede både mig, hjemmefronten og min arbejdsplads godt, at vi kunne give og tage på den måde.

Læs også: Eleverne: Vi ved simpelthen ikke, hvad reformen går ud på

Jeg ved, at mange lærere intet problem har med at forberede sig på skolen, og de har heller ikke noget problem med tidsregistrering. Det giver en frihed, at når man har fri, så har man fri. Det gør også op med det problem, at der før i tiden både har siddet lærere som absolut ikke nåede op på 37 timer om ugen, og nogle, som nåede langt over. Men selvfølgelig har lærerne et problem med, at man hver torsdag skal sidde og kukkelure indtil kl. 17, selv om de havde sidste time kl. 11 og intet har at forberede. Selvfølgelig har man som lærer et problem med, at det ikke er praktisk muligt at spare forberedelsestid op til spidsbelastningsperioder.

Så kommuner og skoleledere: Se lige en ekstra gang på de regler, I har sat op for lærernes arbejdstid. Giv lærerne den fleksibilitet, der er mulig, og som mange andre arbejdstagere nyder godt af. Ellers er jeg bange for, at vi skræmmer endnu flere dygtige lærere væk fra folkeskolen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.