Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:
Indspark:

Læg ringen om Christiansborg

Anne Sophia Hermansen: Det er ikke betalingsringen, der er det største problem. Det er fantasiløsheden hos de politikere, der bekæmper den. Vi ved det godt. Betalingsringen er en ekstra skat på arbejde og rammer socialt skævt.

30 Kommentarer

Det fortæller oppositionen os daglig, og en Venstrepolitiker har endda nedsat sig selv som fuldblods betalingsringordfører. Vi ved også, at statsministeren for nylig kom på glatis, fordi hun ikke kunne huske provenuet på betalingsringen, og så var det ligegyldigt, hvad hun ellers sagde på det møde. For ringen er blevet et symbol. Engang den symbolske ringforlovelse mellem S og SF, nu en løkke om regeringens hals og udstilling af dens manglende vilje og evne til at gennemføre sin egen politik. Ringen er jinxed, og hvis nogen skulle have glemt, hvad en ring kan gøre ved folk, skal man bare google ordet Gollum. Den, der vil beholde ringen, er dømt til at gå under. Det siger Tolkien.

Mens regeringen således genopfører Eventyret om Ringen, kan vi andre undre os over, at der ikke arbejdes mere seriøst med et alternativ til betalingsringen. Tosset konstruktion eller ej - vi har stadig et trængselsproblem omkring København, og det ved ikke mindst dem af os, der har siddet og campet i kilometerlange køer, mens vores børn ventede på at blive hentet i daginstitutionen. Er løsningen mere kollektiv trafik? En havnetunnel? Alt for dyrt, lyder svaret, riget fattes penge.

O.k., så kunne det måske være oplagt at se på, hvad vi skal med en Femern-forbindelse til godt 40 mia. kr. (hvis det tal overhovedet holder). Tyskerne tror jo ikke engang selv på projektet.

Eller hvad med motorvejen mellem Herning og Holstebro til fem mia. kr.? Den tegner umiddelbart til at blive lige så befærdet som den flotte firesporede motorvej til Hirtshals, hvor man året rundt kan stå og spille tennis. Fuldstændig uforstyrret.

Der er naturligvis politikere, som er gået til valg på at vækst-asfaltere Jylland og vække slumrende metropoler som Sinding, Aulum og Tvis til live. I håb om at udenlandske investorer vil valfarte til Bøvlingebjerg, hvilket er lige så sandsynligt som at Fehmernforbindelsen vil gøre Lolland til nyt vækstcenter. De vælgere vil alligevel blive skuffet, for vejene fører kun ud i det blå, og den industri, der skulle tilgodeses af broen, er for længst outsourcet til Østen.

Eneste oplagte sted at placere betalingsringen synes derfor at være omkring Christiansborg. Det gør ikke noget ved trængslen, men indrammer tåbeligheden og lægger afgift på fantasiløsheden. Og det er også en slags trøst, vil nogen sikkert mene.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten

Deltager du i debatter på nettet?
Svar på et par hurtige spørgsmål fra Syddansk Universitet om hvorfor her.

Kommentarer

Sortering:

DIE DUMMEN UND DÄMLICHEN DÄNEN

Dansker er et dybt konsevativet og lallen dumt folk der stider imod al form forandring..... DIE DUMMEN DÄNEN..... så enkelt kan det siges

prioriteringen er håbløs

Enig - det ville være utroligt fornuftigt at udskyde Femern og bruge (en del af) lånet til en havnetunnel, en letbane, parkeringshuse i omegnskommunerne og en betalingsring - bygget i nævnte rækkefølge.
Og så ville jeg iøvrigt gerne have en restaurant bygget omkring en af bropillerne på Øresundsbroen - helt nede på bunden!

Betalingsring

Det er underligt så lidt udlandet kan bidrage med erfaringer om betalingsringe rundt om de store metropoler. Der er en kæmpemæssig indædt og sammenbidt kaste af betalingsringsfornægtere her i Danmark som er mere end villige til at belære omverdenen om at betalingsring ALDRIG vil kunne fungere i København. Uanset hvad der måtte være indhøstet af positive erfaringer fra udlandet. Argumenterne er mange og mindst lige så fantasifulde som tilhængernes. At betalingsringen er politisk selvmål er der ingen tvivl om. Men kun fordi det er lykkedes bilistlobbyen at erobre scenen fuldstændigt.
Sandheden er at ingen præcist ved hvad der sker med trafikanternes adfærd og enhver forudsigelser er baseret på skøn og tidligere erfaringer. Det kan være at betalingsringen er en teknologisk blindgyde, men en eller anden trængseldæmpende foranstaltning er nødvendig. Ellers kan vi bare se frem til endnu flere årtiers laden stå til og endnu mere trængsel.

'Godt' indlæg.

Rart at der skrues op for retorikken, men 'indædt, sammenbidt kaste af betalingsringfornægtere' - det er vist skudt temmelig meget over målet. Og at 'bilistlobbyen har erobret scenen' er vist et fantasifoster. Venligts før dokumnetation for eksistensen af denne lobby.
Jeg er enig i at man bør kigge på erfaringerne fra udlandet, men hvorfor er det kun london, oslo og stockholm , som har betalingsring fordi der gør sig nogle særlige lokale fohold gældende. Hvorfor ikke spørge bystyret i Berlin eller Hamburg. Eller snarere Bremen som ikke har gennemgående motorveje/gader som de 2 andre. Her må man have gjort sig overvejelser.
Desværre tror jeg ikke på sagligheden i diskussionen om betalingsringen. Tingene er - som sædvanlig - vendt på hovedet. SF h a r truffet en politisk beslutning om en ring, i det lønlige håb at kapre stemmer da største parten af deres vælgere må formodes at være brugere af offentlig transport. Herefter gælder det så om at klistre alskens spiselige og psuedosaglige argumneter på som understøtter ens politiske beslutning.
Personlig bliver jeg ikke ramt af betalingsringen, men jeg synes det er et ulækkert overgreb på en i forvejen hårdt beskattet del af befolkningen.
Heldigvis ser det ud til af hovedparten af befolkningen i de berørte områder er enig

Points taken

Points taken. Jeg var nok lidt irriteret. Men jeg synes nu ikke jeg læser og hører om andet end PROBLEMMER med denne ring. Dit modsvar, sagligt som det er, undlader desværre at pege på alternativer. Bringer det os ikke tilbage i stilstand og passivitet?

Man må ikke bedrive metafor.

Gollum-kommentaren var sjov nok, men man skal vide hvornår man skal stoppe.

Ellers en glimrende klumme. Som sædvanligt.

Betalingsring/Fehmarnbelt?

Jeg er temmelig enig i Anne Sofias betragtninger vedrørende betalingsring og den faste forbindelse og Fehmarnbelt. Det er ligeledes interessant, syntes undertegnede, at økonomien i Fehmarnforbindelsen formegentlig kun er rentabel såfremt den faste forbindelse akkumulerer et "trafikspring" altså en øgning af den eksisterende trafikmængde. Heri opstår et paradox! Betalingsringen skulle reducere trafikmængden omkring København, for derved at reducere kødannelse og mængden skadelig udslip. Godt så! Men samtidig betaler riget for at få en øget Nord og Sydgående trafik. Hvoraf en væsentlig del vil passere København, enten over Øresundsforbindelsen eller videre nordpå via Helsingør - Helsingborg. Det giver ganske enkelt ingen mening. Der er tilsyneladende ingen trafikpolitisk konsistens eller holistisk overblik. Men der bliver taget isolerede interesse beslutninger på kryds og tværs. Venligst Tommy L. Jørgensen