Kommentar

Lad os få en ny model for erhvervsfonde

Mens intentionen fra politisk hold var at gøre det lettere at danne nye erhvervsdrivende fonde, er den af embedsværket fremførte model blevet en så kompliceret affære, at den vil forhindre dannelsen af nye fonde.

Modelfoto: Scanpix
Modelfoto: Scanpix

I de forløbne uger har der været en omfattende debat om fondenes betydning for det danske samfund affødt af et lovforslag fra regeringen i forbindelse med finansloven, der lagde op til at begrænse fondenes fradrag for uddelinger til almennyttige formål.

Lovforslaget kom som lyn fra en klar himmel uden forudgående dialog med hverken fondene eller de eksperter, der kender til fondene. Forslaget vakte derfor ikke overraskende markant modstand, ikke kun blandt fondene, men også hos de mange institutioner inden for forskning, uddannelse, kultur og sociale formål, der årligt modtager betydelige bevillinger fra fondene – ca. 8,5 milliarder kr. årligt .

Regeringen ønskede med lovforslaget at skaffe 200 mio. kr. til statskassen for at forbedre vilkårene for generationsskift af erhvervsvirksomheder. Logikken var at hente finansieringen til denne positive lettelse ved at øge skattebetalingen fra de eksisterende fonde.

Et af de fundamentale problemer med lovforslaget var og er, at det er langt mere økonomisk vidtgående end det, der var lagt op til. Det tjener derfor til skatteministerens ros, at han i skrivende stund har reduceret lovforslaget væsentligt ved at fjerne ophævelsen af den såkaldte transparensregel.

Men reduktion af konsolideringsfradraget er bevaret. Og indrømmelsen ændrer ikke på, at lovforslaget er forhastet og vil have betydelige og ukendte konsekvenser for civilsamfundet. Der vil blive langt færre bevillinger fra fondene til forskning, kunst og kultur. Disse områder er samtidig blevet ramt af besparelser på finansloven.

Lovforslaget kommer i kølvandet på de bedste hensigter fra både den nuværende og forrige regering om at gavne vilkårene for dannelsen af nye erhvervsdrivende fonde, hvilket reelt har været umuliggjort siden 1998.

Der er i dag en bred politisk accept blandt partierne om, at de erhvervsdrivende fonde har en afgørende betydning for bevarelsen af arbejdspladser, vækst og bidrag til det danske samfund. Det vil derfor være en fordel, hvis det blev muligt for flere ejere at overdrage deres erhvervsaktiviteter til erhvervsdrivende fonde med almennyttige formål.

Det er derfor positivt, at et bredt flertal i Folketinget, som en del af Vækstpakken/Vækstplan DK blev enig om at nedsætte et tværministerielt udvalg, der skulle udarbejde en ny fondsmodel for igen at gøre det attraktivt at oprette nye erhvervsdrivende fonde. På finansloven har det udmøntet sig i, at der er blevet afsat 360 mio. kr. over de næste fem år til en nedsættelse af overdragelsesafgiften fra 42 pct. til 15 pct.

Dette er selvsagt en betydelig skattenedsættelse. Det problematiske er imidlertid, at der efter al sandsynlighed ikke kommer én eneste ny større erhvervsdrivende fond som følge af det fremsatte forslag.

I den nye foreslåede fondsmodel er der nemlig indført adskillige og så omfattende skattemæssige begrænsninger, at ingen ejer vil benytte sig af denne. Finansielle rådgivere og fondseksperter bakker op om dette synspunkt.

Mens intentionen fra politisk hold således var at gøre det lettere at danne nye erhvervsdrivende fonde, er den af embedsværket fremførte model blevet en så kompliceret affære, at den vil forhindre dannelsen af nye fonde. Derfor er det mere end tvivlsomt, om de afsatte 360 mio. kr. overhovedet vil komme i spil.

Min opfordring er derfor at opgive lovforslaget om en ophævelse af konsolideringsfradraget. Det ønskede provenu på 200 mio. kr. kan i 2016 i stedet hentes ved at benytte 200 mio. kr. af de 360 mio. kr., der er afsat til at lette adgangen til oprettelse af nye erhvervsdrivende fonde.

De to lovforslag beror godt nok på forskellige forligsgrupperinger, men partierne på tværs af blokkene burde kunne enes om at sikre en attraktiv dansk fondsmodel.

Samtidig vil jeg opfordre til, at der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra fondene og fondseksperter med det formål at udarbejde en ny, simpel og langsigtet model for dannelsen af nye erhvervsdrivende fonde. Det vil være til stor gavn for både dansk industri og det danske civilsamfund.

Der er ikke brug for hovsa-indgreb, men langvarige og stabile vilkår for fondene.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.