Fabijana Popovic: De borgerlige kvotemodstandere hidser sig op, når det drejer sig om kvindelige bestyrelsesmedlemmer, men er tavse, når det drejer sig om mandlige lægestuderende. Har de overhovedet undersøgt sagen?
28. februar 2011, 22:09
I debatspalterne her i avisen har man gennem en lang periode kunnet følge med i debatten om S og SFs forslag om kvoter til bestyrelsesposter. Argumentationen fra kvotemodstanderne er som regel, at kønskvoter er krænkende over for både kvinder og mænd, og at man ikke kan tillade sig at prioritere kønnet frem for kvalifikationer. Søren Pind synes, at lovforslaget er så langt væk fra virkeligheden, at det under alle omstændigheder skal sendes til folkeafstemning.
Selvom det på sin vis er godt, at en borgerlig, mandlig minister endelig blander sig i ligestillingsdebatten, så er det ærgerligt, at det kun sker når et ligestillingstiltag skal bekæmpes - og til og med på et dobbeltmoralsk grundlag. Man kan spekulere på, om kvotemodstanderne har undersøgt emnet eller som de fleste fra den fløj reagerer pr. automatik, når emnet kønskvoter kommer på banen.
Jeg tænker her på Syddansk Universitet, som med det klare formål at få flere mænd ind på lægestudiet, lavede en ordning, hvor kun halvdelen af de studerende skulle optages i henhold til deres karaktergennemsnit ved studentereksamen. Dette var en reaktion på, at kvinder blandt de optagede klart var i flertal. Er dette ikke en tydelig prioritering af køn over kvalifikationer? Er dette ikke ydmygende for de mænd, der bliver optaget, men som ikke har gennemsnittet?
Eksemplet er ikke enkeltstående - modellen er blevet kopieret af Det Biovidenskabelige Fakultet, hvor man ønskede at få flere mænd ind på dyrlægestudiet. Man må derfor gå ud fra, at den stærke retorik imod kvoter kun gælder det ene køn, eller måske nærmere skyldes en mental kongruensfejl mellem kvinder og magt.
Når kvinder klarer sig bedre i gymnasiet, og derfor har nemmere ved at komme ind på lægestudiet, bliver der henvist til dem som »flinkepiger«, og deres kvalifikationer får et negativt fortegn. Når vi taler om bestyrelsesposter, så mangler kvinderne vilje og kvalifikationer. For kvinder er det ydmygende at blive valgt på en kvote, men når der træffes foranstaltninger for at sikre flere mænd på dyrlægestudiet er det for at sikre mangfoldighed. Hykleriet skriger til himlen!
Kvoter har den særlige egenskab, at de engagerer atypiske deltagere i ligestillingsdebatten, ellers er der uhyggeligt stille fra den borgerlige fløj - alternativet til kvoter er åbenbart at vente. Hvorfor kan vi vente med at se flere kvinder på bestyrelsesgangene, men ikke på, at mænd tager sig sammen i gymnasiet?
Argumenterne, man hører, er, at kvinder ikke vil have topposterne, at de prioriterer familien og derfor ikke har kvalifikationerne. Det er rigtigt, at der kan gøres meget mere for at anspore kvinder til at vælge karrieren - fx øremærket barsel til faderen. I øjeblikket er der øremærket barsel til kvinder, men ikke til mænd. Barsel er dog ifølge regeringen et frit og privat valg. Dette frie valg er dog ikke så frit, hvis det bedre kan betale sig for manden at arbejde, da han generelt tjener mere end sin partner. Men vent, ifølge den borgerlige fløj er der jo heller ingen problemer med ligeløn i Danmark.
Ligestilling i Danmark opnås ikke kun ved kvoter - der er mange forskellige redskaber i værktøjskassen. Hvis regeringen har et reelt ønske om se flere erhvervskvinder i Danmark, så må de jo vælge et. Så længe løsningen er at vente, så er kvoter det bedste bud.
Debatten om ligestilling og i særdeleshed kvoter er generelt forurenet med prædikater, som åbenbart tilfalder kvinden mere end manden. For en kvinde er det ydmygende at blive valgt ind til en bestyrelsespost på grund af en kvote. Asger Aamund går endda så langt som at kalde det en »bimbo-kvote« - debatten har ingen lignende formuleringer, når det handler om mandlige lægestuderende, der er kommet ind på en kvote 2. Og lad det stå helt klart, at jeg heller ikke ønsker, at der skal opfindes sådanne formuleringer om mænd - for mangfoldighed er godt - også i bestyrelseslokalerne.
Hvis man er tilhænger af kvoter, er det ikke fordi, man erklærer mænd krig. Forskellen mænd/kvinder giver nemlig ingen mening længere - i stedet skal man tale om strukturel diskrimination. Selvom det ikke har samme klang som »bimbo-kvote«, så har udtrykket nok mere rod i virkeligheden. Det er nemlig den strukturelle diskrimination, der skal bekæmpes med kvoter.
Det er de strukturer som uligeløn, ulige barselsregler, forestillingen om ’moderen’ som kernen i en familie og ikke mindst fortællingen om, at en kvinde skal føle sig ydmyget, hvis hun bliver valgt ind på en kvote, mens en mand sikrer mangfoldighed. Regeringen har gjort disse strukturer til et spørgsmål om individuelle valg - og så er det klart, at Danmark bliver overhalet i ligestillingsspørgsmål af lande vi aldrig har sammenlignet os med. Ligestilling er et samfundsproblem - og forslaget om kvoter er anerkendelsen af dette.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten